Det meste af dette indlæg er allerede over en uge gammelt, da det er lidt svært at komme til internettet, men I får det alligevel.

Dagen efter brylluppet spiste vi søndagsfrokost med familien. Vi fik asado igen, da det jo er deres yndlingsret. Efter et velfortjent bad tog vi med Arendses værtsforældre og bedsteforældre til stranden (ved floden Paraná) hvor de gamle drak mate ligesom resten af Argentina. Ved flodens bred samles alle i Rosario, både gamle og unge, store og små og de fleste hygger sig med en kop mate, som gerne bliver delt mellem en hel gruppe venner/familie. Vi er ikke så vilde med mate (det er meget bittert) så vi gik en tur og kiggede på småboder med alt fra hængekøjer til halskæder – og så købte vi også lige en lille is.
Man føler sig lidt som et dyr i Zoo, når man går mellem alle latinamerikanerne, da vi skiller os ud – ikke så meget igen, men nok til at blive kigget efter hele tiden.

Mandag var fridag, så Arendse værtsfar ville gerne vise os øerne, som ligger i floden. Sergio, som han hedder, bruger en del af sin fritid på at sejle i kajak, og derfor skulle vi naturligvis også prøve det. Han lånte en 3-er kajak, og der blev Ida og Arendse så placeret, og så skulle vi da padle. Det gik… well, nogenlunde. Spørger man Sergio, var Arendse fantastisk, og Ida var… knap så god. Ida syntes det var lidt unfair – bare fordi hun havde lidt svært ved at følge takten.
Men floden blev da krydset, og vi kom frem til øerne. Der var en masse unge mennesker, som havde fået den samme ide, og sad og grillede asado på flodbredden. Vi havde kun frugt med, og det var lidt hårdt, at dufte til lækker grillmad, og måtte nøjes med en knap så bastant appelsin.
Vi gik en lille tur på øen, men var ikke så opsatte på de vilde eventyr, da det bl.a. indebar at skulle krydse noget MEGET brunt vand, hvilket skuffede Sergio en hel del. I stedet vendte vi tilbage til kajakken, begav os ud på bølgen brun, og vendte tilbage til ”La Florida”.

Onsdag tog vi en tur til centrum, for nu var det tid til at se Rosarios katedral indefra. Den var meget smuk, og udsmykket som de fleste katolske katedraler med en masse billeder af Jesus og hans følge. Vi har ingen billeder der fra, da vi følte det var upassende at tage billeder, når folk sad og bad i stilhed.
Ved siden af katedralen ligger flagmonumentet og hvis man betaler to pesos (ca. 3 kr.), kan man få lov til at komme helt op øverst i tårnet. Det ville Arendse meget gerne, men da jeg (Ida) lider af højdeskræk, blev jeg nede på jorden og nød eftermiddagssolen. Efter at have ventet i ca. 10 min, kom der en mand hen til mig for at hilse på, hvilket var helt i orden. Han virkede bare som en fredelig familiefar på udflugt med sine tre drenge, men så begyndte han at snakke om mine energier, følelser og tanker, som ligesom krydsede på en underlig måde(hvad han så end mente med det..) . Jeg fik også at vide, at himmelen er forbundet med mig, men at jeg ikke er forbundet med den. Og sidst, men absolut ikke mindst, udsender jeg eftersigende meget stærke seksuelle energier… Heldigvis nåede manden ikke at snakke mere om disse, inden Arendse kom ned fra tårnet, og kunne redde mig mere mærkelig snak.

Sidste nyt: Vi bor hos Arendses venindes onkel i Rosarios centrum indtil i morgen (22.), hvor vi flytter på et nærliggende hostel, da de rejser til Brasilien. Vi har hovedsageligt brugt vores tid på, at gå en hel masse i Rosarios centrum, og på et par museer og i et par parker. Lørdag var vi også lige til endnu et bryllup, men mere om det på det næste indlæg.