Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle dage i Lima gik turen igen nordpå til et bjergområde ved navn Cordillera Blanca. Byen vi slog os ned i Huaraz og viste sig at være en fantastisk grim og beskidt by. Vi havde dog fået et tip om et godt hostel, Hostal Tambo, fra vores tidligere hostel i Lima. Hostelet lå i et lidt tvivlsomt område, men viste sig at være okay og samtidigt at være det billigste hostel vi hidtil har boet på. 20 kr var det herlige sum vi måtte hoste op med for en overnatning.
Vi havde planer om at tage på den anbefalede 4-dages Santa Cruz trekkingtur. Vi kunne dog ikke bestille turen til dagen efter, så vi endte med at bruge en dag på lidt mountainbiking, inden vi kom på trek. Mountainbikingen blev til en tur med instruktør og pickup-truck til at køre os op af bjerget. Cyklerne og udstyret viste sig at være i ret god stand, så det tegnede godt. Vi blev kørt op i en højde af omkring 3800 m.
Opvarmningen bestod nu af at snige os de sidste 300 højde meter til tops. Herefter påbegyndte noget mega nice downhill off-trail ned af et ujævnt græs område fyldt med sten og små naturlige vandkanaler. Efterfølgende kørte vi noget cross-country på en lille bjergsti et par timer, inden vi tog turen hjemad mod Huaraz- en halv times nedkørsel af en snoet grusvej. Der er lidt delte meninger om, hvor hurtigt, vi tror, vi kørte. Jonas mener maks. 50 km/t, hvor Sand og jeg (Toke) er overbeviste om mindst 60 km/t, ja måske endda oppe omkring de 100
Vi opnåede dog enighed om, at det var en fed tur!
- comments