Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har været på vulkanen Haleakala (10008ft/3050m) idag. Vi gad ikke stå ultratidligt op for at se (og høre) solopgangen; men det var nu en stor oplevelse alligevel. Lang stejl køretur, somme tider lidt tæt på kanten. Jeg må indrømme at jeg (Rita) lukkede øjnene en gang i mellem, jeg havde på fornemmelsen at den gule kørte meget snært på kanten ud til nowhere. Jeg håber ikke også at Jens Erik lukkede sine.
Formidabel udsigt på toppen. Ned i krateret og ned i skyerne udenfor. Dejligt solskin deroppe. Rita er vist blevet lidt solskoldet, så hun må nok have after sol cremen frem senere på dagen. Vi havde ikke brug for de medbragte trøjer.
Måtte have gearet på manuel nedad for at spare bremserne. Mange cykler nedad med fart på. Få seje cyklister opad.
Starbucks på vejen hjemad. Dér så vi en ellers, under andre forhold, rimelig Nissan sportsvogn; men Jens Erik mener, sådan én lyder af tøs eller det, der er værre! "Må jeg så be' om ægte amerikanerlyd!"
Rita har nærfotograferet det berømte baniantræ neden for terrassen. Det er ikke muligt at få det hele med på 1 billede. Og vi kan desværre ikke gengive lydene fra de tusindvis af fugle, der mødes her 2 gange i døgnet til konference. Men de, der kender stedet ved, hvordan det er. Gad vide hvad de pipper om, det kunne være sjovt at stå på lur og høre.
Jens Erik nyder sin kolde øl på terrassen, vi har vist nok nogle vi skal have drukket, da vi jo ikke kan have dem med på vores flyvetur til Oahu i morgen. Så det kan være vi bliver lidt berusede i aften, ingen øl skal gå til spilde. Så sover vi nok også godt.
Tager på Cool Cat overfor for en sen Fire Rock og en burger. OK musiker/sanger.
- comments