Profile
Blog
Photos
Videos
Klokken ni om morgenen, skulle vi i kirke. St. Anthony's Catholic Church, Nungua. Den lå i området, men der er langt at gå, ja det vil sige, det var langt for os. Ghanesere er vant til at gå langt, og 10 min for dem kan sagtens tage 30 min for os. Vi tog med for at glæde (og ære) vores kære mutter Perpetual. Hun er katolik, men er vidst også den eneste i huset ud over Gifty, der er det. Der er, så vidt jeg kunne forstå, rimelig religionsfrihed i Ghana. En ven af huset var konverteret fra Islam til Kristendommen uden problemer, og Perpetuals børn er ikke katolikker men går i en anden slags kristen kirke. Hvilken slags, er svær at konstatere. Der er omkring firs procent kristne i Ghana, fjorten procent muslimer og de sidste omkring seks procent dækker resten (og det er en bred gruppe).
Vi havde en lang og dyb diskussion om det at være kristen, hvad det betød, hvordan man definerede det mm. Vi havde alle vidt forskellige holdninger og opfattelser. Spørgsmålene gik især på, hvorvidt man kunne kalde sig kristen uden at tro på gud, og omvendt; om man var kristen, bare fordi man troede på gud. Om det krævede at være fast kirkeganger, leve fuldt ud efter de 10 bud, om man havde frihed til at fortolke biblen, som man ville. Ghaneserne havde også forskellige synspunkter. En havde en klar holdning til, at hvis man var kristen, gik man i kirke hver søndag, bad, var troende og levede efter de kristne bud. En anden var helt laisse faire, og mente man havde ret til at fortolke frit, vælge frit, leve frit og stadig kalde sig kristen. At religion er forankret i kulturen, kunne vi vidst godt blive enige om, kulturen er i forandring, så det må religionen også være, og der må derfor være forskellige måder at være kristen. Jeg er af den overvisning, at biblen tolkes forskelligt, og at den er blevet fortolket mange tusind gange, og gøres til stadighed. Dette må igen betyde, at der ikke er én måde og være kristen.
Vi sad i tre timer på hårde kirkebænke i kamphede, og hørte på prædiker, sang, hymner, fadervor (gange femten). Det var en oplevelse, ja, ville jeg gøre det igen? aldrig. Det var umuligt at forstå, hvad nogen sagde, og hvad det handlede om. Jeg var dehydreret, svimmel og havde ond hovedpine. Men disse katolikker formåede at implementere ægte afrikansk stemning, dans og trommer, på en fed måde. Og at ældre kvinder og helt små børn kan holde til det hver søndag i tre timer er beundringsværdigt. To tre-årige piger bag os, kom hen til vores bænk, tog fat i vores hænder og kiggede undersøgende på vores hud, hår og vores smykker, de var så fascinerede af vores hvide hud, at de slog sig ned hos os.
Alle har deres søndagstøj på i kirke og til anden fin brug, og kvinderne har alle samme slags dragt. De er flot figursyede i stof med store mønstre i flotte stærke farver. Gifty havde også sin søndagskjole på, hun går i søndagsskole, som er en slags kirkeundervisning, hver søndag. Vi fandt et sted, hvor kvinderne får dem syet, og vi skal helt klart have lavet nogle til os selv. Perpetual udpegede også at 'ægte kvinder' går i disse traditionelle dragter. Alt andet virker uægte, og de får ingen god mand, siger hun. De ghanesiske mænd i huset fortæller også, at de rigtige kvinder, man skal giftes og have børn med, finder man i kirkerne og ikke i byen, selvom de selv fester hver weekend.
Stranden bød på dejlig blæst, kæmpe bølger, som virkelig kunne svinge én omkuld, tørrede bananer og utallige henvendelser fra stortset enhver, der gik forbi. Det er et usædvanligt syn at se fem hvide kvinder i bikini. Det begynder at blive enormt irriterende ikke at kunne ligge i fred.
Vi skal tage en tur til "the village". Du kan ikke sige, du har set Ghana, hvis ikke du har været i "the village". "It's the real african life", siger Perpetual. Det er der, hun er fra, det ligger tre timers kørsel fra, hvor vi bor. Vi kan bo hos hele hendes familie, og arbejde i byens børnehave. Her kommer vi til at opleve rigtig afrikansk tilstand, hvor bl.a. mad laves over bål og spises med fingrene og vand hentes fra en brønd langt væk.
