2 dage efter vi kom hjem fra Hong Kong hoppede vi på endnu et fly for at komme til Palawan der er en af Filippinernes mange øer.Vi tog afsted sammen med Camilla og Kasper og deres søstre Mette og Simone der er på besøg.

Vi havde bestilt noget af turen gennem e-philippines der laver forskellige ture rundt omkring i Filippinerne. Den første dag der ovre var vi på ø-hop i Honda Bay. De steder vi var har garneret været virkelig flotte engang. Der var helt Hvidt sand og krystalklart vand, men det var ikke kun vores båd der var på Ø-hop men ca 30 fyldt med turister så der var overflydt på øerne og der var bygget en masse boder, der rendte sælgere rundt, og så blev der spillet alt for højt musik.

Da vi sejlede tilbage mod land kunne vi se at der var helt gråt ón nogle steder kunne vi salt ikke se øen for regn og sky, og vi sejlede lige imod det. Vi endte lige midt i uvejret og alt blev vådt selvom vi sad under halvtag og nogle ting lå i taskerne. 

Dagen var ikke en succes men så har vi da også prøvet det. :) 

Om aften tog vi ind til Tiki Bar det vist er "it" stedet i Parlawan. Maden var længe om at komme lige som alle andre steder men den var godt og der var live musik. Og så kunne tjeneren holde styr på vores opdelte regning gennem hele aften. Det sker ikke så tit her nede så vi var ret imponerede.

Søndag gik turen til Den Underjordiske Flod der er på UNESCOs liste over Verdens 7 naturlige vidundere. Vi var igen på guides tur men denne gang var vi klar på at der ville være mange turister. Guiden startede med at sige at vi havde ret meget tid så hvis vi havde lyst ville han tage os med hen til en klippe man kunne klatre/gå op af indvendig og så kunne man tage samme vej ned igen eller man kunne tage Filippinernes hurtigste "zip-line" ned igen. Den var 350 meter lang og det gik ret stejlt ned. Det sagde vi ja til og det var en rigtig fed oplevelse. Stedet virkede meget lokalt, og guiden fortalte at det Var startet af myndighederne for at indbyggerne i området skulle have noget andet at leve ad end at fælde træer og tære på naturen. 

Det var meget varmt at klatre op og tog ca 30 min og turen ned tog 21 sekunder. Den kunne godt have taget længere hvis jeg selv skulle tage mig sammen, men man blev bare spændt fast og så slap de.

Så gik turen videre til den underjordiske flod. Vi fik at vide at vi skulle holde godt fast i vers ting mens vi ventede på at komme ind for der var en el aber og hvis man havde noget spiseligt så tog de det. Da vi var fremme ved havnen vi skulle sejle fra fik i frokost og så blev vi lige bedt om at vente mens guiden ordnede nogle ting så vi sad lige der og gloede en times tid. Da vi så kom ned til båden der skulle sejle os derom, blev vi lige bedt om at vente 15 min mere. Endelig kom vi med en banca der sejlede os hen til der hvor man tage båden ind i hulen. 

Jeg havde virkelig glædet mig til at se aberne i deres naturlige omgivelser men der ar ingen da vi kom der om. I stedet blev vi lige bedt om at vente noget mere så vi kunne komme ind i grotten.da vi havde ventet ca en halvtime var det næsten vores tur og  SÅ kom aberne! Der en 6 stykker der tømte skrældespande og stjal hvad de lige kunne komme til. De virkede godt nok ikke særligt bange for mennesker. Det var en fantastisk oplevelse at se dyret i dets natur, det var på en måde ret uvirkeligt og et af de øjeblikke Hvor jeg ikke fatter hvordan det lykkedes mig at få alle de oplevelser jeg får på den her tur.

Inde i grotten var der meget meget mørkt, så der måtte sidde en og styre en lygte. Der var en masse drypsten og flagermus som der boede jeg ikke hvor mange 1000 af der inde. 

Da vi skulle tilbage til båden der sejlede os tilbage til bussen var der også et par aber og så lige en komodoveran der var ca 1m lang. 

Det er vist ved at gå op for mig at det der interesserer mig allermest at se når vi er ude er dyr i deres natur. Grotten var rigtig fin, men det var helt sikkert aberne og komodoveranen der var den største oplevelse for mig. Lige som at noget af det fedeste i Hong Kong var ørnene der boede i Ocean Park. Og når jeg snorkler er det helt fantastisk at se på fiskene i alverdens farver og ikke så meget selve korallerne. Så det var ret heldigt at da vi var ude at sejle på et tidspunkt at der lige kom en flok delfiner forbi. Det var meget sjovere at se dem der end i en zoo. 

Efter endnu en lille sejltur kom vi tilbage til bussen og så gik turen tilbage til Puerto Prinsessa hvor vores hotel lå. Den dag flyttede vi også hotel til et sted med pool for de næste par dage skulle vi bare slappe af. Og i den varme vi har hernede er det rart med en pool til afslapningen. 

Mandag tog vi igen ind på Tiki bar hvor vi havde været et par dage og fået lidt drinks, der er ret billige her nede. Vi fandt ud af at for lige over 100 danske kroner kunne vi bestille en af hver drink (24 stk) og dele dem. Tjeneren så ret sjov ud da vi gjorde det og skulle lige høre et par gange om vi mente det. Det var ikke alle drinkens der var lige gode, men det var sjovt at prøve. Det var en god blanding af drinks vi har i Danmark og Filipinske drinks. Dog er der en del mere alkohol i drinkensene så vi blev vist lidt berusede. Men sjovt var det.

Dagen derpå skulle vi have været ude på Scotere og oplevet øen men det blev aflyst da nogen havde værre tømmermænd end andre. I steder gik os der havde det bedst en tur ind til byen for at finde havnen.  Vi fandt dn og der var overraskende pænt, men helt øde, så der var ikke så meget at lave og vi gik hjem igen. 

Onsdag tog vi tilbage til Cebu. Vi var tilbage ved 2 tiden i lufthavnen og kl 4 var jeg i SOS.  Det er helt mærkeligt som Cebu og SOS er blevet hjemme. Det var rart at komme tilbage til Cebu som et sted man kendte efter at have været på 2 ture i træk, og det var skønt at møde i SOS og høre fra Mette (kollega)  at drengene havde spurgt efter mig. Jeg havde faktisk også savnet dem lidt, så gad vide om det ikke bliver ret hårdt at tage hjem herfra om 4 måneders tid? 

Anita