Liv og jeg havde planglagt at mødes ved Aprebo Junction for at tage en metro mass bus til Tamale kl. 13.30. Jeg tog allerede fri fra arbejde og begav mig hjem for at hente min backpack, da jeg skulle tilbringe en hel uge nordpå med nogle af mine kollegaer og arbejde. Jeg ringede til Liv halv 12 og sagde at jeg var klar til at tage en taxa til stedet, og hun fortalte mig at hun lige var kommet og ledte efter bussen og ville købe billetter til os. Jeg gik ned til kontoret, da Yaw havde lovet mig at skaffe mig en taxa. Det tog så 15 min for ham at skaffe mig den, og da jeg endelig var på vej dertil ringer liv til mig og siger at den sidste bus til Tamale den dag kører om en halv time. Min tur tager lidt mere og måtte forklare chaufføren min situation, hvilket var svært da hans engelsk var lig nul, men fik ham da til at sætte farten op. Liv snakkede med for sin syge moster til buschaufføren, fik lov til at købe billetter til os begge og de lovede at vente på mig. Hun blev ved med at ringe til mig fordi bussen var fyldt og hun havde svært ved at få dem til at vente, og i sidste ende endte det med at jeg meget stresset hoppede ud af taxaen i en kø vi var fanget i, løb hen til et skilt hvor en ghaneser ventede på mig, sammen løb vi hen til bussen og kom med den i sidste øjeblik - alt sammen med min store packpack på. Så meget svedende og med hjertet i halsen nåede jeg med nød og næppe bussen og vi kunne ånde lettet op. Liv havde været en darling og købt ris, kylling og cola og vi begav os af sted i en meget gammel bus uden aircondition. Vi sad helt bagerst og alle vinduer i bussen var åbne, men det var stadig en frygtelig varm tur, og jeg svedte i forvejen som et svin, fordi jeg havde skyndt mig sådan. Turen varede 7 timer og dem brugte vi yderst fornuftigt mente vi selv, nemlig at lære Mulan - I'll make a man out of you på dansk - udenad J Vi ankom til Tamale og spurgte en taxachauffør om vej til et billigt guesthouse. Det kendte han, og af sted det gik. Meeeen, vi havde aftalt med ham at finde et til omkring 15-20 cedis pr. nat og han fandt et til 35. og krævede lige pludselig samme sum penge for at tage os hen til det. Igen igen blev Liv og jeg lidt trætte af taxachauffører der prøver at snyde os, så Liv fandt det nummer hendes værtsfar havde givet hende til en kontaktperson her i Tamale. Han sagde han lige ville spise færdig og så være hos os og tage os til et billigt guesthouse. Vi ventede kun 1 time og var vældig imponereret over hans hurtighed. Dog ankom han på motorcykel og vi spurgte om det nu også var muligt at have os alle tre på den incl vores oppakning som for mit vedkommende var min store backpack. Ingen problem og jeg sad bare bagerst og af sted det gik. Han tog os til et fint guesthouse der kun kostede de 20 og da vi havde smidt al bagagen på værelset tog han os hen til en lækker restaurant, hvor man kunne få international mad og vi nød en pizza og varm applepie med is til dessert. Vi mødte 3 hollændere på restauranten og jeg udvekslede nummer med 1 af dem, da hun skulle til Kumasi en uge efter og jeg sagde jeg godt ville vise hende rundt. Efter maden blev vi kørt hjem igen og så var det på hovedet i seng.

Dagen efter blev vi hentet af Ossman igen, som han nu hed, og han bragte os til busstationen hvorfra vi skulle tage bussen til Mole. Vi fik købt billetten halv 1, da bussen skulle køre kl. 1. men det kan man nu engang ikke altid regne med. Vi købte os endnu engang ris og kylling til morgenmad og faldt i snak med to æstrigere og tre medicinstuderende danskere, som alle også skulle til Mole. Så tiden gik ret nemt og bussen afgik først kl. halv 4. Den bustur er nok den værste jeg nogensinde har været på. Den tog lidt over 4 timer og det var på en grusvej der er 100 gange mere humplet end i DK. Liv og jeg sad igen nede bagi og bussens dør kunne ikke lukke dernede så vi sad i en permanent rødbrun støvsky og lignede negere. Midt på turen stoppede vi op og skulle skifte bus, da vores bus ikke var i stykker, mens den anden var en smule i stykker som de sagde. Og fordi vi åbenbart ikke skulle så langt igen (et par timer) og de andre havde lang vej igen, fik vi bussen med et par mangler. Dog kunne døren lukkes, så vi var yderst tilfredse! Vi kom atter engang af sted igen og vi havde sørget for et toiletbesøg (et hul i jorden) og provianter i form af kiks og sodavand, så vi var genopstået med en smule fornyet energi. Næste stop var ved byen Larabanga fra Mole, og her skulle alle af, de er i dette område muslimer, og bede. Vi frygtede vi skulle vente en time eller mere på dem (fortalte en af danskerne, som havde været der før, at hun havde været ude for), men vi kørte heldigvis videre efter et kort stop på 20 min. Vi ankom til Mole ved 20.30 tiden og fik os indlogeret på et 6 mands dorm og bestilt aftensmad. Og frodi de er så langsomme her til at lave mad, fik vi os et bad i mellemtiden. Liv og jeg mente vi sagtens kunne dele en potion, da vi ikke var ret sultne og