Puuh der sker mange ting hele tiden og det er svært at få det hele med her.

Vi starter med praktikken:
Starten der ude har været rigtig svært. Vi følte meget at der fra dag et blev stillet krav om planer for aktiviteter og møde tider. Det var lidt et chok for vores danske pædagogiske baggrund fortæller os jo at det er vigtigt at kende brugergruppen og finde aktiviteter der passer tid dem. Desuden anede vi intet om hvordan hverdagen fungerede så det var ret svært lige at beslutte hvornår vi ville være der, og hvis vi får en ting at vide det ene sted for tæller en anden os noget andet. desuden er det ikke alle de ansatte der er lige gode til engelsk, så det kan være lidt svært t forstå præcis hvad de mener. Nogle gange får vi informationer et sted og så får det modsatte at vide et andet sted. Dette gør at vi har ret svært ved at finde ud af hvor vi skal gøre af os selv. Vi kan godt lide føle at vi spilder tiden og ikke lever op til de krav der bliver stillet til os i SOS.
Efter en snak med Lone og Kamilla vores vejledere, der fortalte at de tidligere studerende havde haft det lige så svært i starten, har vi skiftet taktik til at sige ja til at hvad vi bliver spurgt om vi vil være med til, pædagogisk eller ej. De andre havde oplevet at det havde åbnet en masse døre for dem, så de fik lov til at være med personalemøder og andre aktiviteter. Dette endte ud i af vi i dag sagde ja til at tage med vores kollega Juncel med i kirke med efterfølgende familiefest og sightseeing. Pædagogisk arbejde kan være mange ting i denne del af verden.

Pædagogisk er jeg meget overrasket over SOS, på trods af at jeg forsøgte at aflive mine fordomme hjemmefra. Det er ikke altid jeg er helt enig i måden de vælger at gøre tingene på, men der er altid en form for pædagogisk tanke bag det de gør. For eksempel flyttes drengene ikke bare fra den ene dag til den anden når de som 13 årige på en måde flytter hjemmefranår de rykker fra "Chrildrens Village" over i "Youth Village". Det er en overgang hvor drengene starter med at overnatte i "Youth Village i weekenderne.
Ledelsen i SOS kræver også en pædagogisk begrundelse for alle vores aktiviteter, hvilket kan være llidt svært fra dag 1.

Drengene i SOS er lige så forskellige som danske drenge på den alder. Der er alt fra sportsfreaks til homoer og punkere der holder taranteller som kæledyr. Det er også forskelligt hvor godt engelsk de taler og hvilken slags uddannelse de drømmer om. Mange af dem elsker at spille basketball og sove længe, og gider i hvert fald ikke rydde op. Og så har de alle sammen deres mobiltelefoner. Det er meget forskelligt hvor åbne drengene er. En enkelt har fortalt os om hvordan han endte i SOS. Det er vist ikke alle drengenes historier der er lige sjove at høre på.

For nu er vores planer at starte op med noget MMA undervisning hver søndag, som Jimmi og Kasper (fra grillen) skal stå for. Vi har også planer om at skulle have gang i noget lektie hjælp. Vi har fået at vide at en del a drengene klarer sig ret dårligt i matematik, så jeg fik lov til at se en af drengenes matematik bøger, og det ligner noget jeg godt kan hjælpe lidt med. Det er også meningen at Jimmi skal undervise lidt i guitar og klaver og så skal Mette, nogle af drengene og jeg synge til så vi kan optræde til "garden dinner."

"Garden dinner" bliver afholdt hver onsdag for tiden. Hver søndag kommer der en flok frivillige japanere til "Childrens Village" for at være der i fire dage. Om onsdagen bliver der så holdt "garden dinner" for at sige farvel til Japanerne. Alle nanayerne laver mad og der bliver sat borde og stole op ude i gården og så er der fælles spisning. Efter spisning optræder børnene med sang og dans på scenen.

Men nok om SOS for nu.

Tirsdag d. 14/2 var vi alle fra Grillen N' Chillen, taget på tur til Mactang for at sejle ud med båd og snorkle og dykke. Jimmi og Kasper tog den sidste del af deres dykkercertifikat og resten snorklede, hyggede og slappede af oppe på båden. Vi startede kl. 10 med at sejle ud til det første sted hvor der skulle dykkes. Der var ekstremt mange fisk i vandet, som kom og spiste da vi kastede brød til dem. Dagen startede ud lidt overskyet men blev faktisk rigtig fint efter et par timer på vandet. Ved middagstid var der blevet lavet barbecue til os. Den bestod af kylling, skinke og blæksprutte. Derudover var der ris, bananer og super lækre mangoer. Et festmåltid. Omkring kl. 16 tog vi ind mod fastlandet igen. Det var en lækker dag på vandet.

