Rejsebrev 1 10/3 2012

Så blev det tid til at sende det første rejsebrev hjem til Danmark.

Jeg er kommet i praktik i SOS Børne Byerne i Youth Village hvor der bor 37 drenge i alderen 13 til 21, så en del af dem er næsten lige så gamle som mig.
Drengene er alle vokset op i SOS Childrens Village her i Cebu der er en del af en verdensomspændende nonprofit organisation der hjælper forældreløse børn med et sted at bo, mad, en uddannelse og en familie i form af de andre børn i SOS og SOS-mødrene.
I Childrens Village her i Cebu er der 12 huse med en mor og 8-12 børn der lever som en familie.
Når drengene bliver 13-14 år må de på grund af religion ikke længere bo sammen med pigerne, fordi de ikke er biologiske søskende, og de flytter derfor over i Youth Village der ligger lige rundt om hjørnet.

I Youth Village arbejder der 3 personer:
Juncel der egentlig er udannet lærer men er deres "far." Han sørger for at drengene får deres lommepenge, kommer op om morgenen og i skole, hjælper dem med madlavningen og sørger for at de får ordnet deres pligter. Han vil også rigtig gerne være med til diverse aktiviteter vi laver og er meget samarbejdsvillig og kommer med masser af forslag og feedback. Han er også til at inde det meste af tiden.
Juncel bor sammen med sin kone og 2 børn
Arnel er social-worker og bor også i SOS sammen med sin familie. Han er det tætteste vi kommer på en pædagog der ude. Han er lige som Juncel meget samarbejdsvillig men er ikke helt lige så ofte til stede. Han kommer meget gerne med feedback og snakker med os om hvorfor de gør som de gør. Det er ikke altid vi er helt einge i hans begrundelser, man han tænker i hvert fald over hvorfor han gør hvad.
Francis er "head of education" og sørger for at drengene passer deres uddannelse og besøger ofte skolerne drengene går på for at følge med i hvordan det går. Han er vist også med til beslutte hvor drengene skal gå og hvad de skal læse men det er også meget op til drengene selv så nogle læser til mekaniker og andre til marineingeniør. Han tager os gerne med på skolerne så vi kan se dem. Vi spurgte en dag om vi måtte overvære noget undervisning, fordi vi syntes det kunne være spænende. Det arrangerede han lige så vi kunne få lov at kigge i flere klasser, og komme til at undervise i en selvom det ikke lige var planlagt. Han er dog ikke så meget til stede så det gælder om lige at fange ham når man ser ham. J
Ud over de 3 ansatte i Youth Village er der også deres leder June, som er hende vi spørger om lov til forskellige ting og godkender nogle af de ting vi laver og hjælper med at guide os lidt. Hun har kontor og bor i Childrens Village.
Desuden er der i Childrens Village, en Nanay (mor) i hvert hus, der er en single kvinde der har dedikeret sit liv til børnene i SOS, en sygeplejerske, en fundraiser, noget mere ledelse mm. Hvoraf flere af dem også bor i SOS.


