Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tog til markedet for at finde noget til børnene. Vi købte farveblyanter, store kartoner, en malebog, flere børnebøger, markere og noget legetøj, bolde og sjippetorv.
Planen i dag var, at flytte The nursery ud af skolen og ind på børnehjemmets grund. Et stort halvtag på legepladsen kunne være et godt sted at have the nursery, fordi de på den måde kom væk fra de andre store børn, som drillede dem, tog deres ting, kom væk fra larmen, den dårlige akustik, også så de ikke larmede og forstyrrede de andre. Tilmed er stedet en ren dødsfælde med skarpe kanter, farlige trapper, som intet gelænder har, og træstilladser rundt om hele skolen. Vi posterede ideen for Emmanuel, han mente dog ikke, det var nødvendigt. Han ville vidst tænke over det, og i mellemtiden sætte en dør op. Døren var så ikke en dør, men en stor tavle, han lagde på langs så den fyldte halvdelen af døråbningen, så den var besværlig at komme ud og ind ad.
Vi startede med at fastlægge nogle grundregler for the nursery. 1. Be quiet (der var jo en forfærdelig larm konstant). 2. Sit down (børnene rendte rundt og drillede hinanden). 3. Don't hit. (Alle slår hinanden).
For at forstå den ghanesiske læringsvej, skal man have den sorte skole i baghovedet. Læring i skolen er udenadslære, gentagelser, repetition igen og igen. De kan huske og gentage sætninger og ord, men at forstå dem, er svært. De fleste kan sige alfabetet som en remse, genkende ord og bogstaver. De kan sige A like apple, B like banana, C like cat. Men hvordan ordlydene lyder, og hvad det betyder, at sætte bogstaver sammen til ord, kan de ikke. (De er jo også små)De kan genkende ordbilleder og skrive af, men ikke læse eller skrive. Det samme gjaldt med vores regler. De kunne huske at sige "rule no. one: be queit, rule no. two: sit down, rule no. three don't hit". Men at følge dem, var svært. At have en samtale var svært. De er ikke vandt til at lærere taler med dem, kun til dem. De er kun vandt til, at spørgsmål er retoriske. De er aldrig blevet spurgt om, hvad de vil lave. De er ikke vant til at tegne ud fra fantasi, men at tegne efter et billede læreren giver dem.
Vi står ud for en stor udfordring. Læring skal ikke bare være udenadslære, læring skal ikke gå gennem frygt. Disse børn er omsorgssvigtede, deres meget udstående navler bevidner om dette, (det får børn som har grædt meget som spæd og er fejl/underernærede), de har levet på gaden, deres mentalitet bygger på overlevelse. De græder konstant, vil bæres og have knus. De får ikke vand, med mindre vi henter det, de bliver ikke skiftet med mindre vi gør det, og de får ikke middagslur, hvorfor de er trætte og tvære. Da vi kom med blyanter og legetøj, startede et kaos at skænderier og slåskampe. Børnene prøvede så vidt muligt at holde fast på de ting, de havde i hænde, og prøvede at tage ting fra de andre. Det tog lang tid at få dem rolige og få lavet regler om at dele, at mens nogle legede udenfor med bolde, var nogle inden for og legede med små biler og dukker, tegnede eller læste historier. Det var så svært for dem at forstå, at tingene ikke var deres, og at hvis andre legede med det, var det ok, og de kunne lege med det senere.
Vi skal starte helt fra bunden med disse børn og vi har ingen midler eller ressourcer. De har kun os.
Det er hårdt. Vi skal være stærke, være opdragere, rollemodeller, forsørgere og lærere.
Og hold kæft hvor havde jeg ikke lyst til at gå fra dem i dag, for da var de overladt til sig selv.
I morgen følger vi op på at skabe struktur og regler og lege til at hjælpe med kommunikation og samarbejde. At skabe relationer mellem børnene. Lærer dem at lege sammen. Samtidig skal der indgå noget læring om alfabetet, ellers kan de ikke gå videre i første klasse.
