Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede kl. 6.15 og stod op. Jeg var ikke rigtig vågnet i løbet af natten og heller ikke engang der Elise kom hjem, så det var bare super dejligt!
Det var Esther, Shannon og jeg der var på arbejde, Callie og Jerrica var på tur til regnskoven.
Da vi kom til parken skulle jeg starte med at gøre Wildlife Habitat's bil ren, men fordi jeg ville bruge støvsugeren måtte jeg lige vente 15 min. til receptionen åbnede (dernede var støvsugeren nemlig) så jeg gik med Nem ind i rainforest og hjalp hende med at samle nogle madskåle og rive sandet. Da der var gået omkring 15 min. gik jeg ned til receptionen og bankede på. Det var en mand der åbnede og vi gik ind på kontoret til Anouk som lige vidste hvor støvsugeren var.
Da jeg havde støvsuget bilen gik jeg ind for at hjælpe Matt med at gøre præsentations burene klar til Cody som var til præsentation den dag.
Da jeg var færdig med det spurgte jeg Greg om han skulle have en hånd, og det ville han da gerne. Jeg gik ind og brugte vandeslangen til at vande bladene væk fra stenene inde ved nogle Wallaies og Bettong'er, i Wetland. Inden jeg gik i gang fortalte Greg at de sorte Cockatoo's havde en rede i en af 'fuglekasserne' og han skulle op og se til ungen senere, jeg spurgte om jeg måtte komme med, men fordi det var så højt oppe ville de ikke have os derop, og det var også helt i orden. Men Greg tilbød at han kunne tage mit kamera med og tage nogle billeder til mig, og det var rigtig sødt af ham, så jeg skyndte mig at sige pænt ja tak.
Da jeg næsten var færdig ved Wallabiene og Bettong'erne, kom Greg og sagde han tog over så jeg kunne gøre fugleburene bagved rene. Det var fuglebure til de fugle der var ude hvor gæsterne kunne spise morgenmad med fuglene. Vandeslangen drillede mig helt vild fordi den hele tiden lavede knæk, og så ville tutten til vandeslangen ikke på, så tror jeg brugte det meste tid på den dumme vandeslange.
Jeg begyndte da klokken var 8.40 og da klokken var 9 var jeg næsten færdig, dagen før havde Jerrica fortalt at en af de grønne papegøjer var død, fordi dens rommie havde en sygdom som den havde fået, så der var ikke så mange fugle, for den syge papegøje var i care centeret og der var 2 døde, så jeg besluttede mig at holde pause og så tage det sidste efter morgenmaden.
Det var varmt morgenmad så det var æg, pølser, røstis og bacon. Men æggene var sådan helt blævrede.
Da vi havde spist morgenmad tog Shannon madskålene, som jeg havde taget ud fra fuglene, med ind i madvognen så hun kunne vaske dem op. Jeg gik i gang med at rive og så ryddede jeg ellers bare op. Da jeg havde ryddet op gik jeg ind i madvognen for at hjælpe med frugten.
Bruce fortalte at der kom nogle fra en anden park for at se hvilken park der var bedst, eller sådan noget i den stil, så vi skulle lige sørge for at holde madvognen nogenlunde pæn. Da de havde været der kunne vi ellers kaste rundt med frugterne igen.
Greg kom ind for at spørge om han skulle tage mit kamera med når han skulle ind og se til fugleungen, og jeg sagde at det måtte han gerne. Det var rigtig fint han faktisk huskede det. Da han kom tilbage spurgte jeg om han havde taget billeder, men det havde han ikke endnu, for der var en død Wallaby de skulle have ud af parken, den var løbet ind i noget hegn eller sådan noget, faldet bagover og fået et hjerte anfald. Jeg syntes dyrene i parken var begyndt at dø på stribe, og jeg snakkede med Shannon og vi blev enige om at vi ikke forstod hvorfor de ikke lukkede parken en dag og så skulle vi ALLE hjælpe med at gøre hele parken total ren, men vi sagde ikke noget.
Greg kom pludselig løbende ind i madvognen, han tog den tang man bruger til at fange slanger med, og jeg spurgte om det var slangen der var sluppet ud igen. Der var to slanger i et terrarium inde i buffén hvor gæsterne kunne hente mad, den ene af slangerne var sluppet ud dagen før, fordi det var et lille hul oppe i toppen af terrariet. Men Greg sagde det var begge denne gang, og så løb han ellers ud. Lidt efter kom han tilbage, de havde fanget begge slanger, og jeg spurgte om de var farlige. Greg fortalte at de selvfølgelig gjorde ondt når de bed en, fordi de var ret store, men de var ikke giftige.
Vi var færdig med at lave maden til dyrene og gøre rent da klokken var omkring 12.