Drengene i SOS er lige så forskellige som danske drenge på den alder. Der er alt fra sportsfreaks til homoer og punkere der holder taranteller som kæledyr. Det er også forskelligt hvor godt engelsk de taler og hvilken slags uddannelse de drømmer om. Mange af dem elsker at spille basketball og sove længe, og gider i hvert fald ikke rydde op. Og så har de alle sammen deres mobiltelefoner. Det er meget forskelligt hvor åbne drengene er. En enkelt har fortalt os om hvordan han endte i SOS. Det er vist heller ikke alle drengenes historier der er lige sjove at høre på, og det er ikke let at mærke på dem hvad de kan havde været udsat for.
Drengene i SOS er ret velstillede og jeg tror flere af dem faktisk har et bedre liv end hvis de stadig havde deres forældre og måtte leve i slum. De har masser af mobiltelefoner, hvor de konstant spiller musik fra, moderne tøj og de får sig alle sammen en uddannelse. De får godt nok kun 50 pesos (7kr) om ugen i lommepenge og tøj penge 2 gange om året, men det er mere end rigtig mange andre her nede.
Der bor som sagt 37 drenge i SOS Youth Village. Om dagen går de fleste i skole og nogle få ad dem går på aften skole og er derfor hjemme om dagen. Aftenskole drengene går også skole om lørdagen men ellers har de fri i weekenden og pga. lektier er det her der er tid til aktiviteter.
Lige for tiden er der dog hver onsdag aften "Garden Dinner" hvor alle samles i Childrens Village til spisning i haven, hvilket er virkelig hyggeligt. Det bliver afholdt for de japanere der kommer i 4 dage hver søndag og tager hjem onsdag. De betaler en del penge for at være der, så de betaler også for hele måltidet.
Der er virkelig meget mad til "Garden Dinners", som SOS mødrene har lavet. Det er lige blevet lavet om så drengene fra Youth selv skal lave al deres mad, så lige for tiden går hele vores onsdag med at hjælpe med madlavning sammen med de drenge der er hjemme om dagen og "Garden Dinner" om aften. Det er en lang men hyggelig vagt på 12 timer. Når vi har spist er der show hvor børnene optræder med dans, sang og "handmiming".
De bruger rigtig meget tid i SOS på at øve deres optrædener, i sær dem der danser. Nogle gange virker det hele lidt opstillet, især når der er gæster der kan komme med sponsorater, men jeg tror også det kan være med til at give børnene en masse selvtillid, for de lærer virkelig at stå på en scene.
Hver anden fredag har drengene "undervisning" i moral og opførsel. Vi har ikke nået at være med til dette endnu men vi har fået lov og skal helt sikkert med næste gang for at se hvad det er for noget. De går generelt meget op i ikke at have en dårlig moral eller at være "sløset." Hvis man gør noget skal det gøres for alvor.
Hver søndag har vi startet MMA (mixed martial arts) undervisning. Her går Arnel meget op i at hvis drengene vil være med skal de møde op hver gang! Det går ikke de bare kommer når det passer dem. Der for har vi valgt at så skal det også afholdes hver gang og ikke aflyses fordi der sker noget andet i SOS vi hellere vil. Jeg syntes lidt at jeg kan opleve at personalet har let ved at aflyse deres planer, hvilket kan virke lidt dobbelt moralsk når drengene skal overholde deres aftaler, og møde op hver gang.
Drengene er går rigtig meget op i MMA og kommer en enektl for sent eller er der en der har svært ved en øvelse hjælper de hinanden meget af sig selv. Det er en rigtig fed oplevelse at se dem hjælpe hinanden på den måde.
Vi har også lavet teambuilding-øvelser, frokost en gang om ugen (både dansk og filipinsk), boldspil, quiz med spørgsmål om alt mellem himmel og jord, og bare spillet UNO og yatzy.

Mine læringsmål hernede handler meget om at forstå den pædagogiske praksis, og arbejde i den, for det er en kæmpe omvæltning.
Når man er i praktik hjemme i Danmark får man sin vejleder og har hele tiden en pædagog til at hjælpe hvis vi er i tvivl. Her skal vi virkelig mærke os frem hele tiden, både pædagogisk, hvor jeg bruger rigtig meget tid på at sparre med min medstuderende Mette, og i forhold til det andet personale der har en helt anden baggrund en den vi kommer fra. Det er en meget underlig blanding af at vi skal være selvstændige samtidig med at vi skal spørge om lov til ALT.
Den første uge vi kom spurgte de hele tiden om vi havde aktiviteter med, samtidig med at vi ikke anede hvornår der var tid eller hvordan det skulle foregå rent praktisk. Vi har efterhånden fundet ud af at hvis vi siger vi gør det dagen efter kl 11 så er nogle af drengene nok klar kl 11.30 eller 12.
Mine læringsmål forsøger jeg at opnå ned at inddrage personalet i SOS så meget som muligt og spørge om de har en holdning til de aktiviteter vi laver, men det kan være lidt svært at få et klart svar. J
Vi har planer om sammen med Arnel at skulle lave et videoprojekt. Jeg er meget spændt på hvordan det projekt kommer til at gå, og hvor meget samarbejde det bliver til, eller om det bliver os der står for det, og om vi kan få noget feedback efterfølgende.

Jeg tror det var det for nu.

Mvh Anita
3. praktik i SOS Youth Village, Cebu City, Filippinerne.