Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag var flyttedag - vi stod tidligt op og tog bussen mod Coffee Bay, hvor vi ankom omkring kl. 18. På vejen derud kune man tydeligt se, at nu var vi kommet rigtigt ud "på landet". En stor del af trafikken her var at holde tilbage for de utallige geder, får, køer og æsler, der krydsede vejen. I vejkanten gik der afrikanske kvinder med varer på hovedet og ud over hele det, i øvrigt virkeligt flotte og kupperede landskab, lå der runde hytter med stråtag, hvor man kunne se mænd og kvinder gå og hakke i deres marker. Det var super fedt at opleve denne del af Afrika også. Da vi ankom til vore hostel, kunne vi for alvor se at det var et anderledes sted - men bestemt på en positiv måde. Vi skulle sove i store runde lerhytter og hele stedet var sådan meget "i-en-skov-for-foden-af-et-bjerg" agtigt. Stemningen var god, der var fest i luften. Vi fik os et slag pool med et ældre fransk par, og gik ellers bare tidligt i seng.
Mandag sov vi længe - vi fik os en stor lækker morgenmad og ville så ellers ud og undersøge området på egen hånd. Som sagt var området meget anderledes og kuperet end det vi ellers har set, så det endte med en, nærmest klatretur, langs vandet til vi endte på en lille lækker strand. Da vi kom tilbage til hostelet, var det blevet tid til Trines surfing-lektion. Det var virkelig svært og hårdt, men også virkelig sjovt.
Aftenen stod igen på pool, dog med to afrikanske mænd denne gang. Dem havde vi det ganske sjovt med. Vi snakkede en del med dem om de store forskelle der er på vores samfund og deres. Det er gået op for os hvor forkælede vi er i Danmark.
Tirsdag kom endnu en rejsedag. Denne gang vendte vi snuden mod Durban. Turen hertil var RIGTIG lang. Vi tog afsted kl 11 om formiddagen og ankom først kl 11 om aftenen. Trine har mistet sik kamera på turen hertil, men ingen af os ved hvornår på dagen. Det er rigtig træls, men heldigvis har vi jo Marias indtil Trine finder ud af, hvad hun skal stille op.
I dag, onsdag, har vi været ude og besøge en Zulu-landsby. Det var meget interessant og anderledes. Vi havde en pige på 18, fra landsbyen, til at vise os rundt, men hun var ikke så god til engelsk, så vi havde til tider lidt svært ved at forstå hvad hun sagde. Vi fik da et lille indblik i, hvordan de bor og lever. Vi fik serveret en traditionel Zulu-ret og fik lov til at danse med på en Zulu-dans. Det var ikke særlig kønt, men meget sjovt.
Vi sidder nu i skyggen ved poolen og nyder vores nye yndlingsøl (til 7 kroner).
I morgen skal vi med bussen videre.
- comments
Moster Grethe og die anderen Igen en herlig beretning fra "Langbortistan" hvor er det fedt at læse om alle jeres oplevelser og alle de forskelligheder I møder. Her tæller vi alvorligt ned til ferie i skibukser, skijakker med ski huer og skihandsker - vi glæder os rigtig meget, men okey en lille standtur i bikini lyser saftsuseme også godt !!!!! Knus
jørrn larsen Det var dejligt at læse om jeres oplevelser, og se alle jeres billeder, vi glæder os allerede til at høre fra jer igen. Kan i nu passe godt på jer selv ,og hinanden knus herfra mormor og morfar