Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag tog vi vores sidste tur med baz-bussen, som er den bus vi har kørt med hele vejen fra Cape Town. Vi ankom til vores hostel i Jo-burg (som det hedder hernede) først på aftenen. Stedet var rigtig hyggeligt om end en smule tomt. Der hang et dansk flag i fællesområdet - sådan der! Nettet var nede pga. lyn (det er derfor der er gået så lang tid siden vores sidste indlæg), så vi gik på McD i stedet - det var en 30 minutters gåtur hver vej, så vi følte os kun lidt klamme.
Søndag sov vi så længe vi kunne og stod op og fik en lækker gratis/inkluderet morgenmad. Bagefter gik vi ca. 40 minutter ned til et gigantisk storcenter, hvor vi gik lidt amok. Trine købte sig et nyt kamera, så hun var klar til at tage en million billeder i Krüger, og Maria købte en kjole, bluse, shorts, pung, cardigan, et par solbriller, øreringe og nogle sokker. Vi er begge rigtigt glade for lidt ekstra at pakke i rygsækken selvom vi begge føler alle vores ting fylder mere og mere for hver gang vi pakker, og det gør vi mange gange!! Vi tog en taxa tilbage på hostlet og hang lidt ud og spillede lidt kort ved poolen - lækkert. Om aftenen sad vi ude på hostlets terrasse og spillede lidt kort igen mens vi nød udsigten over en del af byen.
- comments