Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt op (for os) idag.
Afsted kl 8.30 til Hanauma Bay, et af de smukkeste steder på jorden. Billeder kan umuligt yde den fortjente retfærdighed. (Men se dem alligevel.) For at få lov at betræde dette særlige sted skal man møde tidligt (der er max på, hvor mange der må blive lukket ind) og gennem en introduktion om naturen her og ikke mindst beskyttelse af det skrøbelige økosystem. Der er strikte regler for, hvordan man må svømme over men f.eks. ikke betræde/berøre revene.
Vi fik snorklet en hel del. Masser af fisk og flotte og store koraller. Desværre ingen skildpadder her idag.
Afslapning og solbadning på sandstranden ind imellem.
Efter en lille frokost ved indgangen drager vi mod nord for at opleve det noget vildere farvand ved North Shore.
Ananas-, sukkerrør- og kaffe-plantager på vejen.
Vi holder ind et sted med mange biler parkeret i vejsiden. Der må være noget at se. Og ganske rigtigt, en kæmpe havskildpadde hviler sig på stranden. Et stort og imponerende dyr. Dette eksemplar havde været i nærkontakt med en haj, så den manglede lidt af en luffe.
Ved Banzai Pipeline og vistnok Sunset Beach (der er så mange) observerer vi trænede surfere på bølgerne. Det må være sjovt, når man kan; men det må kræve noget overvindelse de første mange gange. De går langt ud og kaster sig frygtløst i/på bølgerne. Sikke en brænding! De starter åbenbart tidligt, for vi ser også børn med surfboards forsøge sig her.
Vi er en tur omkring Turtle Bay, hvor der efter sigende skulle være en god snorkel bay, og det bekræfter vores ekspert ved selvsyn. Det er dog sent på dagen, og vejret er lidt ustadigt, så det udskyder vi til imorgen.
Kurt insisterer på at tage en dukkert i Waimea Bay, og det får han lov til. Store bølger brækker helt inde i strandkanten.
På vej hjemad kører vi gennem Haleiwa en såkaldt "historic city". Den ligner nærmest en westernby med lidt kulisseagtige huse. Den huser sikkert en del surfere, men ikke lige noget for os byfolk.
Vi er trætte, da vi kommer hjem. Der er heldigvis et par slices tilbage af pizzaen, som vi ikke spiste op i Kona Brewing Co igår.
Rita har skrevet postkort. Vi må se, om de når hjem før os.
- comments