Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag tog vi en snak med Cephas og Emmanuel om vores tanker og ideer til børnehjemmet og skolen. Bl.a. at vi rigtig gerne ville give børnene mulighed for at kunne være udenfor i skoletiden, ved at bygge en legeplads og et halvtag, da der ikke er noget skyggested ud over under ét træ. Det eneste der er derudover, er en fodboldbane, en bane af meget ujævn hård jord, grus og store skarpe sten med to bambusstænger i hver sin ende. Vi talte om at så en masse græs, lave en lille urtehave, hvor man evt. kunne dyrke grønsager og kartofler, en bålplads, hvor man kunne lave mad. Inden ville vi få ryddet grunden for alt det skrald og affald der ligger og flyder, investerer i nogle store skraldespande og få det bragt hen til en stor losseplads der ligger 50 meter fra skolen. Skolens og børnehjemmets måde at komme af med affald er at brænde det. Det er børnene, der står for det. Utrolig usundt og farligt at stå og indånde den giftige røg, der kommer fra at brænde plastik af. Vi fremlagde ideen om at opsætte små hylder, hvor hvert barn har sin faste plads til skål, krus, tandbørste, håndklæde, vaskeklud og sæbe. Så enhver kan finde sine ting, og nytilkomne kan hjælpe til, og vi sikrer os (forhåbentligt), at alle har en skål og en kop til at få mad. Da jeg mødte ind kl. 7, startede jeg med det samme med at spørge de store piger, hvad jeg kunne hjælpe med i stedet for at gætte mig til det. Jeg kunne stå for at blande børnenes morgenvælling. Efterhånden fandt jeg også ud af det. Men jeg måtte spørge tyve gange, da ingen rigtig svarede på mine spørgsmål om, hvad jeg kunne gøre, hvor og hvordan. Og da Kwabe vågnede ledte jeg igen som en gal efter hans kop, og det samme gjaldt med Erica. Jeg spurgte alle, der var at finde, og igen kunne ingen svarer mig på, hvor deres skål eller kop var. Der er intet system, og alle må sørge for sig selv. Og jeg har også lidt på fornemmelsen, at børnene lige prøver "de nye" af i starten, som rigtig mange institutionsbørn jo gør. Disse børn og jo både desværre og heldigvis vandt til mange forskellige volontører.
Vi fortalte videre om vores pædagogiske planer for børnene delt op i forløb. Først vil fokus være på samarbejde, kommunikation og relation. Som beskrevet tidligere har disse børn rigtig svært ved at deles, snakke sammen og kommunikere behov og grænser. Hvis de vil noget, går de direkte og uhensigtsmæssigt efter det. De slår, sparker, bidder, niver og river, de råber, skriger og græder. Dette gælder især de små børn mellem 2 og 6 år. De ældre er ikke så voldsomme, men har også en højere plads i hierarkiet. Hvis de vil lege med noget, de små leger med, tager de det bare. Det kan de små ikke rigtig gøre så meget ved, og finder sig ofte bare i det. De helt små skriger og græder, når det sker. Da vi havde nogle hulahopringe med, startede et sandt kaos. Vi havde kun fire, da de var ret dyre. Og vi havde dem med netop for at lege en samarbejdsleg. Det havde de for det første rigtig svært ved, og heller ingen tålmodighed. Og det jo klart, da de er ivrige efter at lege med dem på måden, de er tænkt. Der blev flået og revet i dem. Vi gjorde et forsøg på at lave et system, hvor to og to deltes om den i fem minutter, hvor efter de skiftedes. Men de kan ikke og vil ikke dele. Og så snart nogle af de store så hulahopringene, fik de dem hurtigt fra de små. Så vi måtte rende rundt og konstant bede dem om at aflevere tilbage. Efterhånden kom der ro over land, og vi havde en god stund, hvor vi legede og snakkede og prøvede tricks af. Kwabe rendte rundt i sin egen lille verden med det længste sjippetorv, vi havde med, og satte den ene ende i en kop vand og tog den anden i munden. Om han troede, det var et langt sugerør var ikke til at sige. Men sjovt havde han det, den lille mand.
