Iguazu-vandfaldene Når man opholder sig i et land i en måned, lærer man en ting eller to om befolkningen. En af de ting man lærer om argentinerne er, at man ikke skal regne med dem, når det gælder tid. Dette var også gældende for vores bustur til Puerto Iguazu på grænsen til Brasilien. I terminalen i Rosario havde vi fået at vide, at turen ville tage lige knap 17 timer, hvilket ville betyde, at vi ville komme frem kl. 12 den 26. november. Det reelle t...

<!-- @page { size: 8.5in 11in; margin: 0.79in } P { margin-bottom: 0.08in } --> Argentinsk bryllup vol. 2 og sidste dage i Rosario Vi ved godt, at dette er en del forsinket, men skrivelysten har ikke været så stor, da Arendse har været halvsyg de sidste par dage. Da Arendse boede i Rosario, var en stor del af at være sammen med de andre udvekslingstudenter, meget naturligt at være sammen med deres værtsfamilier. På den måde lærte hun ...

Det meste af dette indlæg er allerede over en uge gammelt, da det er lidt svært at komme til internettet, men I får det alligevel. Dagen efter brylluppet spiste vi søndagsfrokost med familien. Vi fik asado igen, da det jo er deres yndlingsret. Efter et velfortjent bad tog vi med Arendses værtsforældre og bedsteforældre til stranden (ved floden Paraná) hvor de gamle drak mate ligesom resten af Argentina. Ved flodens bred samles alle i Rosario, både gamle...

Bryllup på argentinsk manér. Endelig oprandt dagen for Sebastiáns bryllup, hvilket var den egentlige grund til, at vi tog til Argentina på dette tidspunkt. Formiddagen blev brugt på at sove, lægge billeder ind på bloggen, skrive mails osv. Selvom alt foregik i et meget behageligt tempo, lykkedes det os alligevel, at gå for sent i gang med at pakke gaver ind og gøre os klar. Der ud over havde vi heller ikke rigtig heldet med os, for en lille time før v...

Onsdag aften ved 19-tiden ankom vi til Rosario, som er Arendses udvekslingshjemby. Det er Argentinas tredjestørste by med omtrent halvanden million indbyggere. Vi blev samlet op af Arendses værtsfar Sergio og familiens to små hunde. Derefter blev vi kørt til hjemmet, hvor gensynsglæden var stor. For lige at gense byen, fik vi en kort rundvisning i bil, og Arendse fik mulighed for at overraske sin veninde Josefina, med at hun var i byen igen. –At overraske...