Profile
Blog
Photos
Videos
Det har været flyttedag idag.
Farvel til superdejlige Lahaina og Maui. Mahalo (tak) for 5 vidunderlige dage.
Efter den, som sædvanligt, fortræffelige morgenmad kommer dagens store prøvelse: Hvordan får man bakset 2 store kufferter og ekstra tasker ned i en Corvette Convertible: Rita må sidde med en af kufferterne på skødet hele vejen til lufthavnen. Jens Erik mener nu, det er det hele værd. :-) Tør ikke spørge Rita.
Ank. Honolulu 2.04PM. Kufferterne allerede klar. (Ellers kommer vores altid sidst.)
Jens Erik er lidt mere fedtet hos Hertz idag, selv om Hertz-damen gør hvad hun kan. (Det må være rygtedes, at Jens Erik er lidt nem.) Vi får, som bestilt hjemmefra, en Mustang Convertible. OK motor,resten er noget skrammel; absolut ikke Corvette- og Toyota-kvalitet! Den kunne heller ikke finde vej til hotellet (Queen Kapiolani på Waikiki) i første forsøg. Med lidt fundamental stedsans gik det dog.
Vi har fået værelse på 14. etage i hjørnet, så vi har udsigt til Waikiki og Stillehavet til den ene side og til Diamond Head (vulkan med markant profil) til den anden. Perfekt.
Vi skal desværre under 3. etage for at kunne nå det gratis, trådløse internet, så vi uploader fra Lobbyen eller restauranten.
Varm aftentur på Waikiki. Flot promenade, masser af liv. Mange japanere (vandt de WWII?)
Musik og Hula på stranden.
- comments