Profile
Blog
Photos
Videos
I fredags kunne jeg endelig sætte punktum for 3 ½ måneds opgaveskrivning, forelæsninger og sveden over bøger. Torsdag aften sendte jeg min sidste opgave, og fredag var et mærkeligt antiklimaks af en dag. Jeg var ikke sikker på, hvorvidt jeg skulle aflevere en papirversion af den sidste opgave - en halvt uformel journal der diskuterede de emner vi havde gennemgået i løbet af semestret på et af mine kurser. En e-mail fra underviseren bekræftede, at det skulle jeg ikke, en digital aflevering var det eneste der var påkrævet, og jeg stod tilbage med en underlig fornemmelse af vag frihed iblandet lige så vag udmattelse.
Afsluttet studie
Jeg vænnede nu hurtigt til friheden fra studiet og kunne endda føle en forsigtig triumf. NU var jeg færdig, jeg havde afsluttet det jeg kom herned for. Efter 11 måneder har jeg klaret en hel kandidatgrad og kan nu se frem til 3 måneders studiefri før specialeskrivningen begynder midt i september. Selvfølgelig tør man ikke bryde ud i vild jubel, for karaktererne kommer først om en måned - selvom jeg nu har en god fornemmelse af, at jeg i det mindste har bestået. De første opgaver dette semester fik ikke så gode bedømmelser som sidste semester, men det skyldtes sandsynligvis også, at det var sværere for mig at koncentrere mig så fuldtud om studiet i denne omgang. GLP og tid til vennerne fik mere plads i denne omgang. Den sidste måned var der dog fuld tryk på, jeg måtte sige nej til 90% af de invitationer jeg fik, bl.a to fødselsdage og en afskedsfest, mens min egen fødselsdag var en meget besked affære - to timer til en koncert og så hjem og læse videre.
Sidste onsdag kunne jeg for første gang i halvanden måned begynde at slappe lidt af. Da jeg sætte mig i bussen på vej til frisøren, gik det op for mig, at jeg ikke havde taget bussen de sidste to uger - jeg tager altid toget til universitetet, dvs jeg havde ikke været nogle steder ud over Macquarie siden 17.maj - og skrev begejstret om det til en veninde. Hun morede sig til gengæld meget over, at jeg kunne bliver så glad og overvældet bare af at sætte mig ind i en bus.
Rejseplaner
Nu kan jeg så sove længe med god samvittighed, men andre opgaver venter i stedet for essays og forelæsninger. I lørdags bestilte jeg plads på en 3-dagstur til Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuja og Kings Canyon, samt købte flybillet til Alice Springs og Cairns. Næste skridt er at købe turpas hos Greyhound, et landsdækkende busselskab for rygssæksrejsende. Planen er at rejse til Perth, bevæge mig op af vestkysten og op til Darwin, derfra flyve til Alice Springs og se Uluru og omegn, efterfølgende flyve til Cairns, hvor jeg skal arbejde frivilligt i to uger på Tolga Bat Hospital i Atherton Tablelands uden for Cairns. Derfra bruge et par dage i selve Cairns, besøge Great Barrier Reef og rejse ned ad østkysten, sejle omkring Whitsunday Islands og bruge et par dage på Fraser Island, og til sidst slå et smut forbi Brisbane og Byron Bay, før jeg ender tilbage i Sydney 5-7 dage før jeg vender næsen hjem mod København, 13 måneder og 1 dag efter jeg forlod Danmark.
Kunsten at pakke fornuftigt
Inden da er der lige et par andre ting der skal ordnes, og i dag er det således pakkedag. Min kuffert skal sendes hjem til Danmark med de ting, som jeg ikke kan have med på min tur (eller på flyet hjem for den sags skyld - Thai Airways tillader kun 20 kg bagage). Det tog ikke lang tid at sortere mine ting, men det var ikke uden et par smertelige beslutninger - før nu var jeg ikke 100% klar over, præcis hvor mange ting jeg har fået skrabet sammen i løbet af 11 måneder. Tøj fik forrang over studiebøger, både fordi det fylder og vejer mindre, og fordi jeg måske er lidt mere glad for mit tøj, selvom jeg havde håbet at få plads til en stak bøger og kompendier som desværre ikke kunne konkurrere med kjoler og sko, når det gælder hvad der er værd at gemme. Takket være Amazon.com osv. er det kun kompendierne, som bliver svære at erstatte, men ved nærmere eftertanke kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft brug for at læse gamle kompendier fra tidligere semestre. Og i forvejen er det pokkers dyrt at sende bagage hjem. Imorgen forsøger jeg at finde et sted, hvor jeg kan veje al min bagage. Kufferten koster efter hvor meget den vejer, og min rygsæk og håndbagage må ikke overstige de i alt 27 kg jeg kan tage med i flyet. En gang imellem ville det måske være sundt, hvis jeg var bedre til at vælge fra og luge ud i mine ejendele - og desuden føler jeg mig en lille smule skamfuld over, at jeg har kufferten fuld af tøj, sko og tasker frem for bøger og noter fra studiet. Jeg må nok indse, at jeg er lige så overfladisk som de fleste mennesker (måske især piger) og dertil lidt for god til at shoppe…
- comments