Profile
Blog
Photos
Videos
Den 6. oktober ankom vi til Arequipa, som viste sig at være en af de flotteste byer, vi havde været i i Peru. Det skulle også vise sig at være byen, hvor vi formåede at lave absolut intet i 4 dage. Toke blev syg og brugte det meste af tiden på at ligge vandret. Blandt højdepunkterne kan vi nævne en rullekebab fra El Turko, senge der næsten var lange nok og et par byture for Sand og Jonas.
Desuden nåede vi på de 4 dage at klippe Jonas udelukkende ved brug af en neglesaks og en trimmer. Frisøren (Toke) var meget stolt af resultatet.
Efter Arequipa stod Cuzco på planen. At køre med tyskeren, Steffen, gav dog lidt mere frihed, så på vejen dertil, stoppede vi lige ind forbi Colca Canyon for at kigge på store fugle. Vi tror, vi var heldige med dagen, for af og til havde vi 6 store kondorer til at svæve omkring os. På et tidspunkt landede en af dem på en sten kun 5 meter fra os, hvor vi så kunne sidde og iagttage den. Vi var også heldige, at kondorerne kom svævende forbi os i en afstand af kun 2 meter. Et imponerende syn!
- comments