Profile
Blog
Photos
Videos
Arambol er en strandby - med masser af Russere og hippier fra hele verden.Et underligt sted at være - det må jeg skisme nok indrømme.
Vi havde aftalt med Cyril at vi ville mødes med ham der, ved nogle hytter som han havde anbefalet. Lige som vi blev indlogeret i vores hytte, kom Cyril gående. Det var bare helt perfekt planlagt.
Vi gik et smut på stranden. Cyril fortalt os, at livredderne mest af alt er ansat til at jage Inder-mænd(i grupper) væk fra vestlige piger som ligger og tager sol. Mændene stiller sig simpelthen i rundkreds om pigerne, og så står de ellers bare og glor på dem - det er jo så bizart.
Jeg brugte eftermiddagen på at lave lidt blogs - ikke meget, men lidt. Imens jeg sad i skyggen, gik Daniel og Cyril en tur en til byen.
Nogle af alle russerne lavede et show. Der var dansere, ildshow, kugleshow og al verdens andet - meget interessant. Desværre nåede drengene ikke tilbage så de også kunne se det. Vi spiste aftensmad sammen alle tre. Cyril havde nogle tyske venner, som sluttede sig til os efter maden, og så gik vi ellers hen til en fest længere henne på stranden.Jeg syntes ikke, at det var sport sjovt, det var trance musik - og det er så ABSOLUT ikke mig. Jeg gik forholdsvis tidligt hjem i seng. Drengene fortsatte til den lyse morgen. Daniel var tilbage omkring 4 tiden, men Cyril var først tilbage kl 11 om formiddagen. VOLDSOMT!
Jeg vågnede tidligt og gik en morgentur hen ad stranden. Fiskerne var ved at hive dagens fangede fisk ud af nettene, der var folk som dyrkede yoga, i det hele taget var det ret idyllisk. Jeg brugte faktisk hele formiddagen på at prøve på at skrive blog - det gik ikke så godt, for der var en masse dejlige mennesker at skype med. Jeg snakkede i flere timer med Annesophie, og efter Annesophie var det Anjas tur - det var bare mere end super skønt.
Daniel stod først op til middag, og vi så slet ikke noget til Cyril den dag. Da solen begyndte at gå ned, gik vi ned på stranden, for at se på solnedgangen og for at gå med stranden ind til byen. Der var proppet med mennesker på stranden. Der var musik, folk som dansede, sang, en mand som lavede en masse underlige spark ud i luften(jeg går ud fra at han trænede en eller anden slags sport?), nogle dyrkede yoga, der var en værre vrimmel af mennesker. Vi kom ind til byen, og fandt et rejsebureau. 13000 rupees skulle vi smide pr mand for at komme med flyet til Delhi. Av av - det svarer til 1300 danske. Der var ikke så meget at gøre - vi måtte tage hvad vi kunne få. Vi var begge lidt slukørede efter at have smidt så mange penge afsted ud i den blå luft, så vi gik ned på stranden og fandt den lækreste restaurant - midt på sandstranden. Vi bestilte lækker mad og en bananaspilt til deling. Vi kunne nyde udsigten til en smuk stjernespækket nattehimmel sammen med lyden af vandets skvulpen. Det hjalp lidt på vores humør. Vi gik tilbage til vores små hytter, og tog et spil kort før vi fandt ind under myggenettets dejlige beskyttelse mod myggene.
Tirsdag d. 26 februar vågnede jeg som altid før Daniel. Jeg stod op og gik hen til restauranten for at få morgenmad. Cyril sluttede sig til mig, og vi blev enige om at gå på stranden. Jeg fik læst den bog færdig som jeg var i gang med. Jeg villle gerne et smut ind til Anjuna for at se om jeg kunne finde den bar som Alex(svensk gut vi mødte i Paraty - Brasilien) havde fortalt mig om. Efter hvad Alex havde fortalt, skulle baren spille en bestemt sang hver eftermiddag. Sangen skulle eftersignende tiltrække en masse hunde, som ville begynde at "synge" med på sangen. Det lød jo for sjovt. Jeg havde bestemt mig for at jeg ville leje en scooter for dagen. Jeg lokkede Daniel med mig(for at hjælpe med at tjekke at den køretøjet var ok) Hos det første sted, havde jeg fået lov til at leje scooteren, men så kom pigen tilbage og spugte om jeg havde kørt før. Jeg måtte pænt indrømme at det havde jeg ikke rigtig. Hun ville ikke lade mig leje den. Vi gik til det næste sted(der er masser af steder), men så råbte pigen til dem - og lige pludselig måtte jeg heller ikke leje en der. Og sådan fortsatte det. Jeg opgav til sidst, og vi fandt en motorcykel taxa. Jeg fik ham ned i pris og så kørte vi taxamanden og jeg afsted - Daniel gik tilbage til Cyril.
