Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Nu er det vist ved at være længe siden der sidst har været et indlæg så her kommer lige lidt om vores "visa hop" til Hong Kong.
Hernede skal vi have fornyet visa en gang i mellem. Alt efter hvor længe vi har været her koster det noget at få visummet fornyet, og nogen gange er det næsten lige så billigt og meget sjovere at tage ud af landet og se noget andet. Denne gang blev det så til en weekend tur til Hong Kong.
Vi tog afsted mandag den 19. Med flyveren fra Machtan int. Airport. Det kan godt være at lufthavnen er international men stor er den bestemt ikke! Der er ca 2 cafeer og en suvenier shop, saa at vente der i 2 timer er ret kedeligt! Og så skal man lige betale 550 pesos for at få lov til at komme igennem Security. Men flyveturen gik godt og vi landede i Hongkong ca 3 timer efter vi var lettet.
Og Hong Kong er fantastisk. Nu har vi boet i Cebu City i 2 mdr. og det er bestemt ikke verdens reneste by, så at komme til Hong Kong var noget af en omvæltning, for alt var rent og pænt og folk arbejde effektivt i modsætning til filippineren der nogengange ser ud som om de er ansat til bare at kigge på en. Desuden er Cebu jo slet ikke storby i forhold til Hong Kong hvor der bare er skyskrabere alle vegne. Man tænker hele tiden at man må være lige i centrum for husene er enormt høje men der blev bare ved med at dukke flere skyskrabere op på taxa turen ind til hotellet.
Fra lufthavnen kom vi med en kvindelig taxachauffør der kørte ret hidsigt. Det var også lidt af en oplevelse, for i Cebu kører bilerne også ret langsomt, så selvom vi ikke kørte mere end 100km/t på motorvej føltes det meget vildsomt . Og så kører de jo så lige i venstre side af vejen, hvilket vi heller ikke lige var forberedte på. Da vi var fremme ved vores hotel skreg chaufføren nærmest ad os på kinesisk, så vi blev lidt forskrækkede.
Vores hotel var fint nok. Vi gik efter at det skulle være billigt, så til prisen var det okay med en meget lille halvanden mands seng og klinker på væggene i hele rummet.
Den første aften gik vi en tur ned til havnen for at se lysshow. Det er det der er på billedet men det er ikke lige mig der har taget det. Det var rigtig fint. Man stod på havnen og kiggede over på Hong Kongs skyline med musik i baggrunden. På det største af husene (altså huse på et godt stykke over 100 meter høje) havde de så sat et KÆMPE lysshow der passede til musikken. Efter dette endte vi i et center hvor alle butikkerne var mærker som Louis Vouitton, Burbery, Swarowski. Det var lidt underligt ikke at have råd til noget i forhold til i Cebu hvor vi bliver set som rige. Jimmi fik sig en burger og så gik vi på Irishpub hjemme ved hostellet i stedet. Men også det var ret dyrt så vi gik i 7/11 og købte et par øl og gik op på værelset og drak dem i stedet.
Næste dag tog vi ud til Ocean Park, der er en blanding af en zoologisk have med bla pandaer og en forlystelsespark med vilde rutsjebaner. Det mest specielle ved parken er at den ligger på 2 bjergsider med et bjerg i mellem så man skal køre med svævebane i små vogne fra den ene hævder af parken til den anden. Rundt om bjergene parken ligger på er South China Sea. Det var altså noget af en oplevelse at sidde og spise frokost og så flæg der lige ørne forbi lige uden for vinduet. Det var så en endnu vildere oplevelse at køre i rutsjebane der laver et loop og så sidder man på hoved højt oppe på et bjerg og det eneste man kan se er hav og bjergskråning. Det er nok den vildeste rutsjebane jeg har prøvet!
De havde også delfin show i parken. Jeg har aldrig før set en delfin så jeg var ret spændt, men showet var ret skuffende. Der var delfiner men de var ikke særlig dygtige. :(
Da vi kom tilbage til Hongkong spiste vi en burger samme sted som dagen før og drak så et par øl på værelset igen.
Onsdag skulle vi hjem igen men først sent, så vi stod op, tjekkede ud og gik ud for at finde noget morgenmad. Der lå en park ikke så langt fra hostellet. Vi havde håbet på at kunne sidde der og få morgenmad, men der var intet. I stedet så vi ægte kinesere stå i en park tidligt om morgenen og lave tai chi, som man ser det på film. :)
Da der ikke var noget morgenmad gik vi over i et center og spiste morgenmad på en Star Bucks.
Efter morgenmaden gik vi ned til et sted med en masse stjerne fliser lige som i Hollywood. Vi fandt bla Jackie Chan, men der er godt nok mange kendte kinesere vi ikke aner hvem er.
Efter dette ville vi have været på spare museum, men der var lukket fordi der var en masse skole elever, så det blev ikke til så meget andet en shopping for vi var efterhånden ret trætte af at slæbe rundt på vores backpackers.
Efter en gang frokost gik turen igen tilbage til Hong Kong Airport i fuld fart, og så til bage til Cebu.
Anita
- comments



Nete Hej begge to :-) Det lyder godt med den tur til Hongkong, det er dejligt i får set noget, jeg glæder mig til at rejse 24 timer over til jer. Her er ret koldt, vinteren er vendt tilbage, det har ellers været meget godt vejr et stykke tid. Så gem lige noget varme til mig :-) Mut mut Mor
Anita Hej multi. Vi glæder os også til du kommer. Det var faktisk også ret koldt i Hong kong og det kom lidt bag på os så vi havde ikke så meget tøj med.mjeg håber du er ved at være klar til afrejse. Kram