Perpetual fortalte os mere om hendes liv. Hun åbnede overraskende op omkring hendes mand, som vi endnu ikke har set. Han arbejder fra tidlig morgen til sen aften, og de har egentlig ikke noget sammen. Hun siger, hun ikke har noget "love for him". Hun ved han er utro, hvilket hun er stærkt imod. Selvfølgelig. Hun er jo en ægte katolik. Og jeg forstår nu, hvor vigtig religion er for hende. Hvordan hun finder styrke og sammenhold gennem kirken og menigheden. For det må da være hårdt, at have levet sådan i snart tredive år.
Senere bød Perpetual, Elisabeth (hendes ældste datter), Joshua, Junior og Delali (de tre små drenge som bor i huset) på afrikansk dans. Helt fantastisk. Efter det sagde Perpetual: "you will teach us danish", straks hentede de små drenge en kridttavle og skolekridt, jeg hentede kladehæfter og blyanter til alle, og den danske aftenskole var hermed startet.
Disse ord har de lært indtil videre (og de er godt nok skarpe til at lærer dansk, er fuldt ud imponeret)
Velkommen, hej, hej hej, Har du det godt, ja, nej, dreng, pige, mand, kvinde, barn. (Dreng, var især svært at udtale).
Det har været en helt igennem fantastisk dag. Selvom jeg stinker af myggespray, mit hår er en stor fuglerede pga. luftfugtigheden, har salt, støv og sand over hele kroppen, myggestik og sorte negle. Har aldrig haft det bedre.
P.s. Noget, der virkelig skar i mit hjerte i dag, var, da Gifty fortalte os, hvor glad hun var for, at vi var her. Fordi nu havde Perpetual penge nok til at Gifty kunne komme i skole igen. Hun havde været væk fra skole ugen inden, vi kom, da pengene var brugt op. Det gjorde mig glad og ked af det samtidig. Hvor heldige er vi danskere lige? Vi kommer til at bidrage til rigtig meget af denne families fremtid ved vores lange ophold, og når vi hiver masser af gæster med fra Danmark, som betaler husleje og mad.
- comments
steffen kan godt se jeg bliver nød til at komme derned skat, lyder helt vildt hyggeligt. så skal jeg jo lige have strandmave =D da jeg er en mand og forhåbentligt godt kan rende rundt i bar mave uden at der kommer en masse ghanesiske kvinder efter mig =D hehehe. den familie du er sammen med lyder bare mega søde, og vil glæde mig til at møde dem. og sige tusinde tak fordi de passer så godt på jer, og sørger for at i har det fantastisk dernede og alle de dejlige oplevelser i får via dem kan jeg kun håbe på at jeg kommer til at opleve en lille smule af når jeg på et tidspunkt forhåbentligt kommer derned =)
Sandra Galinska Jeg bliver nødt til at rose dig! Dine blogs er virkelige velskrevne. Du bruger nogle utroligt levende billeder, og det er som selv at være der. Jeg elsker din sidste kommentar. Repellant, rodet hår og jord under neglene. Det er netop det, jeg associerer med et sandt eventyr. Craver helt at rejse nu.
Sandra G *virkeligt. Man kan da ikke sige virkelige velskrevne? Jeg skriver lidt usammenhængende her i nattetimerne. Det eneste nice, der er sket siden i går, er at vi har fået endnu flere kager! Hvorfor er der kager på et intensivt afsnit, hvor alle patienterne alligevel kun får sondemad? Jeg undrer mig. Kys og godnat.
Hanne Rasmussen Hvor er det dejligt at følge dine oplevelser. Nu har vi set alle billederne og kan bedre sætte os ind i omgivelserne, men selvfølgelig ikke mærke varmen og støvet. Her er det jo hundekoldt.. Kærligst mormor og morfar
Amalie Christine Dejligt, dejligt så mange læser min blog. Elsker jeres kommentare. Savn og knus til alle
Lene Linderholm Kæft, hvor skriver du bare fantastisk skat! Og jeg mener det. Det går jo ikke med den lille Gifty. Kan du ikke undersøge, hvad det vil koste at få hende igennem skolesystemet? Jeg tænker, at vi herfra med fælles hjælp vil kunne klare det. Og undersøg også om man evt. ville kunne lave en betalingsordning dirkete med skolen, så man kan være sikker på, at pengene går til Giftys uddannelse. Noget må gøres. Jeg kan slet ikke have det. Iøvrigt fuldstændig enig med dig i dit syn på kristendommen. Knus fra Momi