Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det efterhånden ved at være et par dage siden, at jeg forlod New York, men jeg har stadig en hel del at fortælle.
Den 18. marts var jeg ude og kigge på Bowery området. Der lå rigtig mange fine designer butikker. Først bevægede jeg mig ned af Prince St., som lå lige ved siden af mit hotel. Her var jeg inde ved en designer, hvor jeg faldt for et par rigtig flotte short, indtil jeg fik kigget på prisskiltet og så, at de forlangte over 1300,- for dem. Puha, det var alligevel lidt mere end hvad jeg havde råd til. Pigen, som arbejdede i forretningen, fortalte mig, at hun skulle til Denmark til juni, for at besøge nogle venner. Det var lidt skørt. Så føltes verden pludselig ikke så stor alligevel. Pince St. er en rigtig lækker gade, hvor der ligger fine, små forretninger, sunde madsteder og nogle hyggelige boghandlere, som også har cafeer. Det var i en af de cafeboghandlere, som jeg skrev et af mine tidligere indlæg.
Efter Prince St. var jeg nede i Chinatown, som lå lidt længere nede ad Bowery. Her var der altid massere af mennesker. Der blev solgt både frisk frugt, grøntsager, fisk og skaldyr hver dag, så det lugtede ikke altid lige godt, når man gik forbi. Jeg nåede desværre ikke at få prøvet at spise i Chinatown, det kunne ellers have været en god oplevelse, tror jeg.
Derudover fik jeg set Essex, Soho, Lower East side og Little Italy, som godt nok var utrolig lille. Jeg gik ind i området, gik ned ad en gade, og så var jeg pludselig ude af området igen. Det eneste italienske jeg nåede at se var et pizzeria.
Bowery området er rigtigt lækkert område. Man mærker storbyen, uden at man føler sig dækket af skyskrabere og mennesker.
Om aftenen var jeg inde ved Times Square og Broadway for at se Rock Of Ages i Helen Heyes Theatre. Det var en rigtig god musical, med en sjov historie og nogle dejlige, gamle 80'er sange. Historien var rigtig god, og et af højdepunkterne var da to halvfede, langhårede mænd, som sang 'Can't fight this feeling' til hinanden og dansede sammen.
Efter musicalen tog jeg op til Times Square for at kigge, men det sneede rigtig meget, så jeg bevægede mig hurtigt hjemad. På vejen ned i metroen havde jeg den særeste oplevelse. En mand begynder at gå utrolig tæt bagved mig ned ad trappen. Jeg syntes, at det var ret ubehageligt, men tænkte, at der ikke var noget at være bange for. Jeg kunne også se en masse folk der stod nede for enden af trappen og ventede på metroen. Pludselig mærkede jeg det hårdeste klask i ryggen og tænkte, at nu bliver jeg overfaldet. Så mumlede manden bagved mig undskyld. Jeg vendte mig om, og så at der ligger en sko på trappe trinet. Først tænkte jeg, at det måske bare var et uheld så, selvom at skoen ramte mig meget hårdt. Jeg skyndte mig videre ned ad trappen med hjertet helt op i halsen. Jeg fik et kæmpe chok. Så begyndte manden at stå og banke skoen ned i trappetrinet. Han samlede den op og fortsatte ned i metroen, hvor han bankede den imod hver en søjle han kom forbi, så det rungede igennem hele undergrunden. Det var en meget mærkelig oplevelse. Han var heldigvis den eneste ubehagelige person jeg mødte i New York.
- comments