Profile
Blog
Photos
Videos
Det her indlæg bliver skrevet fra en lille cafe i en boghandel, som hedder Housing Works Bookstore. Her går overskuet til at bekæmpe hjemløshed og Aids. Jeg nyder en stor kop Chai Latte og stemningen, som er rigtig god her. Der er alle mulige forskellige typer der hænger ud her, og der sidder også flere, som godt kunne ligne hjemløse.
I søndags var jeg på MoMA (Museum of Modern Art), og det var en helt fantastisk oplevelse. Fire etager med den skønneste og mærkeligste kunst.
Jeg startede i et område med abstrakt kunst fra nutiden (efter 1970), og det var virkelig abstrakt. Der var bl.a. en kvindelig kunstner, som stod og gengav rundvisninger i forskellige huse, hvor berømte kvinder havde boet. Der var også en japansk kunstner, som havde filmet sig selv, imens han stod og havde en telefon samtale med sin mor. Andet var ikke abstrakt, bare mærkeligt, som en kunstner der havde valgt at udstille to støvsugere, eller en kvinde, som dansede rundt på en sløret skærm og sang "I'm not a girl who misses much" med en stemme der mindede om Chip og Chap. Men der var også meget fascinerende kunst i den abstrakte del. Der var bl.a. en kvindelig kunstner, som havde taget aftryk fra berlinsk graffiti. Hun havde anvendt samme metode, som politiet bruger, når de skal tage fingeraftryk. Der var også en kunstner, som havde fået anbragt en cirkus elefant i et stort, hvidt rum. Her havde han fået den til at lægge sig ned og rejse sig op igen flere gange i streg, og så filmet dens anstrengelser med at komme op.
Efterfølgende bevægede jeg mig ind i en udstilling af Dieter Roth, og det var da godt nok endnu mærkeligere end de udstillede støvsugere. Først del af udstillingen var ikke så slem. Her havde han klippet huller i forskellige sider af bøger, sat forskellige stykker legetøj op på forskellige måder og andre abstrakte ting. Men herefter blev det sært og lidt ulækkert. Hans udstilling hed 'Wait, later this will be nothing', og det var et meget passende navn, da det resterende af hans kunst var lavet med forskellige typer madvarer og andre produkter der nedbrydes over tid. Han havde bl.a. taget en porcelænsdukke og puttet ned i en glasmontre, og så fyldt halvdelen af montren med chokolade. Han havde også lavet en kanin ud af strå og kaninafføring, og en lille skulptur af sig selv som gammel, lavet ud af chokolade og fuglefrø. Det var meningen, at skulpturen skulle have været udstillet udenfor, og så langsomt være blevet spist af fugle. Hvorfor det aldrig blev til noget, ved jeg ikke. Han havde også lavet nogle malerier, og så lavet pølse- eller ostetryk på dem. Aftrykkene var så begyndt at mugne, så det så egentlig bare ulækkert ud. Roth havde også lavet sine egne pølser, og så proppet bøger i i stedet for kød. Det var ulækkert, mærkeligt, men også fascinerende.
Herefter gik jeg op og kiggede på malerier fra de kunstnere, som stod bag de første abstrakte værker. Her fik jeg set mange af de store kunstnere, og det var da lidt specielt at stå overfor min første Picasso. Det helt store trækplaster i denne udstilling var Evard Munchs Skriget. Her vrimlede det med mennesker, og der stod hele tiden en vagt og sørgede for, at man ikke gik for tæt på billedet. Udover dem var der også malerier malet af Monet, Matisse, Magritte, Frida Kahlo, Diego Rivera og mange andre. Jeg fik også set en video af nogle danse som var koreograferet af Rudolf Von Laban. Vi arbejdede meget med hans teorier i skolen, så det var spændende at se dem brugt i praksis.
Jeg ledte efter danske kunstnere i blandt, men kunne ikke finde nogen, før jeg kom til området med design. Her var der en udstilling med krydsfiner, og her var dansk design stærk repræsenteret. Bl.a. havde de en udgave af Myren udstillet, hvor der stod, at det åbenbart siges, at der findes flere Myre-stole i verden, end der findes danskere. Så ved I det.
Efter museet var jeg helt smadret. Så jeg fandt en lille restaurant, hvor jeg spiste, før jeg vendte tilbage til hotellet.
- comments