Tordsag d. 23/2 tog vi til Quiz night, på "The Emerald Isle", en irsk pub. Vi var blevet inviteret af Simon - Jimmi og Kaspers Divemaster. Ved første øjekast så det ud som om at målgruppen var for lidt ældre mennesker end os, men da vi endelig fik sat os ned og snakket lidt med de englændere og danskere der var der, var det egentlig meget hyggeligt. Vi fik til gengæld hurtigt fastlagt at vi ikke var de klogeste mennesker til stede. I quizzen var der fire runder, med tre kategorier i hver, og med ca. 10 spørgsmål i hver kategori. Man har så 12 sekunder til at skrive sit svar ned på et whiteboard og holde det op i luften når der bliver sagt til. Første kategori var almen viden, og vi svarede ikke på et af spørgsmålene. Vi havde til gengæld en ældre engelsk herre på holdet, som havde skrevet svaret ned før nogen af os havde nået at tænke noget som helst. Med den engelske herre formåede vi at hive en tredje plads hjem, hvori præmien bestod af et gavekort til deres bar på 400 pesos ( ca. 50 kr.) og en hår klip. Vi fik også et par drinks. De var ret billige. En cosmopolitan kostede 140 pesos (under 20 kr). Alt i alt en god stille og rolig aften, for vi skulle op og på arbejde dagen efter.

I dag mødte vi klokken 10. Da vi havde været der et par timer kom Juncel og spurgte om ikke vi ville med i kirke. Efter vores snak med Lone og Kamilla sprang vi bare til. Gudstjenesten forgik i et lokale på et hotel, så det var lidt alternativt. Vi var ret sent på den og fik ikke så meget af det, men det var i hvert fald anderledes end der hjemme. Inden vi gik, sagde præsten at vi endelig måtte komme igen og fejre gud sammen med dem, men det der med gud er vist ikke lige os. Man bliver ikke lige frem mere religiøs af at være i et så religiøst samfund, så man kan se problemerne. Det er svært at forstå hvorfor der i et land med så meget fattig dom skal være kirker der stråler så meget af rigdom? Et andet problem er deres forhold til sex og aborter eller mangel på samme. Man må ikke have sex før ægteskabet, og aborter er ulovlige. Dette fører til manglende seksualundervisning der fører til gravide piger, for det med ikke at have sex bliver ikke altid overholdt. Fordi aborter er ulovlige tager pigerne så et ulovligt præparat uden om læger der skal sætte aborten i gang, men fordi pigerne ofte ikke er klar over hvor langt henne i graviditeten de er, tager de det for sent og ender med i stedet at skade deres ufødte børn og dermed føde handikappede børn.

Efter gudstjenesten var Juncel og hans kone blevet inviteret til noget familie fest, men vi kunne da bare tage med. Igen sprang vi til og det var en fantastisk oplevelse. Udefra så huset ikke ud af noget særligt. Det var jo bare en dør i en by som alle de andre. Men indvendig var huset virkeligt flot. Det var som om at der var trapper mellem allerum så vi gik op og ned. Huset var bygget i træ og babus på en bjergskråning og ude bagved var der en fantastisk udsigt over nogle andre bjerge. Ejerne af huset hørte vist ikke til den fattigste andel a filippinere. Til festen var der en overflod af lækker mad og gæstfrihed. Menneskerne der boede der var meget interesserede i hvor vi kom fra og hvad vi lavede i Cebu. Jimmi spillede en masse pool sammen med nogle af mændene og blev budt på rødvin fra deres samling. Mette og jeg snakkede med nogle af kvinderne der var meget imponereede af mit lyse hår og vores øjne der ikke var brune. De spurgte faktisk om vores øjne blev grå om aften. Den logik har jeg lidt svært ved at forstå hvor kommer fra. Mette og jeg ik også sunget karoke.
Da vi kørte der fra tog Juncel og hans kone Bing os med ud til Machtan for at se en statue af Lapu Lapu der er frihedskæmper. Machtan er kendt for at lave guitarer, så det endte med at Jimmi fik købt sig en håndlavet guitar der vist ville koste en 5-6 gange så meget der hjemme, så nu skal vi finde ud af hvordan vi får den slæbt med om på den anden side af jorden, når vi engang skal hjem… Vi kørte også en tur ind til Cebu for at se McGellans Cross der vist nok er det første kors der kom hertil i forbindelse med at filippinerne blev katolikker.

Det er vist nok for nu. Det er skrevet 2 gange fordi min cmputer valgte at slette hele møget første gang jeg skrev det så nu er jeg TRÆT for her er klokken snart 3 om natten og jeg skal på arbejde i morgen.

Anita