Cephas og Emmanuel var åbne over for vores ideer, og de havde selv haft tanker om at plante græs og de havde faktisk engang haft en lille have, men folk havde stjålet fra den om natten, da der intet hegn er omkring skolen. Der skulle bygges en stenmur rundt om skolen, for at det ville kunne lade sig gøre, alt andet ville ikke holde fremmede væk, og det ville koste dyrt. Hvis der skulle sås græs, skulle det være efter skolen var færdigbygget, da det ellers ville blive ødelagt af byggearbejderne, materialer og stilladser. Økonomien ser sort ud for tiden. Cephas og Emmanuel havde besøg af nogle social wokers. De fortalte om deres pengenød. Hvordan de hver morgen tænker på, om der er penge nok til mad og tøj, efter regningerne for vand og strøm er betalt. Der er virkelig kun råd til de vigtigste fornødenheder, trods deres store visioner om et college på skolen, et stort bibliotek, computerrum, værksted og laboratorium. Og der er jo intet gjaldt med deres visioner. Det er bare frustrerende, at der ikke prioriteres mere på hverdagens gang og børnenes trivsel, og økonomien ville stille og rolig blive bedre, hvis de fik en urtehave, så de selv kunne forsyne sig med mad. Men de får jo heller ingen penge fra staten eller de social workers, som tit kommer med børn til dem. De tager flere og flere børn ind, men får ingen penge. Og der er som sagt ingen plads, de sover i forvejen to i hver seng og nogle sover på gulvet og ude på gangen. Men hvem kan sige nej til at tage sådan en som Kwabe ind?
Jeg håber i det mindste, vi kan hjælpe til et halvtag og en legeplads, det ville i hvert fald gøre skoledagen bedre for især de små børn (og for os). Vi kan i hvert fald sætte gang i at rydde pladsen for skrald, så vi kan lave en bålplads, og få plads til et halvtag og legeplads. Vi vil nok også kunne få arrangeret noget mere hylde- og skabsplads, og få sat lidt system i tingene.
Vi har planlagt en stor idrætsdag for alle børnene på børnehjemmet og i skolen. Vi skal lave en masse lege, aktiviteter og øvelser alle med fokus på samarbejde, team development, team spirit, kommunikation, relationer og sociale kompetencer. Der skal først være stjerneløb med forskellige poster, dernæst stafet og sidst rundbold, lærer mod elever. (Det bliver spændende at se om lærerne gider deltage).
Vi får de andre tøser fra huset med, og da drengene hørte om det, ville de også komme. Så vi bliver en masse voksne til en forandring.
Jeg vedlægger hele planen for dagen, hvis det skulle være interessant for nogen.
Fredag var der spelling-bee for hele skolen. Det var Emmanuel, der stod for det, og Cephas gjorde også en kort fremtræden. (Han er vidst en travl mand). Der er åbenbart spelling-bee nogle gange om året. Det var ret godt planlagt, hvis man ser det ud fra et Ghana perspektiv. Det inkluderede jo en masse ventetid, og ret kedelige passager, og det varede fra kl. 8 til 15. De har jo ingen visuelle midler, som ville gøre det lidt mere spændende og lærerigt for tilskuerne. Men jeg tror også, det var en del af udfordringen for deltagerne, at de skulle kunne stave ordene uden at skrive dem. Og de havde kun 5 sekunder fra de fik ordet at vide, til de skulle begynde at stave det. De var faktisk fantastisk dygtige, og der var nogle ret svære ord indimellem. I det store hele var det faktisk et rigtig hyggeligt arrangement. For de store i hvert fald. De små fatter jo ikke meget af det. Men man mærkede et sammenhold, en helt anden stemning end normalt. Og jeg så hvor meget de egentlig holder sammen, hvor gode de var til at heppe på hinanden, der blev klasket i hænderne, når nogle klarede sig godt, alle der havde deltaget fik premier og jeg var med til at overrække. Derefter blev der sunget og danset for fuld musik, og det blev en helt lille fest. Jeg var helt imponeret, og havde det så sjovt.
