Fra Hanoi gik turen til Hue. Dette blev et stop på turen hovedsageligt pga. byens historik. Senest var byens citadel omdrejningspunkt for mange, hårde kampe under Amerikaner Krigen.

Vi ankom tidligt om morgenen og røg straks på morgenmad, og derefter citadellet. Det blev stegende hedt, og meget uudholdeligt at gå rundt. Vi fik set det vi skulle og taget de billeder, der nu skulle tages. Det var super.

På vej tilbage til hotellet og lidt skygge rendte vi ind i en fyr der hedder Lee. Lee havde vidst noget familie i Danmark og derfra gik snakken uden at nogen rigtig forstod noget som helst. Det skulle dog absolut ikke holde Lee tilbage, og vi fik en aftale i stand om at mødes til en øl kl 15. Mødestedet blev angivet på et, allernådigst leveret af hotellet, printet A4 kort som muligvis manglede en eller flere gader. Vi havde derfor svært ved at finde det givne kryds, og kl. 15.20 var vi sikre på at aftalen nok ikke blev til noget alligevel. Men love and behold, hvem kom kørende der midt på gaden - Det var såmænd ikke Jens Vejmad, men Lee. Vi smuttede ind på et lokalt sted, hvor Lee stod for bestillingen af maden, efterfulgt af fremvisning af hvordan maden skulle indtages. Vi fik lækre gør-det-selv forårsruller, som en masse spændende viden omkring livet i Vietnam. Efter endt måltid blev der udvekslet mail adresser, med løftet om at når Lee kommer til Danmark så er det vores tur til at vise ham hvor og hvordan man spiser. Hvem ved, måske inviterer vi ham på en død indianer med tæppe og hele krigsmalingen!

Efter at have sagt pænt farvel gik vi lystigt videre ud og så Hue for alt hvad den var værd. Dette var umiddelbart ikke meget, så resten af aftenen gik stille og roligt med bajere og fodbold. Man har vel prøvet værre.