Rejsebrev 2

Nu har jeg været af sted i over 2 måneder og har mindre end 2 tilbage. Det betyder at andet rejsebrev skal sendes hjem til skolen. Hvor blev de 4 første måneder af?

Dette brev skal handle om det juridiske og økonomiske bag ved SOS Childrens Village Cebu, deres plads i samfundet, og hvad der ellers præger institutionen, og så lige mine læringsmål.

Jeg vist har været lidt inde på økonomien i det første brev.

Pengene i SOS kommer fra velgørenhed. Ud ovet at børnene har sponsorer gennem den store internationale organisation de er en del af, afholdes der også forskellige arrangementer der samler penge ind til SOS. Nogle af børnene har et show de optræder med, og andre gange har de gæster der kommer og giver dem penge.

Hver gang der kommer gæster gøres hele stedet rent så det fremstår så pænt som muligt. Det er nogle gange lidt tragi-komisk for de virker lidt opsat det hele. Børnene der normalt er lige som danske børn, og dansker til det samme musik, skal lave kulturelle filippinske danse som slet ikke er en del af deres hverdag, og ud fra mit synspunkt ikke siger så meget om hvad SOS er, men mere om traditionel filipinsk kultur, så rige tyskere kan sidde og klappe af det. Det virker dig som om børnene syntes det er meget sjovt. Jeg kan bare bedst lide "hverdags-SOS," der i mine øjne virker mere naturligt og børne-/ungevenligt.

Børnene i SOS er for det meste børn der er blevet tvangsfjernet fra deres forældre, eller selv er løbet væk, eller simpelthen ikke har deres forældre mere. Børnene kommer i førsteomgang på et "drop in center", hvor de bliver sat af a politiet, forældre der har givet op eller selv kommer. Det er så op til "drop in centeret", at inde ud a hvor det er bedst at placere barnet. I Nogle tilfælde ender de så i SOS. Det er dog, når vi kommer ind på det juridiske, overraskende hvor lidt de generelt går op i den del hernede. Papire der ville være fortrolige i Danmark bliver lige sendt med en dansk studerende hjem der bor sammen med en der arbejder det sted hvor papirerne skal hen? Og så bliver det papir arbejde der derhjemme ses som nødvendigt, set som en ret irriterende ting. SOS er vist ret gode til at overholde de her ting. Jeg har hørt en "social worker" fra et "drop in center" at han ikke så tit dente børn i SOS for de ville have styr på alle pairerne.

Juridisk er det SOS der har forældremyndigheden så vidt jeg har forstået. Det er i hvert fald SOS ledelsen sammen med barnets SOS-Nanay (mor) der beslutter hvor barnet skal gå skole, nogen gange sammen med barnet.

SOS er som det meste andet her nede katolsk, og er præget af dette på nogle punkter. Bla. I det at drengene i Youth Village hvor jeg jo bruger det meste af min tid, bliver flyttet væk fra pigerne når de er 13, fordi de jo ikke er biologiske søskende, og så må man ikke bo sammen. Måltider startes også med en bøn, nogle gange hurtigere end andre. Påsken tog de også meget seriøst, så vi var med drengene oppe ved en kirke hvor de bad ved forskellige poster. Jeg har også haft en snak med deres "social woker" Arnel, om det at Jimmi (min kæreste) og jeg arbejder sammen der ude. Ud fra hans katolske og som han selv sagde konservative syns punkt stillede han spørgsmål til det. Lovede at respektere deres ønske og vikke være kærester når vi er på arbejde, og så ville han respektere at vi var det når vi ikke var i SOS, og så sagde han ellers bare tak for at vi var åbne om det over for dem. Det er dig ikke værre end at både drengene og børnene i SOS godt ved at vi er kærester. Man holder bare ikke i hånd eller kysser når man er i SOS. Men det ville man jo heller ikke gøre i en dansk institution, hvis man overhovedet fik lov til at arbejde det samme sted når man er et par.

Man kan heller ikke komme uden om at der i SOS ikke er samme pædagogiske baggrund, som den jeg føler jeg kommer med. Om det er min eller deres der er rigtig kan man diskutere længe. Og om det er generelt eller bare enkelte medarbejdere. Men deres baggrund for at gøre ting er ofte anderledes end min. Vi er fortiden ved at lave et førstehjælps skab der skal hænges op med remedier i så drengene har mulighed for at tage ansvar. Det mener nogle medarbejdere skal være låst inde, for de voksne har jo det der skal bruges til første hjælp hvis det skulle være nødvendigt at bruge det, og så ville drengene bare tage tingene. Men ud fra mit synspunkt tager det for det første længere tid at få fat i tingene, og for det andet tager man drengenes mulighed for at udvise ansvarlighed fra dem. Og det er jo netop en del af at være voksen at udvise ansvarlighed. Og stedets hovedformål er at lære drengene at være voksen. Hvordan skal de lære det hvis de ikke får lov til at prøve?

Mine læringsmål er opfyldt. Det blev de ret hurtigt. Jeg tror at jeg satte baren ret lavt for mig selv fordi at jeg, selvom jeg havde været her en måned da jeg lavede dem, stadig ikke følte at jeg vidste hvad jeg kom ud til, og jeg ikke havde en vejleder i hverdagen der kendte praktikstedet. Det viser sig også at nogle af tingene kan være lidt svære at opnå, fordi der hele tiden lige bliver lavet om i planerne.

Jeg har et mål der handler om at lave en film og dermed lære drengene at bruge "Windows Moviemaker". Nu er videoen optaget, men den sidste del med at redigere bliver hele tiden udskudt. Men jeg skal nok få det gennemført. Drengene er ellers rigtig glade for projektet og spørger tit til hvornår de får lov til at lave den sidste del.

Det var vist lige det for nu.

Mvh Anita Lausen

3. praktik i SOS Youth Village, Cebu City, Filippinerne.