Jeg forlod Indiana d. 22. april. Det blev til lidt fugtige øjne og hårde kram, før jeg forlod Deb og John og fløj mod Las Vegas, for at fejre Tylers 21 års fødselsdag, med en kort mellemlanding i Denver, hvor det sneede noget så frygteligt. Det var en ordentlig omvæltning, at træde ud af flyveren i Las Vegas så. Her var det 31 grader og stærk solskin. Jeg hoppede på en shuttle bus og kørte til hotellet, MGM Grand, hvor jeg endte med at sidde og vente på Tyler og hans to veninder, Ashley og Marialia i to en halv time. Hotellet var et vildt. Der var to lange køer til at tjekke ind, og jeg hørte flere sige, at det tog mellem en halv og en hel time, bare at få lov til at tjekke ind. Lige når man trådte ind i lobbyen, var der opstillet en boksering, fordi der skal være en vigtigt bokskamp der i starten af maj. Gik man til venstre kom man ind i et enormt kasino, som strakte sig hele vejen ned igennem hotellet. Der var så mange etager, at deres elevatorer kørte til forskellige etager, alt efter hvilken man tog. Vi boede på 20. sal, og vi kunne vælge imellem seks forskellige elevatorer, som alle kun kørte mellem lobbyen og så 13.-20. sal. Jeg ved ikke hvor mange etager, der var i alt, men vi boede langt fra i toppen. På hotellet kunne man også finde en stor morgenmads buffet, en italiensk restaurant, en japansk restaurant og en almindelig, fin restaurant, en McDonalds, andre fastfood muligheder, en Starbucks, en natklub, en lille bar, en tøjbutik, et par souvenir forretninger og et par studier, hvor de screenede film, som måske så senere vil blive vist i tv. I den anden ende af lobbyen lå pool området, som bestod af flere pools. Jeg tror, at der var omkring fire eller fem at vælge imellem, og så et utal af liggestole. Herude var der også et par strandbarer. Derudover er det også her, at David Copperfield har sine shows.
Da Tyler og de to piger endelig ankom, checkede vi ind. Vi kom heldigvis igennem på omkring 20 minutter, men køen var også blevet noget kortere på det her tidspunkt. Efter at vi havde slappet af på værelset lidt, lavede vi nogle drinks, og gik så op og ned ad The Strip, som er den gade hvor alle kasino hotellerne ligger på. Det er ikke i downtown Las Vegas. Tyler ville gerne have, at vi skulle have drinks, som vi kunne gå rundt med på gaden, fordi det normalt ikke er lovligt at drikke i det offentlige rum i USA, men det må man gerne i Vegas. Man må også gerne ryge over det hele, også inden for. Det er virkelig Sin City. Så vi drak os småfulde og vandrede op og ned ad the Strip. Her stødte vi på flere mennesker, som var klædt ud som forskellige kendte figurer. Vi fik bl.a. taget billede med to unge mænd som var klædt ud som den gale hattemager og Willy Wonka, begge to Johnny Depp style. De lignede ret så godt. Efter at have kigget på The Strip gik vi tilbage til hotellet og spillede lidt på spillemaskinerne. Man skal egentlig være 21 for at må spille, så jeg holdte lav profil og spillede kun for $6. Ellers sad jeg bare og kiggede på at Tyler og Ashley spillede. Marialia var blevet på sit værelse, for at arbejde. Hun er designer og har sit eget mærke, som kan ses på www.marialia.com , hvis det skulle have interesse for nogen.

Dagen efter sov vi længe, og bevægede os først ud i den bagende sol, da sulten begyndte at gnave I os. Vejret var så dejligt, at vi besluttede os for at bruge et par timer ved poolen. Det var næsten for varmt at ligge der, men det var godt nok også skønt. Om aftenen gik vi over på et andet hotel, Excalibur, for at se et mandestrip show, efter Tylers ønske. Valget var faldet på The Thunder From Downunder, som var en flok yderst veltrænede australier. Det var en rigtig sjov aften. Salen var domineret af piger, men der var et par enkle kærester eller husbonder der var blevet slæbt med af deres bedre halvdel. Så er man godt nok under tøflen, hvis man tager med sin kæreste til strip. Alle aldre var til steder. Da værten spurgte hvor mange bedstemødre der var til stede, lød der adskillige klap og hujen rundt omkring i salen. Showet var rigtig godt, og bagefter fik vi taget et billede med mændene. Aftenen sluttede vi endnu en gang af med drinks i hånden, vandreren på The Strip og en tur på kasino. Denne gang tjekkede vi nogle af de andre hotellers kasinoer ud. Det er helt normalt at man bare går ind og ud af de forskellige hoteller og får kigget på dem. På et af dem kom jeg for første og sidste gang i problemer med mit ID. Jeg har brugt mit internationale kørekort som ID, fordi min fødselsdato er skrevet som vi gør det i Danmark, hvilket er det omvendte af hvordan de gør det i USA. Så for en amerikaner, ser det ud som om, at jeg er født den 5. marts. Desværre står der en udstedelses dato på forsiden, som med amerikanske øjne ville være den 2. juli 2013, og det ville jo være lidt svært. Jeg havde heldigvis ikke bestilt noget at drikke, så de lod mig være der, og (lod som om at de) troede på, at 7-tallet skulle have været et 1 tal, så det var fra den 2. januar. Tidligere havde jeg ellers uden problemer kunne bruge mit ID.

Den 24. april var hele eventyret slut, og vi checkede ud af vores hotel. Ashley blev hos noget familie i Vegas, mens mig, Tyler og Marialia kørte mod Los Angeles, hvor Marialia bor. Jeg blev sat af i Sherman Oaks, i San Fernando Vally, som er en del af Los Angeles, og sagde fortsatte så alene igen, efter en måned med kendte ansigter omkring mig konstant.