bestilte macaroni og cheese, da vi mente at det ikke var til at f***e op. Det smagte også helt fint, meeen, macaroni var det nu ikke, men minutnudler med en fløde/ostesovs og champignoner. Men mætte blev vi og vi fortrak os til dormet, som vi delte med de to østrigere vi havde mødt før, to tyskere og en tysker som ville rejse næste morgen kl. 4. Liv og jeg havde planlagt at vi ville rejse dagen efter, efter safarituren, men den barske realitet gik op for os, at den eneste mulighed for at komme derfra var med bussen kl. 4 om morgenen, medmindre man ville betale 50 cedis for 5 km taxatur til nærmeste bus. Og safarituren var kl. 7 om morgenen. Ergo var vi tvunget til to overnatninger, men sådan var det jo. Jeg ville lige børste tænder inden vi skulle sove, og da jeg gik ud stod jeg så og børstede tænder 5 meter fra en antilope, som bestemt ikke havde tænkt sig at tage sig af min tilstedeværelse. Det var lidt en fed oplevelse.

Dagen efter var vi klar kvart i 7 og fik kort introduktion. Vi valgte gåturen, da jeepen selvfølgelig ville skræmme alle dyrene væk. Og for i øvrigt var de allerede booket af en helveds masse amerikanske missionære som bestemt ikke var hverken klædt på til en gåtur eller i vægtklassen hvor de ville formå det. og af sted det gik. Inden længe havde vi mødt de første mange vildsvin, som rendte rundt et par meter omkring os og gryntede veltilpas med deres unger. Naturen var absolut smuk og vi det er svært at beskrive hvad vi så. Vi så små aber, bavianer, antiloper, water bucks, vildsvin og fulgte elefanternes store fodspor. Dog var elefanterne ikke endnu kommet til vandhullerne på slutningen af turen, hvor vi fik fortalt de altid kom i løbet af morgenen eller formiddagen, så nu vilel vi gå tilbage og få morgenmad og så ville guiden komme og hente os, når elefanterne var der og tage os ned til dem. Oppe i restauranten kunne vi rigtig se hvordan det hele så ud i dagslys og sad og spiste lækker morgenmad med udsigt ud over poolen og lige bagved en kæmpe savanne med de to store vandhuller vi lige kom fra. Midt undermorgenmaden kom elefanterne gående henover savannen, vi fik skudt en masse billeder, slugt morgenmaden i en ruf og så var det eller derned i en vis fart. Vi stod 10 m. fra dem nede ved et af vandhullerne hvor alle på nær en elefant badede. Alfahannen ventede ved bredden til vi alle var gået, før han ville indtage hans pool :p det var vildt og ret surrealistisk at kunne være så tæt på vilde elefanter, men de er selvfølgelig vant til turisterne. Jeg stod ved breden af søen og Liv tog billeder, da vores guide kom og sagde vi nok skulle passe lidt på, for der var altså krokodiller i det vand. Hehe.. hov J Efter elefanterne hoppede vi i bikinien og lå ved poolen sammen med de tre danske piger vi havde mødt. Var ret bare at kunne snakke og pjatte på dansk. Efter et par timer i den bagende sol fortrak de tre piger og jeg mig til skyggen i restauranten og nød en sodavand. Pludselig kom to store bavianer rendende ved poolen og forsøgte at stjæle alt mad. De rendte henover en af de østrigske piger og Liv stormede efter dem for at få taget billeder, ligeglad med om hun kunne være i fare. Tossede pige. De andre gæster var nødt til at kaste stole efter dem, for at redde deres drikkevarer og mad og tjenerne kastede sten efter dem i en slynge. Men de blev ved hele eftermiddagen og hoppede også rundt inde i restauranten. Ret underholdende, men er nu glad for jeg var på nogenlunde sikker afstand, for de er ligeså store som 6-7 årige børn og ret aggressive. Liv faldt i snak med endnu en dansk pige, som var af sted med to fyre fra Austrailien og Tyskland og de mente de skulle på kanotur, og jeg skulle med. De snakekd eom de havde hørt naturen skulle være fantastisk og det skulle være noget af et eventyr. Det kan jeg også love jer for det var. Tuk Tuk turen var såmænd fed og der var masser af smuk natur hen til kanoen. Meeen her slutter det så. Tre guider skulle med, den ene lugtede værre end den anden. Vi blev stuvet 8 mand ned i en normal størrelse kano som var alt andet end tæt. To sad i hver ende og padlede og den sidste endte med at sidde i midten og skovle de 15 cm vand ud af kanoen der hele tiden var med en kokosskal. kanoen viæppede helt vildt og der røg vand ind alle steder, der var sindssyg mange fluer der bed en og det gjorde mega ondt, blå og grønne edderkopper, der bestemt ikke var i mor størrelse kravlede overalt på kanoen, der var krokodiller i vandet og vi havde ikke engang en bambuspind - fordi guiderne forsikrede os om de ikke var så aggressive og fremme om dagen. Var hyle morsomt at snakke og grine om bagefter, men selve turen var nu ikke just en dans på roser - og naturen.. tjaaah, ikke noget at råbe hurra for. Jo vi så da 4 fugle. Hehe J Men så var det prøvet. Vi kom tilbage, fik noget mad, gik i bad og så en film sammen på min bærbare. Havde to dage før købt 16 film for 6 kr. 8D. og så gik vi på hovedet i seng, for vi skulle op kl. 3 om natten.

