Jeg kan vist snart føre en hvilken som helst samtale med kinesere - på kinesisk! Men at skulle forklare på hotellet at jeg skal tjekke ud i morgen tidlig kl. 5.45 og bede dem bestille en taxa var virkelig noget af en udfordring! Men ved hjælp af min togbillet, Hangzhou bykort og min lille uundværlige notesbog lykkedes det næsten... Det var dog alligevel som sendt fra himlen at der kom en anden gæst ned i receptionen som kunne hjælpe som tolk. Med denne væsentlige opgave løst, er det tid til at blogge om min helt fantastisk dag i Hangzhou.

Efter mit første møde med "Paradis på jord" og en Starbuck kaffe gik jeg mod uret rundt om Vestsøen. Jeg startede med at gå ad den lange bro ud på Hangzhou Yutang (den enestående bakke) hvor jeg bare nød stilheden, udsigten og det rolige landskab. Havde jeg haft tid, var jeg gået hele søen rundt, men jeg kortede turen af ved at gå langs Sudi Dæmningen sydpå. Sudi Dæmningen er 3 km lang og adskiller søen så man næsten får fornemmelsen af at gå fra bro til bro via små øer. Just amazing!

På Sudi Dæmningen købte jeg min (lidt sparsomme) frokost - a'la kinesisk streetfood. Mejskolbe, som var overraskende god, og en flaske vand. Gnaskende på min majskolbe gik turen sydpå væk fra søen til Kinas Silkemuseum. Desværre var det arbejdende værksted lukket, men museet var utroligt godt opbygget med masser af interaktive virkemidler, så jeg blev alligevel klog på den kinesiske silke! Tænk at én sommerfugl er udgangspunktet for 1,8 m2 silkestof! (En sommerfugl lægger 500 æg, der bliver til 500 silkelarver, der spiser 10 kg morbærblade før de gemmer sig i 100 gram kokoner som bliver til 150 g råsilke).

Herfra gik turen til dagens højdepunkt - Longjing. Her, vest for byen, dyrkes Longjing grøn te, som er en kvalitets-te der er berømt i hele Kina (Dragekilde teen). Det regnede kraftigt da jeg vandrede omkring blandt teplantagerne, men synet af de grønne marker og bjergene i baggrunden var simpelthen så smukt, og regnen fik luften til at dufte frisk og ren. Ind i mellem kom jeg forbi små gårde som næsten udelukkende var tehuse med tesmagning og mulighed for at købe te. Jeg endte mit lille te-eventyr på Kinas Nationale Temuseum. Her var der igen tesmagning omkring et lille hyggeligt bord med tekopper og diverse teer. Jeg købte dog ikke så meget da prisen helt sikkert var i forhold til kvaliteten (Longjing te for kinesere er næsten det samme som Grand Cru rødvin for franskmænd)... Jeg er sikker på at flere af mine veninder vil have brugt dobbelt så lang tid på museet... jeg fik dog alligevel en masse nye informationer, især omkring den sundhedsmæssige effekt af grøn te, og omkring hele produktionen af de forskellige teer (sort, grøn, rød, hvid). - Og så fandt jeg også ud af hvorfor Longjing te er så dyrt - det tager 20 teplukkere en hel dag at plukke nok "topskud" til at producere 1 kg Longjing te - siges der...

En ting som er væsentlig anderledes i Hangzhou end i Beijing er at intet er på engelsk (undtagen på museum), og stort set intet står med lydskrift (kinesisk ord med vores alfabet som gør det meget lettere at læse fx skilte). Tilbage er de kinesiske tegn - det giver jo virkelig ingen mening og er nærmest umuligt at aflæse/genkende. - Dette havde jeg ikke lige overvejet da jeg midt i teplantagerne ville med en bus tilbage til byen... Med en idé om den rette retning sprang jeg på en bus og endte på mirakelløs måde ved Vestsøen igen efter en flot bustur rundt i marklandskabet.

Sidste punkt på min liste var et museum for traditionel kinesisk medicin med alt fra urter og planter til dele af dyr fx slanger, søheste, aber og bjørne. Til min store ærgelse var museet lukket da jeg nåede frem (dumme guidebog at skrive forkerte åbningstider). Men det enorme apotek og butik var virkelig et besøg værd i sig selv. Meget autentisk gammel indretning, apotekere i hvide kitler og enorme mængder af krukker og skåle med alt muligt mere eller mindre kenkendeligt. Havde jeg kunne få noget engelsk vejledning var jeg sikkert gået shop amok! Blandt de mange udefinerbare ting fandt jeg en dåse gojibær - så det blev alt.

Efter besøget på "Det gamle apotek" var det blevet tid til at shoppe de sidste kinesiske souvenier. Jeg købte bl.a. en kinesisk kjole (selvfølgelig), grøn te, en tedunk (som alle kinesere med respekt for sig selv går rundt med indeholdt teblade og kogende vand), lidt gaver og forsyninger til min lange togtur i morgen. - Kan ikke huske hvornår jeg sidst har købt en skål minutnudler - men det bliver aftensmenuen i morgen på vej til Guangzhou.

Jeg tog en sidste tur til vestsøen - denne gang i mørke. På vej dertil kom jeg forbi en plads hvor en gruppe damer dansede kinesisk dans til høj musik. Der var sælgere der solgte hjerteformede balloner og roser - det er kinesisk valentine day i dag! - Bare endnu et bevis på deres amerikanske stræben.

Mit lille og meget impulsive tur til Hangzhou er snart slut, det har været et fantastisk besøg. Om det virkelig er paradis på jord er jeg måske ikke overbevist om, men en perfekt kontrast til bylivet er det i hvert fald.