Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag (16. feb) skulle vi flytte, men først om eftermiddagen, så om formiddagen tog vi ud for at sejle i kajak og se delfiner. Der var dog ikke nogle delfiner at se, så vi måtte nøjes med de flotte omgivelser, og ømme arme og maver (??) de efterfølgende dage. Om eftermiddagen og aftenen flyttede vi til vores hostel i Port Elizabeth.
Fredag havde vi booket en township tour rundt i Port Elizabeth (PE) - township er bydele, hvor der hovedsageligt/kun bor sorte mennesker. Vi så mange forskellige townships - både nogen, der lignede almindelige villakvarterer fra Danmark (så meget det nu kan lade sig gøre i Sydafrika), men også nogle rigtige slumkvarterer, hvor folk boede i skure. Vi besøgte også en skole, og hørte lidt om uddannelsesystemet - børnene blev MEGET glade for at se os. Det var virkelig spænende at se "bagsiden" af Afrika, men også at høre om, hvordan regeringen hele tiden prøver at hjælpe folk ud af skurene ved at bygge huse til dem.
Om eftermiddagen gik vi en tur ned af en nærliggende promenade, hvor vi blandt andet var på et meget mærkeligt museum - Bayworld. På dette museum kunne man se udstillinger om: dinosaurer, krybdyr, fisk, tøj, kameraer, barnevogne, sæler og alt muligt andet - er virkelig mærkeligt museum! Og om aftenen hang vi ud på vores hostel og spillede lidt pool.
Lørdag var vi på safari i Addo Nationalpark. Vi så en masse dyr - blandt andet løver, zebraer, strudser og elefanter - der var en kæmpe flok elefanter, der gik over vejene lige foran vores bil - det var ret fedt!
På vej hjem om aftenen fik vi en mini rundtur i et township. Her fik vi blandt andet lov til at komme ind og se de huse staten bygger til dem, der bor i skure - det var selvfølgelig meget bedre end skurene, men stadig langt langt langt under den standard vi er vandt til i Danmark. Derudover var vi inde på en lille taverne i townshippet og få en øl med vores guide - det var meget hyggeligt. Om aftenen spillede vi igen pool - måske bliver vi gode til det på et tidspunkt?
- comments