Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede som alle andre arbejdsdage, jeg stod op lidt over 6, og gik ud og børstede tænder og gjorde mig klar til arbejde. Det var kun Pien og jeg der skulle arbejde i dag, for Molly som også skulle arbejde var åbenbart 'syg', hvilket jeg syntes var vild tarveligt overfor os andre som så skulle knokle ekstra hårdt fordi der manglede en person, som bare ville blive hjemme for at ligge i solen!
Men vi blev hentet kl. 7 som vi plejede, og kørte ud til Wildlife Habitat.
Jeg startede med at rive ude i grassland ved kænguruerne, emuerne og alle de andre fugle, samt spule mad stederne, og den ene bro der er derude, hvor alle fuglene syntes de skulle skide på, hver dag. Ude i grassland område var der en Emu der hele tiden fulgte efter mig, og jeg troede den ville angribe mig, men tror egentlig bare den var dum eller sådan noget. Jeg tog mig 'god' tid så jeg også kunne snuppe lidt billeder med kænguruerne når chancen kom.
Der klokken var 9 gik jeg ind og spiste morgenmad som bestod af coco pops og et stykke brød. Da vi havde spist morgenmad, gik jeg hen og hjalp Arne, med at tage grene ud inde ved trækænguruerne, derefter skulle grenene ind til kænguruerne i grassland, der kom Pien og hjalp os færdig, derefter gik vi ind og lavede maden til dyrene, vi var ret hurtige, vi var kun Pien og jeg som frivillige og så var der et par stykker af de faste. Til sidst kom Nem ind med nogle rotter, som hun havde hentet til mad, der var to små søde baby rotter, og en stor sort en som havde unger i maven, jeg syntes nu det var lidt synd for dem, men rovdyrene skal jo også have noget at spise. Da vi var færdig med alt maden, var klokken omkring kl. 12, og da gik Pien og jeg i gang med at rydde op og gøre rent, og allerede kl. 12.20 var vi total færdige og var klar til middagsmad, som var ristede stykker lidt groft toastbrød, samt ost, skinke, tomat og ketchup så det var en slags toast. Og det smagte godt.
Da vi var færdig med middagsmaden gik Pien og jeg hen i receptionen og fik det stykke papir på at vi arbejdede ved Wildlife Habitat, og dermed kunne få noget rabat f.eks. på snorkling ved Great Barrier Reef.
Da vi havde hentet det stykke papir, gik vi i gang inde ved koalaerne, der skulle tages grene ud, og fyldes nyt vand i holderne til grenene. Da vi havde klaret det ved de første 3 koalaer som var i parken, gik vi hen til den sidste, Bonce. Da vi kom derhen, kom Kathrine og hun skulle til at veje Bonce, så vi fik set hvordan de vejede dem, og hun tjekkede for lymfeknuder, hun tjekkede ørene og så tjekkede hun musklerne, hun fortalte at man altid kunne se på musklerne om de var syge eller raske. Da Kathrine var færdig, kunne Pien og jeg lige klare de sidste grene inde ved Bonce.
Da vi var færdige ved koalaerne, mødes vi med Nem, hun fortalte at hun ville have os med et sted hen hvor hun kun tog folk med hen, hvis hun syntes de havde fortjent det. Det var vild dejligt at høre, at hun syntes vi havde gjort et godt job i dag, når vi kun var så få.
