Profile
Blog
Photos
Videos
Da jeg stod op kl. 6 var det ret koldt udenfor. Jeg troede det ville blive en kold dag, men det blev det jo selvfølgelig ikke.
Vi blev hentet kl. 7 af Bruce, og kørte ud til Wildlife Habitat. Jeg gik i gang med at gøre rent inde ved koalaerne og da klokken blev 9, var jeg færdig med alle 4 koalaer, og var klar til morgenmaden, som denne gang bestod af bøf, bacon, tomat, ketchup og ristet brød, og ja selvfølgelig også coco pops. Da vi var færdige med morgenmaden gik vi i gang med at lave maden til dyrene.Vi var James, Pien, Giorgio og jeg til at lave maden, vi hyggede os med at lave det, og pludselig var vi færdige med alt maden og klokken var kun 11. Så Bruce sagde at hvis vi ville kunne vi se hvordan de fodrede krokodillerne, og det ville vi selvfølgelig gerne, men vi manglede stadig at vaske gulvet og ordne lidt i køkkenet/mad vognen, men så sagde Giorgio at han nok skulle klare det sidste, så James, Pien og jeg kunne komme til at se krokodillerne få mad. Og det var jo rigtig sødt gjort af Giorgio!
Så vi andre gik efter Bruce ind i Grassland, hvor krokodillerne boede.
Vi stod udenfor indhegningen sammen med gæsterne, mens Bruce, Greg/Natur og Clare var inde ved krokodillerne med mad. Greg var ved at blive lært op i at give krokodillerne mad, af Bruce, men ved saltvands krokodillerne blev han henne ved døren, da hannen var omkring 2 meter lang, og ville næsten kunne sluge et menneske helt! Bruce 'legede' lidt med hunnen (den lille af dem) da den skulle have sin mad, han løb væk så hun også måtte gøre lidt for føden. Hannen som var så stor, legede han ikke helt på samme måde med, men på et tidspunkt 'gemte' han sig bag et træ, men den store han krokodille fulgte bare efter. Mens Bruce gav dem deres føde forklarede han lidt om de to saltvands krokodiller.
Der saltvands krokodillerne havde fået mad, gik vi videre hen til ferskvands krokodillerne, der var 8 i samme indhegning, så de var to der gik derind for at hjælpe hinanden med at holde dem væk, mens de smed mad ud til dem. Bruce fortalte også om ferskvands krokodillerne, inden han og Greg/Natur gik ud igen.
Der krokodillerne havde fået deres mad, var klokken omkring 12, og vi gik tilbage til køkkenet/mad vognen, hvor Giorgio stadig var i gang med at gøre rent. James, Pien og jeg gik ind og satte os til at kigge på at han lavede det færdig. Pien løb lidt over det våde gulv, så det blev beskidt igen og jeg kastede elastikker, så Giorgio havde lidt ekstra at lave. Ej det var lidt synd for ham, men vi havde det nu meget sjovt, og han grinede heldigvis også lidt af det.
Da vi lod ham blive færdig med at gøre rent, gik han ud og gjorde de ting han havde brugt, rent. Jeg sagde til Pien at jeg ikke ville gå over til Giorgio når han stod med vandslangen, for jeg kunne godt tænke mig til hvad han ville gøre. Men den havde James ikke lige tænkt over, så Giorgio gav James vand.
Der Giorgio havde smidt vandslangen kom Bruce og roste os alle for at have ryddet så pænt op og gjort så fint rent, og James, Pien og jeg gav ham selvfølgelig ret i at vi havde været vild gode! - Mens Giorgio bare stod og syntes det var rigtig uretfærdigt, men selvfølgelig med et lille smil på læben.
Pien og jeg skyndte os at løbe over til middagsmaden, da Bruce var gået, i frygt for Giorgio ville give os vand også. Middagsmaden stod på brød med ost, skinke, tomat og ketchup.
Da vi havde spist, tog Pien og jeg grenene ud, inde fra koalaerne, og derefter ventede vi bare på at Clare og James kom med de nye grene. Da de kom med grenene, puttede vi dem ind til koalaerne, og derefter var det tid til at fodre nogle fugle bag care centret. Pien og James fik lov til at gå ind med maden til fuglene, da jeg ikke lige syntes jeg havde lyst til at blive angrebet af fugle når jeg kom med maden, som Clare sagde de nok måske ville gøre - men det gjorde de heldigvis ikke. Vi skulle fodre inde ved nogle hvide duer, hvor der var en eller anden sjov en, jeg kan ikke huske dens navn, men Clare fortalte at det var den eneste fugl i parken af den slags.
