Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har været store dyre-dag! Vi har set både strudser, antiloper, bavianer, sæler, pingviner, firben og der var da vidst også en enkelt flue eller to da vi var ude at gå!
Vi har i dag været med en bustur rundt på capen eller spidsen eller hvad i vil kalde det. Det var her vi så alle de mange dyr. Vi gjorde et stop på en havn, hvor vi klappede en sæl, på en strand, hvor vi kunne se pingviner, og så kørte vi ned til en del af Tabel Mountain national park helt nede på spidsen, som er indhegnet. Der var her vi så både strudser, antiloper, bavianer og firben. Og nåh ja fluerne - de var lidt over det hele ;)
Nede på spidsen gik vi op til et fyrtårn, hvor der var en helt fantastisk udsigt til Cape Point, som er det punkt, hvor mange tror Det Indiske Ocean og Atlanterhavet mødes, men vi fandt ud af at det er et langt stykke længere mod øst der rent faktisk er det sydligste punkt. Vi gik fra fyrtårnet til kap det gode håb, så vi har også været voldsomt aktive i dag. Men det var en smuk tur - en helt fantastisk udsigt.
Her hjemme på hostlet har vi for første gang lavet sådan rigtigt mad på vores hostel - eller det vil sige vi har kogt pasta og varmet pasta sauce.
I går var vi på stranden - det var rigtig lækkert, men vandet var virkelig koldt - ca 12 grader fandt vi senere ud af, så vi var ikke ude at bade.
Senere på dagen tog vi op til et andet bjerg i Cape Town, der hedder Lion's Head og hikede op af det. Vi havde fået af vide af nogle danskere at det var ret nemt, men det var det i hvert fald ikke - det var MEGET stejlt det sidste stykke, hvor vi kom ud i noget regulær klippe-klatring! Herfra så vi solnedgangen, hvilket var virkelig virkelig smukt, og på vej ned fik vi også set Cape Town mens det var mørkt med alle gadelygterne.
Alt i alt to rigtig gode dage dog kan vi godt mærke at vi har gået rigtig meget de sidste tre dage - vi har lidt ømme lår-muskler!
- comments
Line Rohr Fedt fedt fedt, Ej hvor lyder det bare super godt !
Astrid Åh, hvor lyder det bare fantastisk.
mathias jeg er på ingen måde misundelig på jer. for jeg kan se frem til at jeg skal ud i det dejlige kolde danske vinter vejr og sove i morgen så det bliver rigtig lækkert så vi snakker en 18-19 timer i -9 grader lækkert :D men det er super dejligt at høre i hygger jer :D
Farmor Elsa Det ser fantastisk ud - også som om I bader. Her har vi sne og - 15 gr. I er helt utrolig aktive, godt at opleve noget.
Mor/Dorte Det lyder fantastisk, godt der ikke var edderkopper, eller det kan være du kommer hjem og er kureret Maria. I lyder godt nok aktive, keep up the good spirit.
Far/Peter Er det ikke snart på tide i bliver lidt kulturelle? I skriver ikke meget om museumsbesøg og lignende. Er det ikke ved at bliver trivielt bare at træske rundt og lave ingen ting? Spøj til side - det lyder bare så skønt. Tænk var et par timer i Føtex/Brugsen kan "veksles" til.
Far Steffen Dejligt tøser. Hvor tæt på kommer de "vilde" dyr?. Jeg mener, I får altså skældud hvis I kommer hjem og er blevet spist af en bavian eller lign. ;-)
calle hej lyder rigtig spændende ...hvad er dit skype navn egentligt....Trine...?