Tirsdag d. 19. marts var jeg en tur på Naturhistorisk Museum, hvor jeg fik set en masse interessante ting. Ved indgangen havde de et meget sjovt system, som jeg ikke har oplevet før. De havde en vejledende indgangspris, men man måtte selv bestemme, hvor meget man havde lyst til at betale. Museet var så stort, at jeg desværre ikke nåede at se alle udstillingerne, men det, jeg fik set, var rigtig spændende. De havde et kæmpe område med forskellige folkefærds historie, som var inddelt efter forskellige verdensdele. Så blev der fortalt om de forskellige grupper helt fra urfolkene og frem til i dag, med fokus på religion, højtider og dagligdagen. De havde også et rigtig stort område med udviklingen af alt liv på jorden, helt fra da de første dyr fik deres rygsøjle, gennem dinosaurernes udvikling, og frem til pattedyrenes udvikling. Nogle af udstillingens højdepunkter var et T-rex og et mammut skelet.
Jeg fandt også ud af, at Naturhistorisk museum åbenbart er stedet for man mødes. Først så jeg et par, som jeg havde fløjet med fra Tyskland til New York. Senere så jeg en lille gruppe danskere, hvor den ene havde gået på EG på samme tid som mig. Jeg rendte også ind i endnu en lille gruppe af danskere, som var på udflugt.

Da museet lukkede gik jeg over gaden og ind i Central Park. Det havde sneet aftenen før, da jeg var inde ved Times Square, men solen var kommet frem i løbet af dagen, så det meste var smeltet væk. Det var rigtig dejligt at gå rundt i parken. Det var en smule koldt, men solen gjorde, at man ikke lagde mærke til det. Det vrimlede med forskellige fugle og egern i parken. Først gik jeg bare planløst rundt og nød udsigten og freden væk fra New Yorks stressede gader, men så bevægede jeg mig op imod Strawberry Fields. På vejen kom jeg forbi The Swedish Cottage Maronette Theatre, som blev bygget i Sverige, og blev bragt til Central Park i 1877. I 1947 blev det til et marionetteater, som stadig fungerer i dag. Jeg fik endelig fundet Strawberry Fields og John Lennons mindesmærke, hvor der var blevet lagt friske blomster i form som fredssymbolet. Her var der mange mennesker, i forhold til hvad der havde været i resten af parken. Det virkede som om, at det var et sted hvor mange hjemløse og folk med misbrugsproblemer hang ud. Det var et rigtig dejligt sted. Det føltes rigtig fredfyldt, så jeg sad på en bænk i et stykke tid og nød mine omgivelser. Flere af bænkene i Central Park var blevet sponsoreret af forskellige mennesker, så der sad små sølvskilte på dem med forskellige beskeder. De fleste af dem var til minde om forskellige personer, men nogen af dem var mere specielle. En af dem fortalt, hvordan en mand havde friet til sin kone på en Central Park bænk 40 år tidligere, en anden var til minde om en families hunde. Der var vidst ikke grænser for, hvad man måtte putte på dem. Det var virkelig dejligst at være i Central Park. Det er sted jeg virkelig håber, at jeg kan vende tilbage til en dag.