Profile
Blog
Photos
Videos
Det gode ved at have en blog er, at man har en legitim form for overspringshandling, når bunken af essays og studiebøger begynder at blive et lidt for tungt åg at slæbe rundt på.
Lige nu sidder jeg og fordeler min tid mellem legatansøgninger og forsøg på at kæmpe mig igennem mine sidste essays, men ferien langsomt kan skimtes ude i horisonten. Jeg har tre uger tilbage og 4 essays og en bogpresentation at pløje mig igennem før jeg endelig kan slappe af. Hernede er ferie noget man gør sig fortjent til gennem hårdt arbejde. Til gengæld er der i dag lige præcis en måned til min rejse til Fji. To uger med lækkre strande, azurblåt hav og fantastisk natur - nå ja, og en uges konference indendørs. Men til gengæld kan jeg være så heldig at få et rejselegat fra Macquarie, fordi konferencen er en del af min deltagelse i Global Leadership-programmet. Jeg krydser fingre og glæder mig til en tur til de smukke stillehavsøer.
Har ellers tænkt lidt over mine oplevelser hidtil. 95% af tiden går med undervisning og studier, men indimellem har jeg fået tid til et par spændende ting. De kulturelle oplevelser hernede er overvældende i antal, der er en eller anden form for festival igang konstant, og jeg har nu vænnet mig til, at der hele tiden er et eller andet spændende i gang som jeg går glip af.
Til gengæld sørger jeg for at få tid til lidt af det der virkelig er spændende (for mig i hvert fald). Mine tænder løber i vand ved tanken om alle de små filmfestivaller der er spredt ud over Sydney i løbet af året, men den mest interessante begivenhed, en international animationsfestival på UTS (University of Technology, Sydney) i slutningen af september nåede jeg med til. For den animationsinteresserede var de tre dage et sandt mekka, og selvom jeg kun nåede at præstere et mindre filmmaraton ved at se ca. fem timers animerede kortfilm, var det utrolig spændende at se, hvor langt animationsgenre er kommet. En dokumentarfilm om seks af de bedste europæiske animationsinstruktører, A Thorn in the Mind gjorde nok det største indtryk.
http://www.siaf.uts.edu.au/about/
I Melbourne var udstillingen om Tim Burton bestemt også mindst ét besøg værd, i hvert fald hvis man interesserer sig for animation og filmstudier, eller bare er fan af instruktøren. Sjældent har jeg været så inspireret af en udstilling hjemme i lille Danmark, selvom Melbourne 'kun' har tre millioner indbyggere.
http://www.acmi.net.au/timburton.aspx
Dette semesters Distinguished Speakers Series løb a stablen d.12. oktober, og jeg må sige at det nok er en af de mest glamourøse begivenheder jeg har været med til. Macquarie er ikke det perfekte universitet (hvis det overhoved findes?), men de prøver at tilføre kvalitet til mange af deres aktiviteter, og jeg må sige at GLP er særdeles vellykket. De havde inviteret britiske Simon Anholt, manden bag begrebet 'nation branding' til at komme og holde tale for os GLP studerende.
Begivenheden blev indledt med halvanden times 'networking' i Swissotel i Market St., en fancy bygning hvor jeg normalt ville være alt for fattig til at have min gang. Det var da også påkrævet, at man mødte op i fint tøj, hvorfor jeg brugte næsten halvdelen af min tur til Melbourne på at shoppe efter en passende kjole (og et par andre helt, helt nødvendige småting som en pige er nødt til at have). Ved ankomst fik vi udleveret en seddel med enten et lande- eller bynavn, og man skulle så netværke og møde nye mennesker ved at søge efter folk hvis land eller by matchede ens egen seddel. Da der var uoverskueligt mange mennesker, gled de fleste dog hurtigt over i at finde frem til folk de kendte, og da vi alle var fra Macquarie og kendte folk på kryds og tværs af årgange og studier, var dette nok en lige så effektiv måde at møde nye folk på.
Gratis kanapéer og fri bar var også et hit, jeg nyder helt klart champagne mere når det er gratis, og som fattig studerende kimser man ikke af tjenere der tilbyder én lækker og gratis mad på et sølvfad.
Talen blev holdt i State Theater lige over for, en meget smuk bygning lidt à la det Kongelige Teater hjemme i københavn. Simon Anholt er en levende og interessant taler, og mange af hans pointer var tankevækkende. Reelt set mener han, at en nations 'brand', dens omdømme i resten af verden har større betydning en man umiddelbart skulle tro, og er en ting man som nation ikke bare kan styre som det passer én. Selvfølgelig blev Danmark og Muhammedtegningerne nævnt, for dén begivenhed har betydet, at vi nu har et væsentligt dårligere omdømme i Mellemøsten end før episoden. USAs omdømme ændrede sig bare ved at de skiftede George W.Bush ude med Obama. I et interview med Melbourne-avisen The Age, Anholt har efterfølgende gjort opmærksom på, at Australiens image er en 'dum blondine', køn men ikke specielt intelligent, hvilket bl.a. skyldes at folk rundt om i verden ikke kender meget til landet, bortset fra gennem Crocodile Dundee. Når jeg tænker på min egen viden om landet, før jeg tog hertil, så har han nok en pointe.
http://www.theage.com.au/travel/travel-news/australia-worlds-dumb-blonde-20101013-16k09.html
I denne uge deltog jeg i endnu to GLP arrangementer. I det første var Niels Marquandt, USAs general konsul i New South Wales på besøg. Han har tidligere fungeret som ambassadør i bl.a. Cameroon og Madagascar, og han holdt en lille tale om sine oplevelser som diplomat i de to afrikanske lande. I fredags det var Pakistans højkommissær i Australien, Fauzia Nasreen, der kom på besøg på Macquarie for at fortælle om Pakistans diplomatiske forbindelser til resten af verden og de udfordringer landet har mødt i de sidste par år.
- comments