Lørdag tog Perpetual os med til et stort europæisk supermarked i Accra. Trotro-manden på vej derned, var nok den sjoveste trotro-mand vi har kørt med. Han råbte og sang, og friede til alle damerne der steg ind. Og jeg blev endda benådet med tvillinger. Vi skulle til supermarkedet for at købe nogle danske varer. Det er underligt, hvordan man efter ikke engang tre uger bare savner, savner leverpostej, rugbrød og smør. Det er ikke noget som dette land ejer, sammen med mælk, ost, spegepølse, chips og chokolade. Men det fandtes i dette kæmpe supermarked. Vi var også af sted, fordi vi havde lovet at lave en dansk middag til hele familien Ghana (ca. 18 mennesker). Menuen stod på brændende kærlighed. Der skulle skrælles en masse kartofler. Det tog os 2 timer (og der findes heller ikke kartoffelskrællere i det her land). Ghaneserne var lidt nervøse for vores ret, hvilket er klart, da de aldrig har smagt hverken kartoffelmos, bacon, bløde løg eller rødbeder. De anede faktisk ikke, hvad nogle af tingene var. Bacon var faktisk heller ikke til at få i supermarkedet, så vi måtte kompensere for noget lignende. "Pork" stod der bare på pakken. Men retten blev fantastisk selvom det jo ikke smagte helt, som den gør i DK. Men det mest fantastiske var, at de her skøre ghanesere dårligt turde smage vores mad (og vi blev lidt irriteret, da vi jo havde købt ind og lavet til en herregård, for at der skulle være nok til alle). Men efter den første lille bitte portion stod hele familien ude i køkkenet igen, hvor vi havde skænket op til dem, med det største smil på læben og lys i øjnene. "This is very good, I LIKE it". Og så blev der ellers taget for sig. Sewa nåede at tage fire gange, der blev spist op og endda skrabet bunden af gryderne. Man kunne godt kalde det en succes.
Efter maden, var der som traditionen tro hygge på taget. Der blev danset azonto, en helt særlig dansedille som influerer over hele Ghana (og måske endda over hele Afrika). Gifty som jo er en guds benådet danser, optrådte og lærte os de nok ikke så komplicerede dansetrin, men for os, ja, de hvides rytme kan bare ikke følge de sortes.
Derefter blev der bare hygget, drukket øl og snakket. Og der blev snakket lidt sort. De der ghanesiske mænd har altså nogle sjove overbevisninger. Ibrahim tror at weed helbreder ham, han fejler ikke noget, han har måske bare en forestilling om at det er forebyggende. Martin tror rasta-mændene besidder en særlig evne til sort magi, som kastes over uskyldige kvinder, og som gradvist bliver indhylet i et slags spind, og bliver på den måde hengivende. Rasta-mændene vil bare have penge og sex, så dem skal man holde sig langt fra (men ifølge Martin mest pga. den der sorte magi). Ibrahim er rasta. Hvilket nok vil svare til en christianit i dansk relation. En rasta, tror på "one love", brotherhood, fri hash, de stemmer ikke, arbejder ikke, giver systemet skylden for alt, der er galt med verden og i ens eget liv. Ibrahim snakker meget om, at alle er lige og at man skal respektere alle. Vi udfordrede ham lidt på det, og denne respekt og lighed gælder alle mennesker, sorte, hvide, gule, mænd, kvinder, børn - bare ikke homoseksuelle. Det er bare ikke acceptabelt, for hvad nu hvis vi alle var det, så ville vi ikke kunne formere os, og det er slutningen på menneskeheden. Nogle gange er det sgu svært at holde masken.
Sports-day for the whole New Life School Friday the 2nd of MarchThe purpose of this day is to play games and do exercises focusing on team-development, cooperation, team spirit, identity, relations, communication, to learn something new about one self and others, and to increase confidence and social competencies.
The day will begin with creating the teams. The kids will be divided in 4 big groups, and we decide who's with whom. The teams have to find a name and a "battle cry". We will do some warming up exercises all together, and then the teams will be handed out a map, with at list and order of the posts they are going to.
Post gamesThere will be 7 posts with different tasks.
Each post will include a game or an exercise which will be presented by an adult (teacher/student/volunteer). The teams get points for their skills of cooperation, team spirit, by helping each other, being nice to each other, crying out their battle cries, and how well they execute the tasks.
