Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har fået et fint værelse med en god beliggenhed, ved siden af Irene og Kurt.
Vi starter den nye dag med lækker morgenmad og god betjening på Pioneer Inn og udsigt direkte til havnen og Stillehavet.
Kører et stykke vej til Makena Landing, et rigtigt godt sted til snorkling iflg. vore eksperter. Det lykkes faktisk chefinstruktør og livredder Kurt Kehler at få os introduceret til snorklingens velsignelser. Spændende at se det overvældende liv, der udfolder sig lige under overfladen. Selv "absolut begynderen" må overgive sig!
Badning på Big Beach. Varmt, lige i middagsheden, stærk solcreme nødvendigt.
Der er åbenbart Xterra World Championship (ekstrem Triathlon), så en del deltagere løber forbi overvåget af helikopter og strandkøretøj med kameraer.
La Perouse Bay ligger lidt afsides må man sige og en lidt speciel badestrand. For at komme dertil må man over et goldt lavalandskab formet af en lavatunge.
Tilbage til Makena Landing med yderligere snorkling. Vi bliver en lille smule bedre for hver gang.
En begivenhedsrig dag er gået og vi drager hjemad; Rita og Jens Erik i den åbne, gule.
Bemærker på vejen hjem, at temperaturen ligger på 89F (knap 32C). Og dér har den ligget konstant, ligesom de vel ca 25C om natten.
På Kimos om aftenen med Pina Collada, MaiTai og Margaritas efterfulgt af lækker Surf and Turf med måneskin spejlende sig i Stillehavet. Lidt "South Pacific" agtigt.
Øl på terrassen og i seng, godt trætte.
- comments