Mit hotel her i New York fortjener sit helt eget indlæg, for det er da godt nok et specielt sted. Jeg bor på The Bowery House, som ligger i Bowery området i nærheden af både China Town, Little Italy, East Village og Lower East Side.
The Bowery House er egentlig et lille hostel, som er rigtig hyggeligt. Det værelse jeg bor på bliver kaldt for Original Cabin. De er oprindeligt bygget i 1940'erne, til de soldater der vendte hjem fra 2. Verdenskrig. Det var egentlig meningen at soldaterne kun skulle bo her midlertidigt, men mange af dem blev boende i op til 50 år. Det er godt nok utrolig klaret, må jeg sige, da værelset ikke engang er 3 kvadratmeter. Der er lige plads til en seng og en lille kommode med to skuffer. Min seng er lidt for kort til mig - mine tæer stikker ud over enden når jeg sover, men det er ikke noget der betyder noget.
Der er ikke noget loft på mit værelse, bare et gitter der er lagt hen over rummet. Dette skaber en hel del støj, især når man ikke har naboer der ikke er særlig gode til at tage hensyn. Man får da også udleveret ørepropper ved ankomst, og dem har jeg gjort godt brug af. De første par dage var der egentlig ikke noget problem med støj. Folk gik tidligt i seng, var stille og sov længe om morgenen. Det eneste var en mand, der mente det var okay at tage sin telefon klokken 6.40 en enkel morgen, men efter en del tyssen stoppede han heldigvis. I går flyttede der så nye gæster ind, og de tager da bare slet ikke hensyn. På det ene værelse er der flyttet to kvinder ind, som snakker højlydt indtil klokken 12 om aftenen, pisse irriterende. Det værste er dog den kvinde der er flyttet ind bagved mig. I går aftes drak hun sig fuld i vin, klirrede med flaske og ringede til sin veninde sent om aftenen. Hun snakkede utrolig højt og havde sin veninde på højtaler, så man også tydeligt kunne høre hele samtalen. Ud fra hvad jeg kunne forstå fra deres samtale, havde hun drukket omkring tre flasker vin og følte sig godt fuld. Tømmermændene holdt hende dog ikke tilbage fra at ringe til en anden veninde klokken 8 næste morgen og fortælle, at hun nu havde fået angstanfald og næsten ikke havde sover om natten. Inden klokken 10 havde hun nået at foretage fire opkald, som alle vi andre tydeligt kunne høre. Det kan godt være utrolig anstrengende at bo med andre folk på den her måde. Heldigvis tjekker kvinden da ud i morgen og tager hjem til sin lejlighed, som har været tømt fordi den var fyldt med væggelus. Man lærer meget om andre mennesker, når de holder en vågen med deres samtaler.
Lige nu er der en eller anden der sidder og ser en tv-serie (New Girl kan jeg høre at det er) og æder chips. Det larmer helt forfærdeligt, og klokken er altså 10 i 11 om aftenen, så mon ikke der er flere der godt kunne tænke sig at sove?
Vi deler badeværelse her på hotellet, men det betyder ikke noget. Jeg har indtil videre ikke oplevet kø ved badeværelset eller andre problemer.
Personalet her er alle sammen venlige, men nogen mere end andre. Da jeg ankom, kom der straks en ung fyr springende og bar min tunge kuffert op til 3. sal. Han er altid sød til at hilse og spørge hvordan det går. Sådan er alle de piger der sidder ved skranken desværre ikke. Nogle af dem er rigtig søde, mens andre vidst bare vil have dagen overstået.
Jeg ved ikke om jeg ville bo her igen en anden gang. Det er godt nok billigt og rigtig godt beliggende, så måske hvis jeg kun skulle bo her et par nætter.