Shannon og jeg gik ned for at tage grenene fra træ kænguruerne og smide dem ud i parken. Da vi havde gjort det, var det ved at være middagstid. Så vi gik ind for at spise middagsmad, og da vi var færdig med det gik vi ned i receptionen. Jeg skulle høre til faldskærms udspring, men de havde stadig ikke hørt noget, og jeg spurgte om hvis de ikke svarede om jeg så kunne booke det igennem dem stadig, men bare uden rabat, og det kunne jeg sagtens. Så jeg ville lige vente et par dage og ellers ville jeg booke det uden rabatten.
Jeg fandt noget i receptionen som jeg ville købe til nogle der hjemme. Og så havde de fået en fax tilbage ang. en tur Shannon og jeg havde udfyldt papir til, men det var inden vi bestemte os for at ville leje en bil. Med rabat skulle vi give 135 dollar, så jeg syntes stadig det med selv at tage af sted lød sjovere, men det lød lidt til Shannon blev i tvivl. Så hun ville spørge Jerrica og Callie hvad de syntes om den tur de havde været på, som var en del af det vi havde spurgt om rabat på.
Da vi endelig var færdig i receptionen gik vi ned og tog grenene ud fra Cody, Grizzly og Bonce. Da vi var færdig skulle vi lige mødes med Nem. Jeg gik med Nem om bag care centeret fordi der var en fugl der var sluppet løs. Så jeg fik en rive og skulle prøve at få fuglen hen til Nem så hun kunne snuppe den med nettet. Og det gik bare helt vild nemt.
Da vi havde fanget fuglen tog jeg et lille bur med ind i care centeret og tog avispapiret ud og madskålen med ind i madvognen så den kunne blive vasket op. Derefter gik Shannon og jeg med Nem og Fern, ned for at se om fuglene ved siden af Possumerne havde lavet en rede, fordi Fern troede hun havde set en fugl komme ud fra et hult træ. Men træet var ikke hult, så der havde Fern lige set forkert.
Da vi kom ud igen gik Shannon og jeg med Fern ned til Bob og Harry. De skulle have mad, og det var første gang jeg havde oplevet Bob komme hoppende hen til mig (nok fordi jeg havde en madskål) men han plejer normalt at være bange for mig. Så jeg holdt en skive af en majskolbe hen til ham og han snuppede den og spiste lige så fint. Jeg kunne lige snuppe ham i halen, så han kunne blive sprøjtet med desinfektion, og bagefter gav jeg ham et nyt stykke majs, som belønning.
Vi gik ud igen og så var det tid til at tage fuglene tilbage til deres bure, jeg tog Jacko, den fugl var jeg blevet helt vild med! Da jeg havde ham på armen kom der en ældre mand og spurgte om han måtte tage et billede, og jeg sagde at selvfølgelig måtte han det. Jacko var meget sød og stod bare og ventede lige så fint på min arm. Manden fik taget sit billede og jeg gik op med Jacko på gelænderet som Nem havde sagt han skulle. Men Nem fortrød så jeg snuppede Jacko igen og buttede ham ind i buret, fordi Matt havde en tur senere så han ville ikke kunne nå at putte dem tilbage i burene.
Da vi havde gjort det kørte Nem os hjem.
Jeg skyndte mig i bad, for den mail jeg havde sendt til ham manden med billederne, havde han ikke svaret på. Så jeg ville ned og høre om de havde modtaget den, og de lukkede allerede 16.30.
Så da jeg havde været i bad skyndte jeg mig at gå derned. Men da jeg kom ned til butikken var der en seddel i ruden af døren om at de beklagede, men de havde lukket tidligere. Det var sku egentlig mega træls! Men nå så gik jeg ned i byen for at købe mig en koala (bamse) og derefter gik jeg hen til smoothie baren og købte mig en chokolade kaffe is! Den smagte bare vild godt!!
Da jeg kom hjem hoppede jeg op i sengen og begyndte at rette mine billeder, og skrive min blog, mens der var en masse folk der skrev, og jeg spiste pistacie nødder. Fyren på vores værelse var flyttet og der var flyttet en ny pige ind på værelset. Hun kom ind og vi snakkede lidt, hun havde været i Australien i 3 år, men var rigtig fra Island, tror jeg hun sagde. Hun var helt vild svær at forstå!
Kl. 19.50 gik jeg ud for at varme det sidste af pastaen fra den anden dag. Der var ikke plads i køkkenet så jeg hoppede op i min seng og spiste, da jeg var færdig gik jeg ud for at vaske min tallerken af, da jeg gik ud af døren kom en af pigerne ind på værelset og da jeg kom tilbage igen 2 min. efter eller sådan noget, havde de låst døren så jeg skulle til at banke på for at komme ind til mine ting! Jeg var godt nok ved at være træt af at bo med folk der ikke tager hensyn! Så lige pt. savnede jeg godt nok mit værelse derhjemme. Alt hernede var fedt, men hvis jeg bare havde mit eget værelse!!
Da klokken var omkring 20.40 satte jeg mig til at se film.
Vejret i Port Douglas: 28 grader, sol og ingen skyer.
- comments
Jette Tak for kortet, Tine. :) det kom i dag