Vågnede i toget efter en forbavsende god nats søvn. Men der gik ikke mere end et sekund før jeg panikkede! Havde en bange anelse om at klokken var meget mere end 5 (som min mobil alarm var sat til fordi jeg skulle af toget 5.35), og panikken bredte sig først rigtigt da jeg så på uret at den var 6. 25...

I en voldsom fart fandt jeg billetten frem (for at kunne pege på min ankomststation) og nærmest faldt ned fra min køje for at finde en at "snakke" med. Ude på gangen fandt jeg en ung kineser som kunne et par gloser engelsk. Jeg rystede som en sindsyg over tanken om at være på vej i en helt forkert retning langt ned i Kina, og havde vist slet ikke lyst til at høre svaret på mit eget spørgsmål. Efter at have forsøgt mig med min billettekst som hjælp, kom jeg så langt som til at forstå at han også skulle af i Guangzhou. Stadig ikke overbevist om noget som helst fandt jeg med stor anstrengelse ud af at togets endestation var Guangzhou, så to plus to blev til fire, og jeg blev enig med mig selv om at toget nok var forsinket (andet turde jeg ikke håbe).

Og det var det så... Endelig kom der en kontrollør og sagde at toget ville ankomme til guangzhou kl 8 - altså "kun" 2.5 time for sent (her blev jeg egentlig lettet over at jeg ikke på forhånd havde billet videre til Hong kong). Lidt over otte ankom vi så til Guangzhou og jeg fandt hurtigt frem til en billetluge for at få billet videre ind i Hong kong. Endnu engang et forståeligt, med ikke positivt svar "no Hongkong". Mens jeg gik gennem exit i stationsbygningen var min hjerne på hårdt arbejde, havde jeg ikke læst at der gik færge til Hong kong? Eller bus? ( selv om det sikkert ville tage en evighed).

Ude foran stationen, i stort kinesisk kaos af ventende passagerer (som altid) så jeg et skilt "information". Dette blev min redning, selvom svaret blev starten på noget af en udflugt for mig! Jeg skulle købe en togbillet til Shenzhen og derfra tage en bus til Hong kong. Ny togbillet til mig, ny bagagetjek, ny ventetid i kø og endnu 1.5 time i et tog til et sted jeg havde ingen anelse om hvor var!

Under togrejsen kom jeg i tanken om at jeg i min læsning om Hong kong vist havde set bynavnet, og ganske rigtigt "Shenzhen er en storby lige på den kinesiske side af grænsen til Hong kong. Med en vis lettelse kunne jeg slappe af på resten af turen, få en kop kaffe og grine lidt en en lille sød pige på sædet foran mig som konstant kiggede om til mig og snakkede konstant...

I Shenzhen var skiltningen endelig igen på engelsk, og store skilte med "Hong kong" og en pil gjorde det let at finde vej til hvad det end var jeg var på vej til... Jeg endte "ved grænsen". Først den kinesiske udrejsekontrol, herefter visum og paskontrol for Hong kong. Det hele tog en evighed og jeg var stadig usikker på hvad der ventede på den anden side- havde jo ikke billet videre, og Hong kong var stadig ca 30 km væk...

Oven i alle rejseudfordringerne var der også lige det problem, at jeg ikke kunne komme i kontakt med cherry. Klokken var allerede mange, og jeg vidste med sikkerhed at hun også var nervøs for hvor jeg blev af...

Ved sidste kø (visum til Hong kong) faldt jeg i snak med en engelsktalende mand fra USA. Jeg var så lettede over at møde en jeg kunne snakke med, og vi nåede at blive opdateret på hinandens grunde til at stå netop der før vi nåede frem i køen. Bernard (oprindelig italiensk), arbejder som eventmanager, og rejser rundt i hele verden for at arbejde på forskellige projekter. Han havde boet 8 år i Tokyo og boede nu i Shanghai. Nu skulle han en dag til Hong kong og hjem samme aften. Han mente at han kunne følge mig til Hong kong, jeg mente at det nok var en dum ide da jeg ikke havde nogen som helst ide om hvordan jeg selv skulle komme der. - så vi lavede en deal. Vi ville følges ad.

Det hele blev herfra a pice of cake. På den anden side af paskontrollen startede Hong kongs metro, og herfra var det bare en linje ind til byen. Da han havde et par timer før han skulle videre tog vi ind til havne promenade. Her gik vi lidt rundt og snakkede og tog billeder af den flotte udsigt hvorefter vi fandt en starbuck. Her gav han kaffe og frugt (jeg gav metrobillet fordi han ikke havde hk dollar) og jeg lånte hans kinesiske mobil hvor jeg endelig fik kontakt til en meget lettet cherry. Vi aftalte at hun kom og hentede mig ved metroen, og endelig kunne vi tage hjem til hendes lejlighed. - først gik turen dog til en telebutik hvor jeg købte et kinesisk simkort - nu kan vi endelig kontakte hinanden!

Cherrys lejlighed er lille med meget hyggelig og charmerende. Hendes familie tog varmt i mod mig og hendes mor lavede god hjemmelavet kinesisk mad. Vi fik tre fiskeretter, heriblandt en ret med blæksprutte.

Aftenen blev brugt på en lille gåtur og lidt sjov med kinesiske dansekostumer sammen med hendes lillesøster (som i øvrigt er en meget dygtig gymnast).

Når jeg tænker på hvor dumdristig jeg egentlig var, i og med jeg ikke havde booket hele min rejse, så er jeg nu lettet og lidt stolt over mine egne evner i et så fremmet land. Det har helt sikkert været 1.5 døgns rejse som jeg aldrig glemmer. - men en anden gang vil jeg nok betale det dobbelte for at tage et direkte fly!