Profile
Blog
Photos
Videos
Det var en lettelse da vi endelig kunne stige ud af bussen. SÅ dejligt! Der stod selvfølgelig masser af taxachauffører som ville køre os. Vi tog med en mand ved navn Khan. Han kørte os til en ganske udemærket lille hotel. Der var en gruppe på 6 mennesker - alle fra tyskland. De var der allesammen for at lære hindu. Temmelig vildt, hvis i spørger mig!Vi aftalte med Khan, at han ville samle os op næste dag, og tage os rundt til nogle forskellige attraktioner. Khan kørte sin vej, og vi gjorde os kalr til at tage et smut ned og se "Den Lyserøde By". Eftersom vi havde siddet i en bus hele dagen, blev vi enige om at gå ind til byen - den skulle eftersignende kun ligge 10 min væk. Da vi havde gået i 20 min prejede vi en cykeltaxa. Vi ankom til byen få min efter. Både Daniel og jeg blev slemt skuffede. Vi havde fået at vide, at byen skulle være vildt smuk fordi hele byen skulle være lyserød. Byen var ikke spor lyserød! Vi gik lidt rundt i byen, efter jagten på Vindens Palads. Hvis man skal tro på hvad de skriver, så havde byfyrsten hele sit harem til at sidde bag "paladsets" mure. Pigerne kunne se ud, men ingen kunne se dem. De fik aldrig lov til at gå ud, men var nødt til at sidde der bag muren, og se hvordan livet gik sin gang udenfor. Det var ikke et rigtig palads, snarere en høj og meget flot facade. Først faldt Daniel i snak med en sælger, og det førte til at jeg også faldte i snak med en. Vi fik tilbudt alverdens forskellige drikke. Da jeg på et tidspunkt spurgte om hvor jeg kunne finde noget henna-farve, bad de om nogle penge, og så løb en af drengene ellers afsted efter henna til mig. Det er da service så det gør noget. Da vi udtrykte vores utilfredshed over at "Vindens Palads" var pakket ind i bambus-stillads fik vi at vide at vi var heldige, for det var første gang nogensinde, at man havde set paladset på den måde! Amen for fanden! Vi prøvede at forklare, at vi gerne ville se det uden. Daniel og jeg blev enige om, at det var tid til at løsrive os, og vi sagde derfor pænt tak og farvel - vi blev inviteret på cola den følgende dag.
Vi gik længere ned ad gaden for at finde et sted at spise. Vi faldt i snak med en gut, som anbefalede os et sted. Imens vi sad og spiste på restauranten, kom drengen ind og snakkede med os. Han var 16, men kunne allerede 4 sprog. Jeg var ret imponeret over ham! Vi snakkede længe, og han var ret interesseret i måden vi lever vores liv på og rigtig interesseret i vores rejse. Da det var ved at være tid til, at vi skulle tilbage til vores hotel, skaffede han os en billige autorickshaw.
Lørdag d. 2 marts gik vi atter på jagt efter en internetcafe. Solen var bagende varm, og efter 20 min. tid besluttede Daniel sig for at vende om. Jeg fortsatte min søgning, for jeg skulle skrive en besked til mor og Jørgen, som skulle komme og besøge os i Thailand. Det tog mig lang tid, men jeg fandt endelig en internetcafe - lille, snusket, møghamrende beskidt, men den var der trods alt. Jeg fik skrevet til mor og Jørgen og fik samtidig også lagt en forespørgsel ud på couchsurfing om Delhi. Tiden rendte ud, og jeg gik tilbage mod hotellet. Som sædvanlig tilbød den ene autorickshaw + cykelrickshaw sig efter den anden. Jeg takkede pænt nej hver gang. Jeg gik forbi to knejte på scooter, og der gik ikke længe før det kom kørende efter mig. De ville høre om jeg ville have et lift. Jeg takkede pænt ja tak, og hoppede op imellem dem. Det var en totalt Win-Win-situation. Jeg fik et lift, og de var høje over at køre med en "hvid" og så endda en PIGE!
