AiLa Bullen skriver:Du fe5r det att vatants i munne pe5 mig! Mums! Man kan ockse5 ske4ra ner sparrisen i 2-3 cm le5nga bitar och blanda med e4ggrf6ra. Har du skinka till se5 drar kalorierna ive4g. Men ack se5 gott. Ve4rt att synda ff6r .

Shani Jeg har faktisk aerellde ve6ret med, men jeg er nf8dt til at dele de sidste par guldkorn fra Isabella der er mange af dem, ne5r man er lige pe5 nippet til at blive 4 e5r!Forleden ville Isabella ha pandekager eller kage eller bare noget andet sjovt mad, hvortil jeg se5 svarede Isabella, du kan fe5 et stykke rugbrf8d og dermed punktum! .. Svaret le5 jo ligefor: Mor, jeg kan altse5 ikke li punktum Eller da vi nu til morgen snakkede om at skulle kf8be en ekstra skammel, se5 de to piger ikke skulle sle5s om den.. Mor, me5 jeg se5 godt komme med ne5r du skal kf8be den? Jeg kan nemlig ikke huske hvor skamlerne bor

Sari Takk for at du deler. Jeg blir inspirert av tnnkeae dine. Hjertet f8nsker e5 tilgi, mens hodet prf8ver e5 finne alle smutthullene som kan tillate meg e5 hate han. Veldig forste5elig. Og sikkert be5de viktig og sunt. I drf8mme bearbeider hjernen din inntrykk som er sterkere enn noen som ikke var pe5 Utf8ya kan forste5. Likevel kjenner du pe5 at hjertet vil tilgi. Det er sterkt.Selv var jeg ikke pe5 Utf8ya i e5r, men har ve6rt der mange ganger ff8r. Jeg drf8mmer at jeg overfaller gjerningsmannen annenhver natt. Men som du sier. Du er ikke ham. Sender deg utrolig mange varme tanker. Tenker pe5 deg og alle dere som var der hver eneste dag.

Dhea naww..starkis moj mali..:) Men gf6r som Ilda se4ger att du le4gger upp dom pe5 youtube och sen pe5 bgeogln jag le4ngtar se5 ja kan bf6rja tre4na lite. Simmade idag iaf se5 vi fe5r se ikve4ll ska jag gf6ra lite f6vningar dvs. om jag hittar ngra bra.Vad kul med tennis, vart spelar ni tennis de5? ija bi isto.Pussar och kramar till er alla!<3

Ingelise Stougaard Kære Amalie. Hold da op - I har nok at se til, - men hvor er det et fantastisk stykke arbejde I laver. - Jeg er stolt over at have sådan en dygtig niece, og du skriver fantastisk godt. Det er interessant at se dine billeder, - og heldigvis ser der ud til også at være plads til noget hygge :-) Knus fra din faster.

Lene Linderholm Jeg sluger dine fantastiske blogs, Amalie. Nøj, hvor bliver jeg både rørt, berørt, rasende, stolt og bevæget på en og samme tid. Det er jo helt sindsygt, som de andre voksne opfører sig. De kunne trænge til en omgang Jenny Bohr, kunne de. Godt klaret med oplægget. I er så seje. Glæder mig til at se dig og knuse dig for vildt.........

Amalie Christine Kære mormor og morfar, og alle jer andre.. De store problemer vi har er, at børnene, hvor størstedelen ingen familie har, eller ingen rigtig kontakt til dem har, som er omsorgssvigtede, går rundt med ubearbejdede traumer, slet ingen omsorgspersoner har, ud over hinanden, lærerne i skolen og lederen af hele baduljen; Cephas. Lærerne er som bekendt ikke særlig omsorgsfulde, og virker ikke klar over hvad det er for slags børn, de har med at gøre. Meget få virker engageret i deres arbejde som lærere, og kun en enkelt virker direkte venlig og imødekommende over for børnene. Cephas og Emmanuel med alle deres gode visioner og flotte talestrømme, formår ikke at omsætte deres ideer og teorier om et sundt og godt børneliv til praksis. Der er intet system eller struktur over hverdagen, børnene er overladt til dem selv, fra de står op, i skolen og når de har fri fra skole, er der slet intet personale eller faste omsorgspersone, kun de frivillige der engangimellem er der efter skole-tid. De kan ikke finde ud af at administrere alle de gode ressourcer, de har i de frivillige og os, de studerende. Og ja, det er nogle seje unger. Men børn der er omsorgssvigtede og som igen og igen bliver udsat for svigt og som skal klare alt selv, sættes bagud i udvikling. De penge der doneres, prøver vi bedst muligt at sætte i et godt projekt. Vi overvejer stadig, hvad der bedst kan betale sig, og hvad der er mest givende for børnene. Vi oplever hele tiden at de slår hinanden, og også lærerne. Vi oplever at det ikke er nok at rende til Cephas og Emmanuel og klage. De ved simpelthen ikke hvad de skal gøre ved det. Det er så dybt forankret i deres kultur, deres børnesyn, opdragelsesmetode og undervisningsmetode. Og det er en kommunikationsform, som går forud for alt dialog. Det er rigtig svært at bryde. Især når kommunikation og samarbejde mellem os, ledelse og lærere er ikke-eksisterende. Når ledelse og lærer dybest set er ligeglade med vores interventioner, meninger og vores arbejde i det hele taget. De er kun glade når vi skaffer dem fornødenhedder. og det er jo fordi de er så hårdt presset økonomisk at de ikke kan tage sig af den daglige trivsel. Lige nu arbejde vi på at få kommunikation og samarbejde mellem ledelse og ansatte op at kører og arbejde på at få gjort os synlige og skabe os en plads i hierarkiet og indprinte os som en god og vigtig ressource for dem. Det er bar så svært at stå alene. Når ingen vil samarbejde og den fællesforståelse er udestående.

