Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg stod op lidt over 6, og hoppede i tøjet og spiste morgenmad, hvor efter vi blev hentet.
Da vi kom ud i Wildlife Habitat startede jeg med at gøre rent ved koalaerne, da jeg var færdig med det, var det tid til pause, hvor den stod på brød og coco pops. Da pausen var færdig gik Nana, Pien, Esther og jeg i gang i madvognen, og allerede kl. 11 var vi færdige med maden. Så vi tænkte at nu havde vi været super hurtige til det, så var det tid til at være med til noget af det sjovere. Men det var ikke lige den idé Kath havde, for Nana og jeg blev sat til at samle grenene i parken ved kænguruerne sammen, og så smide de nye ind til dem. De 'nye' grene som skal ind til kænguruerne kommer fra træ-kænguruerne, og da Kath skulle til at ud fra en af træ-kænguruerne hoppede den på hende, men heldigvis nåede den ikke at angribe hende med tænderne, så det var kun små skrammer fra dens klør der var at se.
Da Nana og jeg havde smidt de nye grene ind til kænguruerne, gik vi ind i madvognen for at vente på nogle af de andre. Efter lidt tid kom Pien, Kath og Nem ind i madvognen, og Pien, Nana og jeg blev sat til at rive blade ved åen i parken, vild sjovt arbejde, eller ikke.
Men vi gik i gang, Nana tog åen, mens Pien og jeg gik i gang med at rive blade sammen og smide dem op i trillebørene.
Da vi havde gjort det i 45 min. var kl. 12.30, og det var tid til middagsmad. Så vi tog tingene med ud, men lod de fyldte trillebøre stå ude bagved, så vi kunne tømme dem bagefter.
Efter middagspausen gik Nana og jeg med Nem rundt for at veje Possumerne og Mahogany glider'ene, det altid sjovt at være med Nem, hun er rigtig sjov og samtidig rigtig god til at fortælle om de forskellige dyr, hun tog dem og Nana og jeg fik lov til at slippe dem fri igen. Det er nogle vilde lyde sådanne små dyr kan komme med, når de ikke vil fanges!
Ved de sidste 3 Mahogany glider'e kom Fern og spurgte om hun måtte prøve at tage en af dem op, og det ville Nem selvfølgelig gerne lære hende. Men den første fik hun ikke helt fat i, men nummer to snuppede hun lige så nemt. Fern fortalte at der var et emu æg ude i parken vi skulle finde, så da vi var færdig med at veje Mahogany glider'ene kom Pien og Esther også og så gik, Nem, Fern, Nana, Pien, Esther og jeg ud i parken for at finde ægget. Esther fandt hurtigt ægget. Jeg troede jeg skulle kigge efter et stort hvidt æg, men nej nej den var grøn! Den var rigtig flot!
Da vi havde fundet ægget tog vi det med ud bagved og de faste dyrepassere tog det, og så gik Pien og jeg med Fern ind i parken for at tage fuglene fra morgenmaden ind i deres bure igen.
Da vi havde gjort det, gik vi tilbage til madvognen, hvor Nem kom og skulle køre os hjem, men først skulle hun hen og give en Blue tongue lizard, noget medicin fordi den havde betændelse i øjet, og hun sagde til Nana, Esther, Pien og jeg at vi bare kunne gå med og kigge, så det gjorde vi selvfølgelig. Nem forklarede noget om hvad hun gjorde og hvordan.
Da hun var færdig med det, havde Fern været over og handle, så det passede med hun kunne køre med hjem også. Og så kørte Nem os alle hjem.
Da vi kom hjem skyndte jeg mig i bad, da jeg ikke gad vente en halv time som jeg normalt gjorde, og der var badene heldigvis også fri. Derefter ville jeg vaske mig arbejdstøj, men vaskemaskinerne var fyldte, så det måtte vente. Så jeg satte mig op i sengen og skrev min blog og kiggede de billeder som jeg havde taget i løbet af dagen. Fordi det var Nana's sidste uge, havde hun spurgt om vi ikke ville med ud og spise, og det ville vi selvfølgelig godt. Så da klokken var 18.10 gik Nana, Pien og jeg ned mod byen/stranden, hvor det sted vi skulle spise lå.
Vi skulle mødes med Nem, Fern og Nem's rommie.
Jeg fik en cheese burger med pomfritter. Jeg syntes ikke bøffen i burgeren smagte særlig godt, men ellers smagte det okay.
Det var rigtig hyggeligt, vi sad og snakkede og lavede sjov, og pludselig hoppede Nem op af stolen og råbte 'SNAKE'. Det var den første vilde slange jeg så dernede, men den var ikke særlig stor. Hele bordet, Kim, Fern, Nem, Pien, Nana og jeg løb hen for at se den, og Nem fortalte at det var en Brown Tree Snake, den sad henne i et hjørne. Der kom nogle andre hen og ville se den, og Nem, som er vild god til at forklare om dyrene, forklarede dem hvilken race det var, og fortalte at vi alle arbejdede i Wildlife Habitat, så det var derfor vi var løbet hen til den, og derfor hun vidste hvilken det var. Jeg spurgte Nem om den var farlig, og hun sagde at dens gift var ikke så slem igen. Derefter satte vi os hen til bordet igen. Omkring kl. 21.40 gik Pien på toilettet og vi andre tog vores ting og løb rundt om hjørnet, så Pien troede vi var gået fra hende, men hun vidste jo selvfølgelig at vi ikke ville forlade hende. Der sad to ældre ægtepar sammen, de syntes vi var sjove, så de grinede af os.
Da vi skulle sige farvel kom vi til at stå og snakke i 20 min. så klokken blev 22.05 før vi kom af sted derfra. På vej hjem vendte Pien om og gik hen til Giorgio, og Nana og jeg fulgtes ad hjem. Da vi kom hjem gik jeg ud og børstede tænder og hoppede i nattøjet, og tændte for computeren for at skrive lidt med folket hjemmefra, skrive min blog færdig og sætte de sidste billeder ind.
Vejret i Port Douglas: 30 grader, delvis sol og delvis skyer.
- comments