Profile
Blog
Photos
Videos
Mit vækkeur ringede kl. 6, jeg var kun vågnet en gang i nat. Tænkte jeg lige ville slappe af lidt endnu, så jeg stod op 10 over 6. Da jeg var stået op, fandt jeg ud af de 2 myggestik var blevet til 5.
Da vi havde klaret alt de vi skulle, snuppede Pien og jeg lige noget brød, inden vi blev hentet.
Mens vi stod og ventede på de skulle komme fra Wildlife Habitat og hente os, fortalte Thor at vi kunne få 50% rabat på nogle af de ting man kan opleve og prøve her i Port Douglas.
Kl. var 7.10 da vi blev hentet, det var en der hed Bruce, jeg havde ikke mødt ham før, han fortalte at han ikke kunne finde nøglerne til bilen vi plejer at blive hentet i, så han havde taget sin egen.
Da vi var kommet til Wildlife Habitat viste Bruce os hvordan vi gjorde rent ved Koalaerne, derefter gjorde Pien det færdig, mens jeg gik ud og hjalp James med at rive i parken, indtil kl. 9, hvor vi skulle have morgenmad. Morgenmaden bestod af brød, og der var peanut butter, som mig og Pien havde snakket om i går at jeg aldrig havde smagt, så det blev jeg jo nød til at smage, og puha det fandt jeg ud af at jeg ikke kunne lide.
Da vi var færdig med morgenmad var jeg med en rundt og fodre, han fortalte gæsterne undervejs hvilke dyr vi havde og lidt om de forskellige. Da vi var ude i loungen hvor gæsterne spiser, fik jeg lov til at prøve at fodre en ugle lignende fugl. Da vi var færdig med at fodre, gik jeg ind og hjalp med at lave maden til dyrene færdig, vi skulle have hentet noget frisk græs og noget tørret græs, så det hentede jeg ude på en græsplæne bag Hapitat.
Der vi var færdige med dyremaden, omkring kl. 12, havde vi lige en halv time hvor vi gjorde hele 'køkkenet', hvor vi lavede mad til dyrene, rent. Da klokken var 12.30 var det middagsmadstid, og den stod i dag på lav selv burger. Og igen havde vi besøg af den trælse gås, der elsker at nappe os, fordi den vil havde noget af vores mad.
Da vi havde spist middagsmad fortsatte vi med at gøre rent i det køkken hvor vi lavede mad til dyrene.
Da vi var færdig med at gøre rent, gik Thor og jeg hen til koalaerne for at hente de grene de havde, så de kunne få nogle nye.
Derefter gik vi hen til Sian og spurgte hvad vi skulle gå i gang med, og hun spurgte så om Pien og jeg ikke kunne hjælpe James med at gøre nogle bure rene, og det ville vi selvfølgelig gerne, men det hun havde glemt at fortælle var, at det bestod af en helt masse kakerlakker der skulle jages ud så vi kunne gøre det rent. James skulle også noget andet, så det var mig og Pien der gjorde det. Jeg havde en lille mini kost som jeg brugte for at få kakerlakkerne ud med og når de faldt ned på jorden løb de jo rundt helt forvirret, og jeg hoppede og sprang fordi jeg ikke ville have dem på mig, og Pien hoppede rundt for at træde på dem, et seriøst sjovt syn, er jeg sikker på.
Da James kom for at hjælpe med at gøre resten rent, sendte han mig over for at hjælpe Joe-Joe, det jeg skulle hjælpe ham med var at fodre nogle store fugle, pelikaner eller storke, jeg kan ikke lige huske det. Der var en af os der skulle smide maden på jorden og en der skulle stå med en rive for at holde de store fugle væk, jeg gik med foderet og han gik med riven, men det var en lille fugl der kom foran mig og begyndte at skrappe, og når jeg prøvede at gå videre gik den sidelæns foran mig, en virkelig underlig fugl! Og jeg var virkelig bange for den angreb mig på et tidspunkt, men det gjorde den ikke.
Vi fik smidt foderet og kommet helskindet ud igen. Da vi kom tilbage til køkkenet spurgte Joe-Joe om jeg var hurtig, og det sagde jeg jo nej til, men det var lige meget, for vi skulle ind og fange to små wallabies fordi de skulle ind i et andet rum og have foder.
Vi kom ind i indhegningen hos de to wallabies og den ene var ret tam, så jeg sagde pænt hej til den og agede den, og så da den snuste til min hånd bed den mig i venstre pegefinger, heldigvis ikke ret hårdt. Vi havde to små hovedpudebetræk med, og den tamme wallaby hoppede lige så fint ind i den ene, for det var jo ligesom hvis den var i sin mors pung.
Men den anden wallaby var ikke så tam, så den skulle vi prøve at få op i et hjørne så vi kunne fange den, det plejede at tage ret lang tid at fange den, men for Joe-Joe og jeg tog det under et minut, og jeg var selvfølgelig sikker på det var fordi jeg var med. Det var Joe-Joe der fangede den, de skal fanges i halen da det er der de kan tage mindst skade. Vi fik den sidste i det andet hovedpudebetræk og gik over i care centeret (en lille skurvogn) hvor de skulle have deres mad, der blev de lukket ud og vi lukkede døren og så havde jeg fri.
Joe-Joe kørte os tilbage til Dougies hvor jeg gik i bad og derefter kravlede op i sengen for at hvile mine stakkels fødder, som gjorde så ondt, som om jeg havde gået i højhælede i flere dage uden at have en pause.
Da vi kom hjem fandt jeg ud af at Dorine faktisk var syg i dag, fordi hun var blevet bidt, i hånden, af en edderkop for nogle dage siden, og derfor ikke kunne bruge sin hånd nogle dage. Hun havde været til læge med det men fik at vide det bare skulle have tid.
Da klokken var 16 var det tid til mig og mutti havde en aftale på skype, men inde i 'opholdsstuen/køkkenet' fordi internettet ikke var særlig godt på værelset, vi snakkede en times tid. Det var rigtig dejligt at kunne snakke og se dem der hjemme lidt engang imellem.
Da vi havde snakket færdig gik jeg ind på værelset igen og havde lige lidt tid til at starte på dagens blog. Omkring kl. 18 gik Pien og jeg ud i køkkenet for at lave mad, det blev til Piens opskrift på en pastaret, det smagte rigtig godt. Vi sad lidt tid i køkkenet Pien, Thor, Dorine og jeg og snakkede, Thor og jeg gjorde lidt grin med Pien og Dorine når de snakkede Hollandsk, for det lød sku sjovt og underligt på samme tid. Da vi havde vasket vores tallerkner, gik vi alle over på værelset igen, hvor vi sad med computere og hyggesnakkede.
Kl. 22.20 gik jeg ud og børstede tænder, og så gik jeg i seng.
Vejret i Port Douglas: 35 grader, sol og med få skyer.
- comments