Hanne Rasmussen Din mormor og morfar følger jo også med på din blog og ser på alle billederne.Du skriver et sted ,at det er svært at gå fra de små unger, når jeres dag er forbi. Er der så virkelig ingen til at tage over? Hvem giver dem mad og lægger dem i seng?Hvis de skal klare alt det selv, er det virkelig nogle seje unger. Køber I flere ting til børnene for de penge, I får doneret? Har I opnået nogen forbedringer hvad angår det med at de slår hinanden? Og så tænker jeg på de andre voksne, der underviser på stedet, Har i nogen kontakt med dem? Og hvad synes de om jeres pædagogik? Jeg ved godt, at det tager lang tid at skifte holdning til det med tæv. Det er jo ikke så mange år siden, at det blev afskaffet i Danmark i skolerne og senere i hjemmene. Oge det bliver heller ikke overholdt alle steder. I sydeuropa slår mange også deres børn. Så det er et lang sejt træk. Fint at I siger fra og måske får nogen af dem til at tænke sig om. Jeg håber, at Evelyn får Cephas til at gøre noget. Det vil jo være et frygtlig prstigetab for ham, hvis I flytter. Mange kærlig hilsner mormor

Erik Stougaard Kæreste Amalie. Hvor er det godt at I siger fra over for den voldsomme behandling af børnene og jeg håber at vejlederen vil være i stand til at få ændret forholdene. Det vil være svært for jer at skulle starte op et nyt sted specielt nu hvor I kender børnene og har et forhold til dem. Jeg synes I gør det utrolig godt. Jeg tænkte på jer i går da jeg så en udsendelse fra borgerkrigen i Syrien selv om det selvfølgelig ikke kan sammenlignes. Men her var der en fransk læge som var kommet for at hjælpe sårede under vanvittigt primitive forhold. Man bliver altid imponeret når nogen hjælper hvor det nærmest synes håbløst. Godt at I besluttede jer for at holde fri og opleve noget andet. Det er man nødt til. Jeg hørte et foredrag af Flemming Jensen i weekenden på LO skolen i Helsingør og han fortalte blandt andet om hvor vigtigt det er at bevare humøret og bruge humoren da det er den måde man overlever under vanskelige forhold. Jeg tænker meget på dig og håber du holder ud. knus far.

Lene Linderholm God beslutning. Gør, hvad du finder rigtigt. Så kan det ikke gå helt galt ;-)

Amalie Christine Tak momi. Det er et svært dilemma, og jeg kan slet ikke finde hoved og hale i det hele. Jeg venter lige nu bare på at Evelyn får snakket med Cephas og ser på om der sker nogle ændringer. Vi skal ud og besøge et nyt sted, og prøve det af i en uges tid. Det gør det lettere at sammenligne.

Lene Linderholm Kære Amalie. Endnu en tankevækkende og hjerteskærende blog fra dig, der virkelig gør indtryk på rigtig mange måder. Jeg tænker, du befinder dig i sandt dilemma. Skal du blive og kæmpe videre for de børn, der har så lidt og mangler så meget - eller skal du sige fra overfor det system, der er med til at byde dem noget, der er helt, helt uacceptabelt - men dermed også vende disse børn ryggen? På det spørgsmål findes ikke noget rigtigt eller forkert svar. Men for dig må det handle om at finde frem til, hvad der er muligt for dig. Hvis det er sværest for dig at blive, så forlader du. Hvis det er sværest for dig at forlade, så bliver du. Den beslutning kan kun du træffe. Men du skal vide, at uanset hvilken beslutning, du træffer, så bakker jeg dig op i den. Kys fra Momi - der er mega stolt af dig.

leise Hej smukke pige ;) Det lyder som om har det godt hvor du er og du oplever nogle spændende ting. Håber du kan holde til de hårde tider, der om noget andet må være på et børnehjem. Keep save ;) Håber vi kan skype en dag, hvis du har mulighed for det. kram herfra aussieland

Erik Stougaard Dejligt at der er kommet gang i bloggen igen. Jeg kan godt se at I mangler nogle handymen og det kribler også i en gammel håndværker efter at kunne hjælpe. Det med bålplads og køkkenhave lyder også godt. Jeg synes I gør et fantastisk arbejde og håber I kan holde gejsten oppe. Jeg glæder mig til at høre ghanesisk musik og se jer danse. Knus fra far.

Lene Linderholm Hvor er det dog nogle fantastiske billeder, du har lagt ind. De giver et super godt indtryk af, hvordan forholdene er for ungerne. Og I vil virkelig kunne bruge dem til at formidle jeres oplevelser, når I kommer hjem. Man kommer jo helt til at holde af den lille Kwabe. Får du ikke lyst til at tage ham med hjem? Det gør jeg ;-) Men nu kommer vi jo med mere legetøj og flere bøger. Det bliver spændende at se, hvordan de vil gribe lego/ dublo-klodserne an. At kunne bygge kræver jo forestillingsevne og er den ikke udviklet tilstrækkeligt, så vil det sige jer rigtig meget om, hvor disse børn er i deres kognitive udvikling. Nyttig viden, når I skal tilrettelægge en dag for dem, hvor I ikke må forvente noget af dem, de ikke har en jordisk chance for at kunne leve op til. Kys fra momi