Jeg ankom til Anjuna i god behold. Køreturen havde været lidt vild, og jeg troede et par gange at jeg skulle dø. Jeg blev lokket til at shoppe lidt - men jeg fik det super billigt - et par ali-baba-bukser til sølle 25 danske kroner. Hvem kan brokke sig over det? Jeg fandt et hyggeligt lille sted, hvor jeg kunne få mig en cola og skrive nogle postkort. Der var dejlig stille, og jeg kunne se og høre hvordan havet slog ind over klipperne længere nede.
Efter at have siddet i lidt tid, besluttede jeg mig for at jeg hellere måtte se at finde den bar som jeg jo var kommet for at finde. Jeg blev temmelig ærgelig da jeg fandt den, for baren var blevet lavet om til en hip lounge, og uden "hunde-sangen". Jeg satte mig nu alligevel(sammen med Bodil) bestile en strawberry daiquri og en gang spaghetti olio med hvidløg og chili. Muuums(selvfølgelig med første parkets udsigt over havet). Jeg havde knap nok færdiggjort min mad, da fyren ved siden af mig begyndte at snakke til mig. Det endte med at vi snakkede hele aftenen, og han tilbød at køre mig tilbage til Arambol. Det takkede jeg selvfølgelig ja tak til. Fyren, hvis navn er Jorge, havde masser af fede historier at fortælle. Han har rejst de sidste 23 år, og det var vildt hvad han kunne af historier. Han fortalte blandt andet om første gang han besøgte Indien og Anjuna - om hvordan han måtte slå en gris med en pind for at holde den væk(mørke), imens han var på "toilet"(et rum med et hul), for toilettet var i forlængelse af stalden, og grisen fandt ham ret så indbydende. Jeg var fuldstændig færdig af grin, og kunne noget så grumsomt se det for mig.Vi forlod loungebaren på hans motorcykel, gjorde et smut forbi hans hybel, og så kørte vi ellers afsted mod Arambol. Det var så super fedt at sidde der bag på motocyklen - mærke farten, vinden, føle det varme indiske vejr. Daniel var ikke at finde i vores hytte, så jeg spurgte Jorge om vi skulle gå hen et sted og få en drink. Den var han helt med på. Vi fandt et sted hvor der var livemusik. Super hyggeligt. Efter drinken sagde vi farvel, og jeg gik videre hen til en bar, hvor de spillede reggae musik. Jeg fik danset lidt, og så gik jeg ellers hjem i seng.
Onsdag d. 27 februar var dagen hvor vi skulle sige farvel til Cyril og flyve til Delhi. Imens Cyril og jeg var på stranden, forhandlede Daniel med ejerne af hytterne om prisen. Vi fik det til 300 pr mand pr overnatning. Det var billigere end det Cyril skulle betale, selvom han skulle være der meget længere tid. Jeg havde lidt ondt af Cyril, for han var så stolt over at han havde fået ejeren ned i pris, og her kom Daniel, og fik ham længere ned uden noget problem. Vi fortalte selvfølgelig ikke hvor meget vi betalte. Daniel var også den som stod for at finde en billig taxa, og det lykkedes ham selvføligelig. Vi blev, som aftalt, samlet op kl 14.00,sharp - utrolig nok.
Vores eventyr i Sydinden og Goa var dermed slut, inden det egentlig rigtig begyndte. Sydindien er super lækkert, og man kan bruge masser af tid der. Tid er desværre bare ikke noget vi har så meget af - eller, jo, det har vi jo, men der er også mange ting som vi gerne vil se.
- comments