Da jeg kom tilbage til hotellet var det næsten ved at være tid til at Khan skulle samle os op.
Vi belv først kørt hen til et KÆMPE fort. Murerne omkring kunne snildt minde om den kinesiske mur. De snoede sig ind og ud mellem hinanden og længere end øjnene kunne se. De fleste af de gamle store forts er lavet så fyrsten kunne komme ridende på en elefant ind gennem porten. Det giver måske et billede af hvor store fortene er??
Efter det store bjergfort, blev vi kørt ned til en kæmpe sø, hvori et stort palads lå - vandpaladset. Jeg gad godt vide hvordan i al verden de har bygget det palads?
Vi red en lille tur på to søde Kameler og købte en is til os alle tre.
Khan kørte os hen til nogle butikker, men vi bad om at køre videre, for vi havde alt hvad vi behøvede. Det blev han lidt ærgelig over, men sådan var det nu.
Vi blev kørt hen til abetemplet = vi skulel bestige en hård stigning for at komme op til paladset. Hård er den måske ikke rigtig, men i 40 graders varme og i flipflops er selv små stigninger anstrengende. Da vi endelig kom op til templet, var der en fantastisk flot udsigt ud over Jaipur. Jeg gik ind i templet, og blev velsignet af den kvinde som bor der. Hun malede også henna på mine hænder, ganske gratis(hvilket er meget sjællent at det sker i Indien - de forventer altid at få "tips")
Vi gik ned igen, og blev kørt tilbage til vores hotel. Vi blev enige om at vi ville med morgentoget til Delhi næste morgen, hvilket derfor betød, at vi skulle ud og have fat i nogle tog billetter. Vi tog en autorickshaw hen til togstationen. Denne gang var der ikke nogen til at hjælpe os med at bestille billetterne. Vi var helt på egen hånd. At bestille tog er og bliver bare ikke let i Indien. Man skal kigge på alverdens skemaer og udfylde tonsvis af spørgsmål. Heldigt for os, var der ikke særlig mange på togstationen, og slet ikke nogen kø. Jeg fik fat i vores billetter, og vi kunne gå tilbage til "vores" autorickshaw. Han skulle køre os ind til byen - ind til vores "venner" fra aftenen før. Jeg er stadig imponeret over at de er villige til at holde og vente uden at få nogen forskudsbetaling. Vi kunne jo nemt rende fra regningen hvis det var det vi ville. Vi blev kørt hen til vores venner. Her brugte vi lidt tid, og så tog vi ellers tilbage til hotellet. Der var trods alt togafgang kl 6 næste morgen, dertil skulle så tillægges en halv time- tre kvarter til en tur i autorickshaw samt at finde den rigtige perron og det rigtige sted på perronen - for det er ikke ligegyldigt hvor du står på perronen i Indien. Togene er så lange og proppede, at det er nærmest umuligt at gå fra den ene ende til den anden(hvis man går inde i toget selvfølgelig)
Vi gik forholdsvis tidligt i seng, og gav os til at se en film. Ved 23-tiden lød der en værre raballer, og vi irriterede os lidt over det, for det forstyrrede vores film. Da der så også kom fyrværkeri blev jeg pludselig klar over hvad det var der foregik. Det var et BRYLLUP. Jeg skyndte mig at iføre mig mine bukser og tage en bh på under min sove t-shirt, og så løb jeg ellers afsted bevæbnet med mit kamera.
