Profile
Blog
Photos
Videos
Første morgen i Hong Kong.
Efter en nat med en meget larmende aircondition (men uundværlig) stod jeg op sammen med familien. Cherry havde bestemt at jeg skulle prøve en rigtig kinesisk morgenmad, så vi tog sammen med hendes mor (Peggy) til en kæmpe kinesisk restaurant. Stedet var meget velbesøgt, og som altid måtte vi sidde pænt på stolene opstillet i lige rækker og vente på et bord.
Morgenmaden var overvældende! Samme system som ved aftensmåltider, så bliver der bestilt et antal retter og der er dermed en lille del af mange, mange retter til hver. Jeg blev endnu engang overvældet over hvor meget kinesere spiser! Især i forhold til hvor små og tynde de er (især i familien Kwan)! Jeg smagte det hele, men måtte dog opgive at spise et blævrende kødstykke (som vist var noget i nærheden af en fisks mave).
Efter flere timer med hygge og mad på restauranten tog jeg med Cherry til Tower Hall i det område hun bor. Her skulle hun optræde med en af sine dansegrupper i en event i forbindelse med 15 år jubilæum for Hong Kongs tilbagegivelse til Kina (noget som en del unge kinesere i Hong Kong egentlig ikke er så glade for - de vil hellere være en del af vesten!).
I ventetiden mellem generalprøve og show tog jeg ud til et museum lige i nærheden. Sam Tung Uk-museet. Det var en genetableret Hakka landsby (Hakka er en kinesisk stamme). Museet var lille og hyggeligt, og gav en god indsigt i deres historie.
Herefter tog jeg tilbage og så et tre timer langt show med alle former for kinesisk, trafitionel, koreansk dans inkl dans med diverse redskaber. Utroligt spændende, især fordi jeg samtidig fik så mange informationer omkring de forskellige stilarter. Glæder mig til selv at kaste mig over den kinesiske dans:-)
Aftenen blev brugt med planlægning af dagene, og læsning om Hong Kong. I morgen vil jeg tage (tilbage) til Kowloon!
- comments