Op og af sted i en halvtom bus, så Liv og jeg indtog bagsædet og lagde os til rette og sov. Den fred varede halvanden time og så kom der eller råbende og skrigende ghanesere på. Liv og jeg kiggede på hinanden med samme tanke: "Lad og skyde de skide ghanesere"! Vi er omtrent lige morgensure og råbende og skrigende ghanesere før fanden får sko på - det er bare ikke en god kombination! Jeg endte med at tage musik i ørene og et håndklæde over hovedet får at undgå det så meget som muligt, og stille faldt jeg da i søvn igen. Liv gjorde vidst ca. det samme og halv 9 var vi tilbage i Tamale. Vi ringede til Ossman og fik omeletbrød og Milo mens vi ventede på ham. Han tog mig med til samme guesthous, da jeg skulle have en overnatning mere og vente på 3 af mine kollegaer. Liv ventede inde ved markedet og vi tog derefter sammen til et kulturmarked, hvor der var masser af læder varer. Jeg bestilte et par afrodite sandaler og de blev okay. Så tog vi Liv til stationen og sagde endeligt farvel til hende, da jeg ikke kommer til at se hende før hendes tur tilbage til DK begynder L Jeg blev fragtet tilbage til guesthouse't, tog et bad, bestilte noget mad, læste i min guidebog og belsuttede mig for at tage tal Paga - en by hvr der er et krokodillereservat hvor man kan få taget billeder med krokodiller. Og så sov jeg!

Dagen efter hentede den herlige Ossman mig igen, og fragtede mig til bussen mod Bolga, hvorfra jeg skulle tage en taxa til Paga. Han ville passe på min store backpack indtil jeg var tilbage, og efter en lille times ventetid på bussen kom jeg med. Lidt underligt at sidde helt alene i bussen, men de tre timer det tog gik fint nok, og jeg faldt bare i søvn og sov trygt til jeg var fremme. Hoppede i taxaen, som indvilgede i at vente på mig og så fragte mig tilbage. Krokodillereservatet var noget mindre ned jeg havde regnet med, men købte en kylling for 6 kr. og vi begav os ned til søgen hvor de slyngede den stakkels kylling i vejret for at tiltrække krokodillerne. Havde godt nok ondt af den, men nu var der ikke rigtig nogen vej tilbage. En kæmpe han kom frem på omkring de 4 m, kravlede op på bredden lige ved siden af os, og lagde sig til rette som havde han aldrig lavet andet. Fik taget en masse billeder med ham, men kunne dog ikke sidde p ham, da han havde været i en slåskamp og havde nogle skader. Men han var godt nok stor. Så gik vi tilbage mod bilen, men en gammel gut med en sjov hat stoppede os, og han havde et lille museum hvor man kunne se en gammel afrikansk landsby og han fortalte om hvordan de levede, undgik at blive taget til fange som slaver, hvordan en fødsel efter efterfesten gik til osv. Var rigtig sjovt og lærerigt J derefter fortalte min chauffør at vi var 500m fra grænsen til Burkina Faso, så der tog han mig til og jeg fik lov af de mange militærmænd at krydse grænsen og tage billeder J så nu har jeg også været der! Så gik turen tilbage til Bolga, hvor jeg skulle vente på bussen til Tamale. Men mødt én candisk kvinde, som fortalte mig at det var hurtigere at tage en tro tro, hun viste mig derhen og i løbet af nul komma fem var jeg af sted. Ossman hentede mig ved endestationen og tog mig til hans hus for at hente backpack'en og jeg mødte 7 af hans koner, som gerne ville vide om jeg var en ny kone. Hehe... Åbenbart var en chief og de må have 21 koner. Hvor mange han havde, vidste disse piger ikke, som var på min alder. Det var noget af en overraskelse og ret mærkeligt og sjovt at opleve. Han hjalp mig hen til det guesthouse hvor jeg skulle mødes med mine kollegaer dagen efter og efter lidt mad og et bad faldt jeg i søvn.