1. Senses: The kids will blindfolded taste, feel and smell different things, and guess what it is. Three kids will be blindfolded at a time. And then they switch so everybody gets to try.
(smells: coffee, curry, soap, oranges, winega )
(tastes: coconut, jam, ketchup, salt, sucker)
(touches: shoe, sunglasses, fish, bangu, oats )
2. Questions: the adult ask a question (we make a list) and the kids are to find out the answer together.
(Questions: who of you are the best football player, drawer, dancer, singer, cook, writer, brade hair? Who of you tease the most? Who are the most happy, shy, angry, sweet? Who are the best to talk to, solve problems, best to play with? Who of you are good friends?)
3. Hulahoop igloo: The kids learn to make the igloo, pas through without breaking it, then they pass through holding hands without letting go, and without breaking it.
4. Hulahoop circle: All the kids are standing in a circle holding hands. One hulahoop are passing around the circle, the kids has to go through it without letting go of their hands. They have to help each other to get through the hullahoop. After passing some rounds, more hulahoops joins the circle, and pass in different directions.
5. Figures: The kids are standing in a circle with a long robe, and make different figures. For an example, square, triangle, pentagon, hexagonal, shapes like a house, a star, a heart. And in the end the kids can choose a figure or two to make.
6. Stand in a line after age, then height, then shoe size, weight etc. the kids can decide two or three.
7. Words and letters: the kids get a word to spell out with their bodies, the kids can choose one or two.
(Words: dog, ball, tree, dollar, rubbish, school, giraffe, elephant)
8. "Here we come": two teams compete against each other. They stand in two different corners. The teams think of a profession to imitate. They walk towards the middle, yelling "here we come, here we come". One team is imitating, and the others are guessing. When the teams imitates, they can't say a word. When the opposite team guesses the profession, they run and catch kids from the other team. Then they will switch. They get points for how many from the other team they can catch.
Team games with dives.
The four teams will be assembled and compete against each other in a stafet.
Each team gets one dive, a piece of paper, and a pencil. The paper has a list of 6 different tasks. You get points after each time you have finished. Task no. 1 gives 1 point. No. 2 gives 2 points, etc. The dives will decide which task you should do. No. 1 is the easiest and no. 6 is the hardest.
1. run fourth and back four kids with your hands around each other's waste
2. run fourth and back three kids in a hullahoop
3. run fourth and back two kids with a ball between you, no hands touching.
4. run fourth and back one kid on a carpet, another one dragging it.
5. go fourth and back two kids on three papers without touching the ground.
6. go fourth and back three kids on skis.
Scores and pricesAfter stafet there will be collecting scores. The winners will be announced and everybody gets prices. Then there will be football/longball with both children and adults.
- comments
Lene Linderholm Hvor er det dog nogle fantastiske billeder, du har lagt ind. De giver et super godt indtryk af, hvordan forholdene er for ungerne. Og I vil virkelig kunne bruge dem til at formidle jeres oplevelser, når I kommer hjem. Man kommer jo helt til at holde af den lille Kwabe. Får du ikke lyst til at tage ham med hjem? Det gør jeg ;-) Men nu kommer vi jo med mere legetøj og flere bøger. Det bliver spændende at se, hvordan de vil gribe lego/ dublo-klodserne an. At kunne bygge kræver jo forestillingsevne og er den ikke udviklet tilstrækkeligt, så vil det sige jer rigtig meget om, hvor disse børn er i deres kognitive udvikling. Nyttig viden, når I skal tilrettelægge en dag for dem, hvor I ikke må forvente noget af dem, de ikke har en jordisk chance for at kunne leve op til. Kys fra momi
Erik Stougaard Dejligt at der er kommet gang i bloggen igen. Jeg kan godt se at I mangler nogle handymen og det kribler også i en gammel håndværker efter at kunne hjælpe. Det med bålplads og køkkenhave lyder også godt. Jeg synes I gør et fantastisk arbejde og håber I kan holde gejsten oppe. Jeg glæder mig til at høre ghanesisk musik og se jer danse. Knus fra far.