Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede kl. 6, men ventede til klokken var omkring 6.15 med at stå op.
Det havde regnet hele natten og det regnede stadig om morgenen, alt var fyldt med vand, og mange af dem der sov i telte var rykket ind i sofaerne i loungen for at sove.
Vi blev hentet kl. 7 af Nem, og vi var alle 6 på arbejde, så det var bare super dejligt.
På vej til Wildlife Habitat kørte vi fordi to søer som lå på hver sin side af vejen, og de var begge oversvømmet så de næsten gik op på vejen, og der plejede at være en krokodille der, så det kunne blive ret farligt hvis den kom op på vejen at ligge, for at være et tørt sted.
Da vi kom ud i parken tog jeg grassland, men det var ikke så meget der skulle gøres, da det regnede så meget at jeg ikke kunne rive nogle steder, så jeg skulle bare gøre madstederne rene, men det var nu også svært nok da der var så meget vand, at det beskidte vand bare rendte tilbage igen.
Da jeg var færdig med alle 4 madsteder og 'gangen' ved trækænguruen, kom Sian og sagde hun nok fik brug for min og de andres hjælp, da der var et træ der var væltet inde ved ferskvands krokodillerne. Jeg var allerede blevet total driv våd.
Jeg gik ud med madskålene og skyllede dem af, derefter sagde jeg til Giorgio at der var et væltet træ ved krokodillerne om han have set det, og det havde han ikke, så han løb i forvejen og derefter gik jeg også hen til træet for at se.
Det var et helt kæmpe stort træ der var væltet, alle rødderne var også oppe af jorden, det var fordi det havde regnet så meget, at træet ikke kunne stå i jorden mere. Vi tjekkede hurtigt om der var hul, og om krokodillerne kunne komme ud, men det så ikke lige sådan ud. Giorgio hentede Matt, og lidt efter kom Sian og Nem med save, og så kom Pien og Helene og vi samlede alle de løse grene sammen i en stor bunke. Da vi havde samlet de fleste løse grene sammen gik vi med Matt, nogle gik med ham, Dorine og jeg gik ind i madvognen og fik varmen, vi var total gennemblødte.
Klokken blev hurtigt 9, og det var tid til morgenmad. Den bestod at det normale, toastbrød og coco pops. Pien havde aldrig smagt coco pops før, så hun ville smage det, og jeg var total overrasket over hun aldrig havde smagt det!!
Da vi havde spist morgenmad, gik vi ind i madvognen for at lave maden til dyrene. På et tidspunkt snakkede Pien og Dorine hollandsk og Esther og Helene snakkede fransk, og jeg forstod ikke en skid af noget af det, så jeg blev bare i mere og mere dårligt humør, og Pien var lige i lidt for højt humør til mig på det tidspunkt, så jeg blev bare træt af dem alle sammen.
Dorine brugte hele formiddagen, altså fra. 9.30 - 12.00 på at lave én ting af maden, det var noget som vi andre normalt brugte 1 time på eller sådan noget i den stil.
Da vi var færdige med at lave maden gik jeg i gang med at rydde op, og så kom Greg med kage, så alle gik derover, så måtte jeg jo gøre det rent selv. Lidt efter kom Nana heldigvis og hjalp med at feje.
Da vi var færdige med at gøre rent skulle vi ud i parken og samle grenen sammen fra det store træ som var væltet. Jeg gik ud i parken selv og begyndte at samle grenene, så gik jeg ud efter en trillebøre, og derefter smed jeg de grene jeg kunne have op i den og kørte ud med dem. Da jeg havde gået en gang, var der 10 min. til spise tid, så jeg syntes ikke jeg kunne nå at gå igen. Så jeg gik i gang med at vaske det der var op, og snakkede lidt med Giorgio, fordi han syntes jeg så ud til at have det træls, og jeg fortalte at jeg bare syntes de andre var pisse irriterende, og han kunne godt forstå mig. Derefter var det tid til at spise. Den stod bare på pasta og toast til middagsmad.
Ved middagsmaden sad Dorine igen og snakkede hollandsk hele tiden, så jeg slugte min mad og gik. Jeg så Sian på vej hen til madvognen, og sagde at jeg bare gik i gang med at tage grenene ud nede ved koalaerne, og hun spurgte hvad der var i vejen, og jeg forklarede igen at jeg bare syntes de andre irriterede mig i dag, og så spurgte hun om hun skulle finde et job til mig hvor jeg kunne være selv, og det syntes jeg var en rigtig god idé, for det ville hverken være sjovt for mig eller for de andre at arbejde sammen på det tidspunkt.
Så Sian fandt et job til mig, som bestod af at tage noget af det tørrede græs, i nogle spande, og derefter gå ud i grassland med det til kænguruerne og wallabierne, og smide det i små bunker.
Da jeg var ude i grassland, så jeg et forældrepar med deres datter, og datteren var ked af det fordi hun ikke turde komme til en wallaby som var henne ved dem, så jeg gik derop med min spand med tørret græs og spurgte pigen om hun vil give den lidt af det, og pigen ville gerne prøve, så pigen blev glad igen. Jeg snakkede lidt med forældrene og fortalte at det var en meget sød og venlig wallaby, der var ved dem. De var oppe på broen ved saltvands krokodillerne og så kunne jeg jo fint forklare, hvilken der var hunnen og hvilken der var hannen, og hvor stor hannen var, (ca. 4 meter), og hvordan det forgik når de fodrede dem, og ting som det. Det var en rigtig rar fornemmelse at kunne forklare noget om dyrene til nogle, og det gjorde mig i lidt bedre humør. Efter jeg havde sagt farvel til forældrene og den lille pige, gik jeg videre med spandene og puttede det sidste rundt omkring i grassland.
Da jeg var færdig gik jeg tilbage for at vaske spandene af, og der stod jeg igen og snakkede lidt med Giorgio, og Sian kom og sagde Pien ledte efter mig, fordi vi skulle over i supermarked inden vi skulle hjem. Men Nem skulle alligevel ud i grassland, så hun ville finde Pien og sende hende hen til madvognen.
Indtil hun kom, hjalp jeg Giorgio med at tage noget ud fra nogle fugle, eller han gjorde det og jeg underholdte. Giorgio og jeg snakkede om at hyggedrikke om aftenen, fordi Pien og jeg havde fri næste dag, fordi det var meningen at vi skulle gå i paraden om aftenen, men pga. vejret var vejen fra Cairns lukket, så de rykkede paraden til fredagen ugen efter.
Så kom Pien og vi gik over i supermarked, vi havde aftalt at vi en dag skulle have kænguru, så det købte vi i supermarked.
Da vi var færdige gik vi tilbage til Wildlife Habitat, og ventede på Nana blev færdig med at handle ind, så vi kunne komme hjem, omkring kl. 14.15 kørte Sian os hjem.
Da vi kom hjem, gik jeg i gang med at rydde op i mine ting i skabet, og det blev bare så meget finere. Da jeg var færdig med det, gik jeg i bad, og derefter hoppede jeg op i min seng, og fik styr på alle billederne og begyndte at skrive min blog.
Vejret i Port Douglas: 27 grader, regn det meste af dagen, men enkelte pauser, og en lille smule torden.
- comments