Profile
Blog
Photos
Videos
På tog gennem Kina.
Det er mørkt udenfor og fra et ukendt sted i Kina (men fra et efterhånden meget velkendt togkupé) er der tid til at skrive lidt om en dag hvor jeg virkelig er kommet tæt på den kinesiske mentalitet og rejsekultur.
Jeg ankom til Hangzhou nan (syd-banegård) i god tid. Stedet lignede mest af alt en stor faldefærdig hal med stolerækker og de efterhånden velkendte jerngitre som holder passagerne tilbage fra sporet (først når ens tog holder på stationen bliver der åbnet og så handler det åbenbart om at skubbe sig frem). Hallen var fuld af sovende kinesere på stole og gulv. To steder råbte et par sælgere "man-tou" (dampede boller). Jeg fandt en ledig stol, aflurede på min sidemands billet af -han skulle med samme tog, og benyttede ventetiden på at se rundt og observere dette anderledes syn.
Mit første møde med "Hard seat" var noget af et chok! (kinesiske toge er ikke opdelt i 1 og 2 klasse, men i "Hard seat" og "Soft seat"). Toget havde på det tidspunkt allerede kørt om natten, og jeg kom ind i en vogn der mest af alt lignede en svinestig! Aldrig har jeg set så klam en togvogn, og der lå kinesere og sov alle steder. Heldigvis sælges der i Kina ikke billetter end der er stole til, så jeg kæmpede mig igennem gangen til min plads i den bagerste ende. På vejen kom jeg forbi et toilet uden dør, læssevis af affald, mad og dunke med grøn te overalt. Min plads var hos tre kinesere der var godt igang med at ryge og spille kort (rygning er forbudt, men selv personalet på toget gør det!). Modsat mig lå en kontrollør og sov...
Salgsvognen som kom rundt var en indkøbskurv skubbet henad gulvet. Her var der en mærkværdig blanding af legetøj, kinesisk slik og diverse andre ting smidt i en bunke... Velbekomme.
På et tidspunkt kom der en kontrollør ind i kupeen med et whiteboard. Herpå tegnede og skrev hen en masse på kinesisk og en masse tal mens han talte som en sindsyg. Jeg troede selvfølgelig først at det havde noget med togrejsen at gøre, men det viste sig at være ren underholdning -"game" var mit engelske stikord fra en medpassager.
Senere på turen fik jeg to piger og et ældre ægtepar ved min side. Vi havde meget sjovt med at ægteparret blev med med at snakke til mig og spørge, uden at jeg forstod noget som helst- hvor end jeg gerne ville! De to piger kunne ca ti ord på engelsk, så det lykkedes da at få dem til at forstå at jeg var fra Danmark. - og selvfølgelig skulle dette forenes med billeder- og håndtegn!
Fra discount tog til en nærmest futuristisk stationsbygning i Shanghai, der mest af alt mindede om en lufthavn. Jeg havde en lille time at vente i, og efter morgenens første togoplevelse var jeg mere en klar på lidt morgenmad og kaffe. Trods stationens enorme størrelse var kaffe ikke til at opdrive (noget som dog ikke længere kommer bag på mig). Så jeg måtte fylde min tedunk med grøn te og kogende vand fra de obligatoriske kogende vandhaner (til både te og nudler).
På toget fik jeg så mit sidste dansk-lignende mad, knækbrød. Herefter sov jeg tre timer og satte mig så ned i spisevognen for at skrive. Jeg sad så jeg kunne se ud i togets køkkenvogn. Det skal da have den kedo, kineserne, at selv togmad bliver lavet fra bunden på toget! Alligevel blev jeg dog glad for den bøtte instant nudler jeg havde med! I spisevognen holdt togets personale også til, og der blev røget og drikket grøn te konstant.
Senere fik jeg min aftensmad - kedelig men mættende. Købte en bakke frugt fra frugt-salgsvognen (et koncept som vi godt kunne indføres på togene i Danmark!). Drak lidt mere grøn te før jeg lagde mig i køjen kl 21. - skal jo tidlig op i morgen for toget ankommer til Guangzhou allerede 5.35.
- comments