Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag kom dagen endelig, hvor vi skulle ud og ride på strudser. Dagen startede med, at vi blev kørt ud til nogle drypstenshuler, der hedder Cango Caves, hvor vi fik en lille rundtur - det var ganske flot.
Herefter blev vi kørt til strudsefarmen, hvor vi fik en rundvisning. Vi så forskellige strudser, fik lov til at håndfodre en struds, mændene fik kys (AV!) og kvinderne fik nakkemassage. Så oprendt det endelig - vi skulle ud og ride på de kære fugle - det var mega cool og sjovt, omend en smule skræmmende. Det var rart, at der var to mænd i blåt tøj til at gribe os, når vi røg af.
Efter turen på strudsefarmen cyklede vi hjem af en bagvej. Her fik vi set en anden side af Afrika, hvor familierne boede i små huse/skure uden el og vand - det var rart at få den vinkel på landet også, og så var det nogle helt fantastiske omgivelser vi cyklede igennem!
Om aftenen fik vi sydafrikansk braai med strudsekebab og strudsepølser - lækkert lækkert, og om aftenen fik vi nogle (kæmpe og billige) øl og noget rødvin sammen med nogle vi havde mødt tidligere og egentlig havde tilbragt hele dagen sammen med - rigtig hyggeligt.
Mandag var flyttedag - vi brugte hele dagen på at flytte - inklusiv 2 ½ times ventetid på en McDonalds. Man skulle ellers tro at det ikke var det værste sted at være strandet med tømmermænd (selvfølgelig kun Trine!), men det viste sig overraskende nok at der var en grænse for hvor meget vi kunne spise! Vi ankom til Plettenberg Bay om aftenen - en hyggelig mellem-størrelse by ved stranden, og vi endte med igen at få et helt dorm for os selv (indtil i dag) - luksus :)
Tirsdag gik vores planer lidt i vasken fordi vi ikke kunne finde den kano vi havde lejet, så vi endte med at bruge dagen på stranden på at opbygge en flot tomatrød farve i Trines ansigt - sådan Trine! Om aftenen spiste vi valentinesmiddag med lækker pastasalat og kylling og (virkelig dårlig) rødvin - meget romantisk!
I dag har Trine.............. SPRUNGET BUNGY JUMP!! SEJT! Det var en mega fed oplevelse! Selvom vi begge var lidt skræmte da vi skulle gå ud på den bro hun skulle springe fra - der kunne man se ned igennem - vi var meget højt oppe - 216 m. (verdens højeste bungy jump) Vi skal nok ligge nogle billeder op af det, når vi lige får det til at virke.
Her til aften har vi igen fået lækker braai mad som vi selv har lavet - en lækker krydret sydafrikansk pølse. Generelt har vi fået god mad de sidste par dage - skønt!
- comments
Mor/Dorte Stor respekt til Trine, at du virkelig turde springe, sejt gået. Hvad er braai mad helt præcist, er det noget brød eller? Jeg glæder mig til at se billeder :)
Moster Grethe & co. For viiildt !!!!! Det glæder vi os til at se og høre mere om - 216 m er jo trods alt en del når det er i frit fald :-() Det lyder til at I nyder livet - og hvor er det skønt. Knus
Trine Braai er det afrikanske ord for BBQ altså mad, der er grillet over åben ild :-)
Mor/Dorte Tak for det, så blev jeg så klog, hvornår kommer der billeder af dit bungy jump, vi venter i spænding :)
Trine Der er billeder nu. I albummet fra Plettenberg Bay :-)
Astrid Sådan, min pige!!!