Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 20. marts var jeg ude og kiggede lidt på den mere alternative del af New York. Jeg startede med at finde den gamle CBGB bygning, som nu er blevet lavet om til en tøjbutik med herretøj. Bygningen ligger også på Bowery, men i modsatte ende af China Town. CBGB startede som et koncert sted i 70'erne og fungerede på denne måde frem til 2006, hvor det lukkede med en afslutningskoncert fra Patti Smith. Stedet var især kendt som Ramones' spillested. Jeg gik ind i tøjbutikken, og den var rigtig fed. Jeg ønskede helt, at jeg var en dreng, så jeg kunne købe noget tøj derinde. De havde stadig væggen overfyldt med gamle koncertplakater, og nede i bagenden af butikken stod der stadig to toiletter, som lignede nogen man ville kunne finde på et slidt spillested. I butikken solgte de også lp'er og lp-afspillere. Bagefter fortsatte jeg lidt længere ned ad Bowery, og kom til Joey Ramone Place, som er en enkelt blok af East 2nd, der er blevet omdøbt til minde om forsangeren i The Ramones. Herefter kiggede jeg i nogle forskellige, meget alternative forretninger. Nogle var bedre end andre. Jeg fandt en rigtig hyggelig butik, der hed Bettie Page, og som solgte tøj der minde om det, som Bettie Page ville have gået i. Inden i butikken viste de et Bettie Page show på to tv skærme, og de spillede kun 50'er og 60'er musik. Herefter gik jeg videre, da der ifølge min guide bog skulle være flere alternative steder, men det lykkedes med at fare godt og grundigt vildt. Heldigvis havde jeg da mit kort, så jeg kunne finde tilbage til mit hotel.
Om aftenen var til en book reading i Housing Works Bookstore. Det var en anderledes og meget sjovt oplevelse. Oplæsningen var til ære for en blogger, som havde 3 års jubilæum. Hendes blog hedder Slaughterhouse 90201, og her tager hun screenshots fra film og sætter citater fra berømte forfattere på billederne. Det var faktisk ret interessant. Bloggeren havde inviteret tre forfattere, som hun så op til. De læste så hver især noget op, som de syntes passede på bloggeren. Den første var en kvinde, som havde skrevet små haiku digte omkring tre 'berømte' mødre fra forskellige tv-serier. Den ene var ex. Cindy Walsh fra Beverly Hills 90210. Bagefter havde hun skrevet en lidt længere tekst om, hvordan disse tre kvinder inspirerede hende, til hvordan hun selv ville være som mor (hun var gravid). Den anden forfatter var en mand, som havde skrevet en tekst omkring offentlig sorg, og hvordan han ikke forstod folk der sad og græd da ex. terrorangrebet på World Trade Centret skete, uden at kende nogen der var indblandet, fordi de ikke havde ret til den sorg. Han mente, at den sorg burde være forbeholdt de mennesker, som selv havde mistet en i terrorangrebet. Han gik så over til at fortælle om den eneste gang han havde oplevet sådan en sorg. Det var da Patrick Swayze døde. Så fortalte han om, hvordan Swayze havde været hans barndomshelt, og hvordan han havde betydet noget for forfatteren igennem hele forfatteren liv. Den sidste forfatter var en kvinde, som læste en novelle op fra hendes første udgivelse. Det var en rigtig interessant aften, og det var dejligt at lave noget, der ikke involverede en masse andre turister.
- comments