SIKKE et syn der mødte mig. En hel parade! I to snorlige rækker kom mænd bærende med lanterne på hovederne. Efter dem kom en karat, smukt udsmykket, med kvinder i, og efter dem kom to hvide heste, også smukt udsmykket, med gommen på den ene, og en dreng på den anden. Jeg stod længe og kiggede efter optoget. En gruppe af indiske mænd prøvede at kommunikere med mig - men jeg forstod ikke dem, og de forstod ikke mig. Tre unge mænd sluttede sig til, og stod også og kiggede efter optoget. Til sidst kom de tre unge mænd over til mig, og spurgte om jeg kunne tænke mig at være med til brylluppet. Jeg svarede selvfølgelig at det ville jeg mægtig gerne, og om de virkelig troede at det var muligt. Det var det, for de var alle venner af gommen. De hev mig afsted. Da vi kom hen til fest området, stod der udsmykkede kameler og elefanter. Det mine små øjne så kan knap beskrives. Der var så meget udsmykning, lys, glæde over det hele. Hvad der dog slog mig, var at der stort set kun var mænd. Jeg var den eneste kvinde. Jeg blev hevet midt ind i en dans, men skyndte mig ud af den.
Mine tre nye venner tog mig med ind i et stort lokale med en slags scene. På scenen stod to kæmpe store konge-agtige-stole. Gommen sag i den ene, og de bad mig om at sætte mig i den anden. Jeg spurgte et par gange efter bruden, og fandt ud af, at hun befandt sig i et lille rum bagerst i lokalet. Der havde hun været hele aftenen, og skulle blive der noget tid endnu. Det specielle ved det bryllup jeg var havnet i var, at det var et muslimsk bryllup men med masser af hindu traditioner. Det var ikke helt til at hitte rede i hvad der var hvad. Alle børnene kæmpede om at få taget billeder - det samme gjorde nogle af de voksne. Gommen inviterede mig med til bords, og jeg må indrømme at jeg følte mig meget beæret. Der kom jeg som fremmede - og kvinde, og blev inviteret til at sidde sammen med gommen. Jeg var stadig eneste kvinde. Efter maden tog de mig med over for at se på gaverne(kun fra brudens familie) Det er vanvittigt hvad de giver i gaver. Noget der dog gjorde lidt ondt i mit hjerte var, at brudens familie også havde pakket to kufferter, tingene fra hendes barndomshjem. Nu var hun en gift kvinde og skulle med sin mand hjem - i et hjem som han havde valgt. Og tænk sig, hun kendte ham ikke rigtig. Da jeg mødte bruden græd hun, og det havde hun eftersignende gjort det meste af aftenen. Det har jeg fuld forståelse for. Det må være frygteligt at blive gift væk. Tanken om at man SKAL være sammen med én mand RESTEN af livet - en mand som man ikke kender, men som ens familie har valgt til en. Føj. JEg fik endelig set bruden, og fik også snakket lidt med nogle af kvinderne. De var meget interesseret i mit hår(det var stadig flettet).Og jeg var meget interesseret i deres tøj og henna. Det er så smukt. Jeg blev hente ud til mændende, for at se hvordan "overhovederne" sammen med imammamen skulle beslutte om ægteskabet kunne lade sig gøre. Der blev skrevet under på nogle papirer, og så var ægteskabet gyldende - der blev festet(hos mændende). Jeg syntes, at det var på tide for mig at komme tilbage til min seng. Jeg blev fulgt tilbage til mit hotel af en af de unge fyrer fra tidligere på aftenen, og så af gommens bror(som er gift)Førrst prøvede gommens bror at kysse mig. Jeg fortalte ham at det var meget upassende, og at han skulle træde ud af mit private rum. Det gjorde han - efter lidt tid. Den unge fyr, som jeg havde tilbragt det meste af brylluppet sammen med, fyrede den helt store kærlighedserklæring afsted, og så prøvede han også på at kysse mig. Jeg sagde kort og kontant godnat, og tak for i aften. Imens jeg gik op mod værelset, ærgede jeg mig over at de havde forsøgt sig at kysse mig, for på en måde ødelagde det lidt aftenen for mig, og samtidig var det vildt akavaet at de prøvede på det. Den ene var gift, og den anden havde lige set den første blive afvist. Det var bare for meget! Jeg skyndte mig ind i seng, kiggede på klokken - jeg havde præcis halvanden time til vækkeuret ville ringe. Av av. Men sikke en aften, sikke en oplevelse. Og jeg faldt i søvn, med et smil på læben, så snart mit hoved ramte puden.
- comments