Profile
Blog
Photos
Videos
Morgenmad med Kurt & Irene. Pigerne skulle have pandekager oven i deres sædvanlige, overdådige morgenmad. Utroligt hvordan de kan rumme det.
Vi tager afsked med dem, da de skal videre til Big Island og Molokai.
Vi tager afsted mod Hana i den lækre hule. Naturligvis med kalechen nede.
Dejlig tur ad 652 sving og 56 bro-overkørsler var det vist. 55 miles fra Kahului, 2t 30m incl. et par ophold, bl.a. for at tage kalechen op. Hana er absolut ikke noget specielt spændende sted. Det er rejsen dertil ...
Hjemad er der knap så meget trafik, så vi forsøger at forcere tempoet; men det tager alligevel sin tid, og vi er noget øre i hovedet, da vi når det store Queen Kaahumanu Center (mall) i Kahului. Er der kun i halvanden time (med delvist uforrettet sag: passende tøj til Jens Erik).
På vej hjemad kan vi ikke få slukket kabinelyset i bilen. Jens Erik trykker på forskellige knapper. Pludselilgt lyder der en stemme fra højttalerne: "How can I help you?" Den har åbenbart et indbygget emergency-system. Ikke til bøvl med kabinelyset; men jeg blev alligevel stillet om til en Hertz-medarbejder, der kunne hjælpe mig. Fantastisk!
Mit bøvl med at komme på nettet skyldes, at wireless rækker til lige inden for terrassedøren og ikke ud på terrassen. Så jeg må ordne den slags indendørs.
- comments