Man kan jo ikke komme hjem fra en Kinarejse uden at have været på Den Kinesiske Mur! Det var for mig en selvfølge at skulle ud på muren, men med 6000 km mur at vælge imellem, er det lige om at finde et sted at starte

Efter en del søgning på nettet, fandt jeg frem til det helt rigtige; En endags hike fra Jinshanling til Simatai ca 120 km nordøst for Beijing. Dette var lige hvad jeg kunne ønske mig mest; et ikke-turistet sted, en tur som ikke handler om at shoppe på vejen og tage et billede af muren, og en tur med det eneste formål at hike de knap 10 km fra Jinshanling til Simatai.

Jeg ankom til Beijing Downtown Backpackers Accommodation i Hutongernes kvarter. Taxaen havde sat mig af ude for området, da det er små gader med etplans huse. Her bor de "rigtige" kinesere, og jeg fik noget af en oplevelse af at gå rundt i området og opleve kvarteret vågne og gøre klar til endnu en dag.

Efter at jeg havde meldt min ankomst, sad jeg ude på fortorvet og snakkede med mine med-hikers. De fleste er fra europæiske lande, og alle backpackere på korte eller længere ture rundt i verdenen. Jeg kom hurtig i snak med gruppen, og var optimisk omkring at skulle tilbringe en hel dag med dejlige mennesker og hård vandretur.

Vores startsted var Jinshanling, ca 120 km nordøst for Beijing. Turen tog ca 2 timer, og efter en lille pause og vandpåfyldning, begav vi os op ad stejle små skovveje for at nå op til muren. Ind imellem kunne vi få et lille glimt af den gigantiske mur, men det kunne ikke forberede mig på det fantastiske syn som mødte mig, da vi nåede op til det første tårn - vores startsted. Herfra kunne man se langt ud over et fantastisk landskab med bjerge og dale, blå himmel og en mur som snor sig rundt i landskabet. - Jeg blev overvældet over dens storhed! Det er så svært at forestille sig at denne mur ialt er 6000 km lang, og at det er bygget af kinesiske mænd engang for mange, mange år siden!

Vi startede vores hike på et stykke af muren som var godt velholdt. Undervejs tog vi en masse billeder, og havde fokuset ud over landskabet. Efterhånden som vi kom fremad blev muren mere og mere ujævn og de ødelagte trapper og tårne krævede opmærksomhed for ikke at falde. Denne del af muren, rå og ikke velholdt var helt klart den største oplevelse. Ingen andre mennesker end vores lille gruppe, helt stille, kun skøn natur og tanken om at bevæge sig fremad... Ren meditation!

På muren blev vi mødt af nogle lokale kinesere som går med for at sælge vand osv. Vi fik at vide at det var vigtigt at gøre sig gode venner med dem, da de var gode at have hvis der skulle opstå problemer. Jeg var lidt imponeret over deres fysik når de gamle damer klatrede rundt på de stejle skråninger med os, og jeg blev rørt over at høre om deres liv og familie. Endnu en oplevelse som jeg sent vil glemme.

Fra Jinshanling til Simatai er der 22 tårne. Undervejs mister man helt sansen for hvor langt man er nået, så det var lidt af en overraskelse da vores guide pludselig stor foran os og sagde stop! Jeg havde slet ikke lyst til at stoppe, ikke mentalt i hvert fald. Vi sad et stykke tid på muren og ventede på de sidste skulle ankomme, hvorefter vi gik gennem en smuk skov tilbage til vores bus. Hjemturen gik hurtig, tror stort set at vi alle sov...

Tilbage i Beijing og udvilet efter en lur i bussen tog jeg hjem til Maria. Efter et hurtigt bad og rent tøj skulle de sidste timer i Beijing bruges fuldt ud - og selvfølgelig sammen med Maria. Vi fandt en restaurant og hyggede med god mad. Senere gik jeg på souvenier shopping på et lille marked, og nød stemningen af Kina når det er bedst!

I morgen går turen videre. Det er mærkeligt at tænke på at første del af rejsen allerede er færdig, men jeg kan kun glæde mig over så fantastisk det har væet at opleve Beijing. - Og at tilbringe så meget tid med min dejlige veninde på den anden side af jorden