Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede kl. 7 hvor jeg stop op, og hoppede i bikinien og tøjet, fik pakket mine ting og spist morgenmad, for kl. 8 kom der en bus og hentede Molly, Pien og jeg som kørte os til Port Douglas havn, hvor vi skulle med en båd og ud og snorkle ved Great Barrier Reef. Vi ankom til havnen omkring kl. 8.20, da bussen skulle forbi og have nogle flere med også. Kl. 8.30 var vi ved båden, vi skulle stille vores sko inden vi gik ombord på båden, og omkring kl 9 sejlede vi ud mod Great Barrier Reef. Der var en forfærdelig tur ud til Great Barrier Reef, inden vi sejlede fortalte personalet os, at hvis vi ikke plejede at blive søsyge, så kunne vi godt regne med at blive det i dag, fordi bølgerne var så store og båden ville vippe rigtig meget. Molly, Pien og jeg snuppede en søsygepille inden båden sejlede.
Til at starte med var bølgerne sjove, men efterhånden syntes jeg det blev for meget.
Da vi havde sejlet de første 30 min. blev en dreng søsyg og kastede op, og det lugtede simpelthen sådan, at det fik min mave til at vende sig lidt fordi den allerede havde det underligt pga. bølgerne. Da vi havde sejlet omkring 1 time og 20 min. kunne jeg ikke have bølgerne mere, og jeg fik det rigtig dårligt. Så søsyge pillen virkede ikke.
Vi var ved det første stoppested efter 2 timers sejlads, der hoppede vi i vores våddragter og ud på trappen for enden af båden, hvor vi tog vores svømmefødder på og vores svømmebriller, med snorklen på.
Da vi havde været det første sted omkring 40 min. svømmede vi ind til båden igen og derefter sejlede vi videre til næste sted.
Det næste sted var ikke så langt væk, og der snorklede vi også i omkring 40 min. Da vi kom op af vandet der, var der middagsmad, som bestod af kartoffelsalat, pastasalat, roastbeef, kylling og et stykke brød.
Derefter sejlede vi videre til det sidste sted som blev kaldt 'Nobody's', ham der fortalte, kunne ikke forklare hvorfor - og der var vi i også omkring 40 min., da vi alle var kommet op af vandet igen, gik turen hjemad - og der var klokken omkring 15.
Turen hjem i båden var heller ikke videre behagelig, der var bølgerne blevet værre og nogle gange røg vi alle op af bænkene vi sad på. Det var ret vild, men turen hjem tog kun omkring 1 time til halvanden. Jeg satte mig til at halv sove for at undgå at blive søsyg igen, og det virkede heldigvis.
Da klokken var 17 var vi tilbage på Dougies, hvor vi skyndte os at få proppet noget tøj i vaskemaskinen, og få vasket vores håndklæder fordi de var fyldt med saltvand.
Da jeg havde smidt mit tøj til vask, gik jeg ind for at ligge billeder ind på min computer, af vores snorkel tur. Derefter lavede Pien og jeg mad, som bestod af nudler, og toastbrød.
Da vi havde spist hentede jeg mit tøj og jeg hang det op over det hele, så der hang tøj over hele værelset, det så ret fint ud.
Derefter var det tid til at skrive bloggen, og Pien skulle lige have mine billeder fra snorkel turen, derefter var det bare i bad og så bare sove.
Vejret i Port Douglas: 28 grader, lidt skyer og lidt vind.
- comments