Da vi havde fodret fuglene var det tid til at gøre rent inde ved Quollen og derefter gik vi ned for at fange Harry og Bob, som var to wallabyunger der skulle ind i care centeret og have mad. Jeg tog Harry, fordi han var så dejlig nem, han hoppede nemlig selv ned i den pose, jeg skulle bære ham i, da det var ligesom pungen ved hans mor. Så var der Bob, der hjælpes Clare og Pien ad, og Pien fangede Bob i halen, og Clare viste hvordan man holdt den, når den var fanget, så den følte sig tryg, men stadig ikke ville kunne skade os. Vi havde dem begge i poserne efter omkring 2 min. og så bar Pien og jeg dem ind i care centret. Der de to wallabies var kommet ind i care centre,t lukkede vi døren og gik hen i køkkenet/mad vognen og lavede hurtigt noget mad til dem og noget at drikke. Da vi havde det kla,r gik vi ind til dem igen med det, og tog nogle billeder af dem og med os.
Bruce kom og spurgte om vi ville hjælpe med at tage fuglene, fra 'breakfast with the birds', tilbage i deres bure, og det ville vi selvfølgelig godt!
Vi startede med de små fugle, og Bruce fortalte at de altid tog fuglene med venstre hånd, så det altid ville være det samme, uanset hvem der tog dem.
Dem vi startede med var grønne, men også med en masse andre farver, den jeg fik var selvfølgelig ikke særlig godt opdraget, så den bed mig som det første, og da jeg endelig havde fået den op på hånden kravlede den op i nakken på mig, så Bruce måtte tage den af, så jeg kunne få den på hånden igen, og derefter viste han mig, at jeg bare skulle sætte højre hånd op for at skærme den, så den ikke hoppede længere op af armen på mig. Det gjorde jeg, men det var nu altså stadig ikke en særlig sød fugl jeg havde fået fat i. Da den lille fugl endelig var kommet ind i buret, var det de store papegøjers tur. Jeg fik lov til at tage den, der skulle tages på en pind, da jeg ikke var så vild med det. Jeg spurgte Bruce om de altid brugte en pind til at gå med den, og det sagde han at de gjorde de altid, fordi det var en vild fugl, for det første slog den rigtig meget med vingerne, den manglede halvdelen af højre vinge, derfor kunne den ikke flyve, og så bed den en, hvis den kunne komme til det.
Men jeg syntes nu egentlig den var meget sød at gå med, så længe den bare var på pinden. Og der blev den heldigvis.
Da vi havde fået alle fuglene ind, var klokken ved at være 14.30 og Bruce kørte os hjem.
Da vi kom hjem, startede jeg med at ligge alle billederne ind på min computer og derefter gik jeg i bad. Da jeg havde været i bad, havde jeg lige tid til at lægge billederne ind på min blog, og så kom Thor hjem. Thor havde været ude og snorkle i Great Barrier Reef, og jeg fortalte hvad jeg havde oplevet og derefter fortalte han om hans tur, lidt efter skulle han op og se de billeder de havde taget på turen, og der gik Pien og jeg med for at se hvordan det rigtigt så ud. Der var mange billeder, og de var ikke lige så farverige som jeg havde forventet, men ham gutten Thor havde været af sted med, fortalte at vandet var mere klart når man var der, og at det var kameraet der gjorde billederne mere mørke.
Da vi havde set billederne gik Pien og jeg ind på værelset igen og sad og snakkede og sad med vores computere.
Kl. 20 gik Pien og jeg ud i køkkenet for at 'lave' aftensmad, som blev til det samme som dagen før, da vi havde lavet for meget, så vi skulle bare varme det.
Resten af aftenen stod bare på hyggesnak og sidde med computeren.
Omkring kl. 22.20 gik jeg ud for at børste tænder og kravle i seng.
Vejret i Port Douglas: 29 grader, skyfrit men med lidt vind.
- comments