Vi vil gerne oprette en fond. En fond til at kunne købe legeting og redskaber. Redskaber til at renoverer skole og hjem, male det i inspirerende og rolige farver, klade- og tegnehæfter til børnene osv.
- comments
Lene Linderholm Jeg er nærmest på vej. Det her er jo noget, der får det til at krible og krable i en gammel læsepædagog. Nu skriver jeg lige noget, der er meget, meget vigtigt, og som I måske kan tage med i jeres overvejelser. Ingen børn kan lære at læse, hvis ikke de forstår at sproget kan andet og mere end at formidle indhold. Når man er fire år laver man stik i et vendespil med mus og ost - fordi det giver indholdsmssigt mening, at musen spiser ost. Når man er seks år, kan man godt forstå at hus og mus kan give et stik, fordi man har forstået at det rimer. Derfor: masser af opmærksomhed på sproget som lyd. Dernæst fokus på forlyden i et ord. Ikke noget med hvad bogstavet hedder. Bare hvordan det lyder. Vælg ord, der lyder som de skal. Altså ikke noget med Ice, orange, osv. Forlyden skal være den rene bogstavlyd. Undtagelserne kommer senere, når de har fanget fisen. Når det er på plads kan de koble bogstavet på. Sig til, hvis jeg skal sende jer flere ideer og materialer. Henry har sikkert også masser af ting. Kys fra Momi
Hanne Rasmussen Det er virkelig godt gjort af dig og de andre. Kan du firnde ud af nogenlunde , hvor gamle de børn er i din gruppe? Hvor sover de ? Har I prøvet at synge for dem, for det plejer at dæmpe uro. Her er stadig iskoldt . Minus 10 grader i morges. Lige nu er der Afrikaindsamling til Afrika i TV. Håber og ser frem til næste afsnit. . Knus fra mormor
Trine da Silva Weng Har sat din mor til at skrive til LEGO og Sydfyns Trælegetøj, da begge har været ovenud søde til at donere LEGO og legetøj de gange hvor jeg har været i SOS Børneby på Jamaica - jeg tror hun er igang :-)
Lene Linderholm Har sendt anmodninger til: Libero og Pampers Gyldendal og Alinea Lego og Sydfynsk trælegetøj - så jo mor her er i gang ;-) Andre ideer modtages gerne....
Amalie Christine Mor du for sej
Erik Stougaard Hold da op for en opgave I står over for, men det lyder til at I allerede har en plan og en fantastisk god plan. Hvad er det for redskaber I efterlyser? Det med fonden lyder som en god idé. Hvad mangler I af penge? Vi kunne jo starte med at sætte nogle penge ind på din konto! Jeg er så stolt af dig Amalie. knus far.
Erik Stougaard De ting I mangler, kan vel købes i Accre, eller hvad?
Erik Stougaard Accra selvfølgelig. Lær nu endelig børnene at stave rigtigt.
Lene Linderholm Så er der foreløbigt bid fra Lego, Alinea og Libero. Vi kan altså medbringe, klodser, engelskbøger og lejetøj. Jeg har tilbudt, at vi kan sende dem billeder, der viser, hvordan børnene bruger deres ting. Det må kunne organiseres på en smart måde. Glæder mig meget til at høre nyt fra dig. Kys fra Momi
Sari Takk for at du deler. Jeg blir inspirert av tnnkeae dine. Hjertet f8nsker e5 tilgi, mens hodet prf8ver e5 finne alle smutthullene som kan tillate meg e5 hate han. Veldig forste5elig. Og sikkert be5de viktig og sunt. I drf8mme bearbeider hjernen din inntrykk som er sterkere enn noen som ikke var pe5 Utf8ya kan forste5. Likevel kjenner du pe5 at hjertet vil tilgi. Det er sterkt.Selv var jeg ikke pe5 Utf8ya i e5r, men har ve6rt der mange ganger ff8r. Jeg drf8mmer at jeg overfaller gjerningsmannen annenhver natt. Men som du sier. Du er ikke ham. Sender deg utrolig mange varme tanker. Tenker pe5 deg og alle dere som var der hver eneste dag.