Hun tog os med ud bag ved parken, om hvor Bruce havde bur, og ved siden af ham, var der en 'gang' med en helt masse høje bure, der var rigtig mange fugle, og inde til højre af 'gangen' var der nogle possumer, og dem skulle vi med ind og se hvordan hun vejede, det var ret sjovt, for de havde så kæmpe store øjne, og de lignede lidt en edderkoppeabe som de kravlede rundt, de kunne kravle op af alt! Da vi havde set de første 3 blive vejet, gik vi ind til de to der var mest 'tamme', da de var blevet vejet,fik vi lov til at 'holde' dem, eller de kravlede rundt på os, jeg måtte indrømme jeg var en lille smule bange for dem, fordi jeg syntes de lignede så meget mink, at jeg tænkte de sikkert også kunne bide en finger af hvis de ville. Først holdte Pien en, og derefter spurgte Nem om jeg også ville. Egentlig var jeg ikke helt tryk ved det, men sagde jeg at jeg ville sku ha billedet! Da Pien skulle tage billedet af mig, snusede den mig i øret så det lød som om den kunne finde på at tage en bid, derfor måtte jeg lige have hovedet lidt til siden. Da billedet var blevet taget sagde jeg til Nem at hun gerne måtte tage possumen igen, men hun nåede det ikke helt, så den kravlede op i mit hår og sprang tilbage på en af pindene i buret. Nem skulle veje en enkel mere, men vi havde spurgt om vi ikke måtte gå over og handle ind inden de kørte os hjem, så vi gik lige hurtig med ind og så hvor de havde rotterne (til mad) henne, og derefter smuttede vi over for at handle ind, vi havde fået en halv time til det. Supermarkedet lå lige overfor Wildlife Habitat, så det tog ikke andet end et minut at gå derover, frem for på Dougies skulle vi gå omkring 15-20 min. for at komme hen til et sted for at handle ind. Vi brugte 15 min. på at handle ind, det var rigtig rart for Pien og jeg enes rigtig godt, og hvis det var noget hun gerne ville have tog hun det og omvendt, og så delte vi bare, og vi skiftes til at betale. Da vi havde handlet ind blev vi kørt tilbage til Dougies.
Da vi kom tilbage til Dougies, satte jeg mig på gulvet for at hvile fødderne og lige snakke lidt med Thor og Dorine og hørte deres planer for ugen. Thor skulle ud og snorkle om mandagen, og tirsdag havde de lejet en bil sammen med en Dorine kendte, for at køre rundt og se nogle skove og sådan, det ville jeg vild gerne have været med til, men snakkede med Pien om det og vi aftalte vi kunne tage på sådan noget på en bustur, fordi ingen af os var vant til at køre i venstre side, som de gør i Australien!
Da Thor, Dorine og jeg havde snakket lidt og jeg havde fået hvilet mine fødder lidt, gik jeg direkte i bad, for jeg kunne lugte den der possum der havde siddet på min skulder, og det lugtede lidt alla mink.
Da jeg havde været i bad, lagde jeg billeder ind på bloggen og snakkede lidt med Pien. Vi aftalte at lave aftensmad kl. 17.30 fordi hun havde en aftale på skype ved 19 tiden, selvom hende hun skulle mødes på skype med, ikke kom på - men det er jo hvad der kan ske, vi lavede jasmin ris med kylling, rød peber, løg og en eller anden sovs. - Det var Pien's værk så jeg gjorde bare som der blev sagt, jeg kunne ikke spise det hele for jeg mistede appetitten, fordi jeg stadig syntes jeg kunne lugte possumen!
Da vi havde spist havde mor og far ringet på skype, så jeg gik ind for at ringe tilbage, internetforbindelsen på værelset var vild dårlig, så jeg gik over i 'opholdsstuen' da der skulle være bedre forbindelse, men jeg syntes nu ikke det var vild godt, det hakkede stadig en del og billedet frøs. Men da vi var færdige med at snakke over skype fik jeg en idé, nemlig at man vist nok også kunne gøre det over facebook, og jeg syntes kvaliteten blev bedre, men den lukkede til gengæld samtalen ned hvis forbindelsen blev for lav. Men vi fik det prøvet og det var okay, udover det også hakkede lidt.
Da vi var færdige med at prøve skype og facebook, satte jeg mig til at skrive i min blog. Men så skrev Britter, og hende havde jeg jo ikke snakket så meget med, så ville hellere skrive med hende. Og da vi var færdige med det var kl. 21. Derefter kunne jeg blive færdig med min blog.
Omkring kl. 22.30 gik jeg ud og børstede tænder, og kravlede i seng, så jeg kunne være klar til den nye arbejdsdag der ventede.
Vejret i Port Douglas: 29 grader, sol, en lille smule skyer, og lidt vind. Koldere end dagen før.
- comments