Profile
Blog
Photos
Videos
I Cuenca bestillte vi en natbus til byen Piura. Grænseovergangen til Peru betød dog en lille afbrydelse på et par timer, idet grænsemyndighedernes computere midlertidigt var gået ned. Bortset fra ventetiden kom vi dog nemt ind i Peru. Fra Piura tog vi en bus til Trujillo, hvor vi valgte at slå os ned på et hostel i en lille strandby lidt uden for Trujillo, kaldet Huanchaco.
På busturen fra Cuenca til Trujillo mødte vi schweizeren Roland, som vi også boede sammen med i Huanchaco. Sammen med Roland, brugte vi et par dage på at opleve nogle ruiner fra henholdsvis Chimu- og Moche-kulturen. Den første dag brugte vi på at opleve byen, Chan Chan, som er en ruin af en i sin tid kæmpe by bygget i ler. Mange steder er bygningerne imponerende velbevarede. En af de mest velbevarede ruiner er lavet til et slags museum, som består dels af det mest velbevarede bebyggelse og dels af rekonstruktioner. Det lyder måske en smule kedeligt, men det var faktisk ret interessant.
Den næste dag besøgte en af 2 pyramider, som Moche-kulturen brugte som templer. Igen en virkelig spændende oplevelse. Denne gang havde vi endda en guide med, hvilket lige forøgede indlevelsen i, hvad der havde foregået der for omkring 1500 år siden. Kulturen havde blandt andet for vane at ofre mennesker til guderne i ny og næ. Søde folk!
Alt i alt nogle hyggelige dage i det kulturelle hjørne og med tilhørende afslappende aftener. En aften fik vi også introduceret Roland for noget dansk mad bestående af frikadeller, en kogt brocolli og så selvfølgelig kartofler med tyk, tyk persillesovs. Fy fårn, det var godt!!
- comments