Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Så er det vidst tid til en ny opdatering. Beklager, vi har haft lidt bøvl med nettet de sidste par dage, så nu opsummerer vi!
Efter vores Cape-tour mandag, følte vi trang til at være kulturelle. Derfor stod tirsdagen på udflugt til Robben Island, som er en lille ø, der ligger et lille stykke ude for Cape Towns havn. På Robben Island ligger det fængsel, som Nelson Mandela sad fanget i, i 18 år! Efter en lille sejltur på ca. 30 minutter, ankom vi til øen, hvor en bus holdt og ventede på os. Vi fik hermed en guidet rundtur på øen- det var virkelig spændende. Vi fandt ud af at der stadig bor mennesker der, blandt andet gamle fanger og vagter, som i dag har tilgivet hinanden. Vi blev sat af bussen uden for fængslets hovedindgang, hvor der stod en tidligere fange og tog i mod os. Han viste os herefter rundt på fængslet og fortalte meget om hvordan det var og forholdene i fængslet. Til sidst fik vi lov at se Nelson Mandelas tidligere celle.
Senere samme aften, gik vi på stranden for at se solnedgangen. Her hyggede vi os med øl, peanuts, vindruer og musik.
Onsdag var ren afslapning. Vi sov længe, blev solskoldet på stranden (som jo hører sig til) og om aftenen gik vi ud! Vi hyggede os med nogle af vores værelseskammerater på en lille lokal bar. Vi fik serveret Cotempa (Vi aner ikke hvordan det staves) men det er rødvin blandet med kold Coca Cola og isterninger. Det smagte egentlig OK, men det var lidt specielt. Især en sydafrikansk mand, gjorde vores farvel-fest speciel. Han synes det var ærgeligt at vi skulle videre, så han havde købt en afskedsgave i form at en nøglering til os hver. det var meget sødt af ham! Han havde tilmed købt en kage, som vi skulle spise inden vi gik i seng. Sød fyr.
Så kom dagen hvor vi skulle videre. Vi stod virkelig tidligt op, og måtte med bussen allerede kl 6. Vi tog med bussen til Mossel Bay - en lille køretur på 4-5 timer. Vi tjekkede ind på et hyggeligt hostel, hvor vi var så heldige at have et 6-personersværelse for os selv. Vi gik en tur rundt i byen, og synes det var fedt at være kommet til en by, hvor man kunne gå rundt, i stedet for at være tvunget til at tage bussen. Om aftenen spiste vi Michaels feltrationer. Det var trods alt rart med lidt afveksling fra ristet brød med ost. Vi sender en god tanke til Michael.
Om fredagen var der ellers lagt på til en temmelig vild dag. Trine skulle skydive!! (Springe i faldskærm fra 10000 fods højde) Men grundet for voldsom vind og for mange skyer, blev det hele aflyst - øv! Vi havde ikke lagt nogen "plan b", så var tomme for idéer om, hvad vi så skulle lave. Med lidt hjælp fra turistkontoret, endte vi med at gå på museum og lærte lidt om, hvordan Mossel Bay blev opdaget en Portugal. Om eftermiddagen gik vi en LANG tur langs vandet.
I dag (lørdag) stod vi op med et håb om, at vejret var godt nok til skydiving, men nej! Øv igen, men denne gang havde vi lagt en "plan b". Vi tog en tur på stranden, og nød solen, inden vi skulle afsted med bussen videre med Oudtshorn. Vi blev hentet ca halv 2, og ankom hertil kl 4. Vi mødte nogle flinke mennesker i bussen fra henholdsvis Schweiz og Sverige, som vi både skal bo på værelse med og på cykeltur med i morgen. Nu sidder vi, efter at have spist en lækker (og virkelig billig = 3 kr.) omgang Knorrs tomatsuppe med nudler, foran bålet og nyder en kold øl/cider.
Livet er fedt og hvor har vi det skønt! - og puha, sikke et lagt indlæg.
- comments
Mor/Dorte Dejligt at høre fra jer igen, og jeg må da tilstå jeg ikke er helt vildt ked af, at I ikke kom ud at skydive.
Farmor Elsa Farmor/Elsa. Jeg kan kun helt tilslutte mig Dortes udsagn om at I ikke kom til at skydive. Spændende at høre om jeres færden. Fortsat held og lykke. Knus til jer.
Tina Skønt at høre om jeres oplevelser, og jeg kan næsten fornemme, hvor meget I hygger jer, blot ved at læse jeres indlæg.... keep op the good work :-)
Rikke/Løsning Gid jeg var med! Hvor er det fedt at høre om Jeres rejse! Vi savner Jer i DK, men det hjælper på det, når man kan læse hvor skønt I har det! Nyd det lidt ekstra for mig! Kæmpe knus!