Profile
Blog
Photos
Videos
Så synger semestret på sidste vers; om knap to uger er jeg færdig på Macquarie. Den sidste måneds tid har, som sidste semester, været propfyldt med essays, tutorials og andre opgaver, og lige nu har jeg mere travlt end nogensinde. Det hjælper dog på min stress at enden er så tæt på. To uger! Det er befriende men også skræmmende at have så kort tid tilbage. Og derfra under to uger tilbage i Sydney, to uger til at sige farvel til det hele, pakke og forberede rejsen. Det vil sige, det er næsten afslutningen, for før jeg tager tilbage til Danmark, har jeg planlagt en omfattende rejse rundt i det vestlige, nordlige og østlige Australien, og jeg siger ikke farvel til selve Sydney før til august.
Og dog, de fleste og de næreste af mine venner rejser i slutningen af juni, jeg flytter fra min lejlighed og stopper på universitetet, så når jeg vender tilbage til Sydney bliver det som turist. Så burde cirklen være sluttet.
Det er dog svært at tænke ret meget over, hvor meget mit liv vil forandre sig om under en måned, mest fordi jeg har travlt med essays og en ventende eksamen. Imorgen er det min fødselsdag, men jeg har for travlt til rigtigt af fejre den, så det bliver bare til en lokal koncert i et par timer, da en af mine venner tilfældigvis spiller i Newtown den aften. Fødselsdagskage og fejring med vennerne bliver først på den anden side af semesterafslutningen.
Sjovt nok blev det i starten af semestret indskærpet, at vi studerende absolut ikke kan få udskydt opgaveafleveringen, medmindre vi ender på hospitalet. Alligevel har jeg og mit hold af medstuderende nu fået to udskydelser smidt i hovedet på to forskellige kurser, og jeg fik uden problemer udskudt en tredje opgave. Underviserne gør vist værre end de bider.
Man får også en vis succesfornemmelse, når man er nær afslutningen og bjerget af opgaver er væsentligt formindsket. Man har bevist, at man kan klare det, og kan måske ende med at tage det lidt for roligt med de sidste opgaver. Jeg har det selv med enten at tage det meget roligt eller stresse over at være for tæt på deadline. Det er en balance, men mon ikke jeg klarer den også her til sidst;-)
Med disse ord må jeg nok vende tilbage til mine opgaver…
- comments